Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Amalalu, ilia huluane wa: legadole, Yesu E Bailadema hiouginana asi.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
Amogawi, ilia da Bailadema Yesu Ea hou amane diwaneya udidi, “Ninia da amo dunu ninia fi ilima ogogolalebe ba: i. Ilia da Hina Sisama su mae ima: ne, E da sia: sa! Amola Hi fawane da Mesaia Hina Bagade E da ogogolewane sia: sa.”
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
Bailade da Yesuma amane adole ba: i, “Di da Yu dunu ilia Hina Bagade esalabala?” Yesu E bu adole i, “Di sia: i dagoi.”
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
Amalalu, gobele salasu hina dunu amola dunu huluane ilima Bailade da amane sia: i, “Amo dunu E medoma: ne fofada: su logo na hamedafa ba: sa.”
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
Be amo sia: nababeba: le, ilia bu ha: giwane sia: i, “E da Yudia soge huluane amo ganodini sia: olelebeba: le, dunu huluane gegemusa: dawa: lala. E da degabo Ga: lili sogega Ea hou muni hamonanu, wali guiguda: misi!”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Amo sia: nababeba: le, Bailade amane adole ba: i, “Amo dunu da Ga: lili dunula: ?”
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
Bailade da Yesu da Ga: lili dunu amo nababeba: le, e da Yesu amo Helodema asunasi. Amo esoga, Helode da Yelusaleme moilai bai bagadega misi esalu.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
Helode da Yesu ba: beba: le, hahawane galu. Bai e da musa: Yesu Ea hou nababeba: le, E ba: musa: hanaiwane ouesalu. E da Yesu ema gasa bagade dawa: digima: ne olelesu hamoma: ne hanai galu.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Amaiba: le e da Yesuma gebewane adole ba: lalu. Be Yesu da dabe hamedafa adole i.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Gobele salasu hina dunu amola Sema Olelesu dunu da gadenene lelu, Yesuma halale bagadewane diwaneya udidi.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Helode amola ea dadi gagui dunu da Yesuma oufesega: ne, Ema habosesele agoane hamosu. Ilia da Yesuma abula ida: iwane ga: sili, bu Bailadema asunasi.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Amalalu, amogala, Helode amola Bailade, ela bu gousa: le na: iyado hamoi. Musa ela da ha lai galu.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
Bailade ea sia: nababeba: le, gobele salasu hina dunu, eno hina dunu amola dunu huluane da gilisi.
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
Bailade da ilima amane sia: i, “Amo dunu dilia nama oule misi. E da dunu huluane ilima ogogoi, dilia sia: i. Be dilia odagiaba, na da Ea hou huluane hogole ba: i dagoi. Be dilia wadela: i hou hamoi sia: i liligi, na da hamedafa ba: i.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
Helode amolawane da Ea wadela: i hou hame ba: beba: le, ninima bu asunasi. E da bogoma: ne se dabe iasu lama: ne, hamedafa hamosu.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Amaiba: le, amo dunu na da fegasuga fama: ne sia: ne, e halegale masa: ne, logo doasimu.”
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
(Baligisu Lolo Nasu ode huluane amoga, Bailade da hou agoane hamosu. Moilai dunu ilia hanaiba: le, e da se dabe iasu hamosu dunu afadafa ea se dabe iasu diasu logo doasisu.)
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
Be dunu huluane da Bailade ea sia: nababeba: le, gilisili halale sia: i, “Amo dunu bogoma: ne medoma! Bala: base masa: ne, ea se dabe iasu logo doasima! Ninia da Bala: base hanai!”
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
(Bala: base da moilai ganodini gegesu hou hamobeba: le amola eno dunu medole legeiba: le, ilia da e se dabe iasu diasu ganodini sali.)
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Bailade da Yesu udigili masa: ne hanaiba: le, dunu huluanema bu sia: i.
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
Be ilia da mae fisili, halale bagadewane sia: i, “E bulufalegeiga bogoma: ne medoma! Bulufalegeiga medoma!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Bailade da sia: osodayale ilima bu sia: i, “Abuliba: le: ? E da adi wadela: i hou hamobela: ? Na da Ea hou ganodini bogoma: ne se dabe iasu lamu hou hamedafa ba: i. Na da amo dunu fane, udigili masa: ne sia: mu da defea.”
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
Be ilia ha: giwane, Yesu bulufalegeiga medoma: ne bagadewane halale sia: i. Amalalu, Bailade da ilia sia: nabi dagoi.
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
Amaiba: le, Bailade da ilia adole ba: su hamoma: ne sia: i.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Ilia sia: beba: le, dunu amo da gegeiba: le amola eno dunu medole legeiba: le se dabe iasu diasu ganodini sali, amo dunu masa: ne, Bailade da se dabe iasu diasu logo doasi. Be ilia hanaiba: le, e da ea dadi gagui dunu ilima Yesu medole legema: ne sia: i
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Dadi gagui dunu da Yesu medomusa: hiouginana asi. Asili, Sailini soge dunu ea dio amo Saimone, e da Yelusaleme diasuga doaga: musa: logoga ahoanebe ba: i. Louma dadi gagui dunu ilia da amo dunu gasawane gaguli, ea gidagia Yesu Ea bulufalegei gisasili, Yesuma fa: no bobogema: ne sia: i.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Dunu bagohame Ea bogobe ba: musa: , fa: no bobogei. Eno uda Ema bagadewane asigiba: le, ilia da Eha digini fa: no bobogei.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Be Yesu da beba: le, ilima amane sia: i, “Dilia Yelusaleme uda! Na da bogomuba: le, mae dima! Be dilia amola dilia mano da se bagade nabimuba: le, dima.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Bai eso misunu amoga ilia da amane sia: mu, ‘Aligime uda da hahawane gala. Ilia hagomo ganodini mano da hame fibiba: le amola dudubu da ilia dodo maga: me hame maiba: le, ilia da hahawane gala!
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Amo esoga ilia goumi amoma sia: mu, ‘Mugululi, nini banena sa: ima!’ Ilia da agologa, ‘Nini dedeboma!’ sia: mu.
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
Wali Na da esalebeba: le ifa da gahe agoane ba: sa. Amo hou ilia wali Nama hamobeba: le, Na da guiguda: hame esalea, ifa da bioi ba: sea, ilia da adi hamoma: bela: ?”
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Ilia da eno wadela: i hou hamosu se dabe lai dunu aduna, ela amola Yesu gilisili fuga: musa: oule asi.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Amalalu, ilia sogebi ea dio amo “Dialuma Gasa,” amoga doaga: loba, ilia da Yesu bulufalegeiga dabagala: i. Wadela: i hou hamosu dunu aduna amolawane, ilia gilisili eno bulufalegeiga dabagala: i. Afae da ea lobodafadili, eno da ea lobo fofadidili dabagala: i.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
Yesu E amane sia: i, “Ada! Dia ilia hou gogolema: ne olofoma! Bai ilia hamobe ilia da mae dawa: iwane hamosa!” Louma dadi gagui dunu, ilia da Yesu Ea abula lamusa: , ululuasu.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
Dunu huluane da ba: musa: lelu. Be Yu ouligisu dunu ilia Yesuma habosesele oufesega: su. Ilia amane habosesele sia: i, “E da dunu eno mae bogoma: ne gaga: i. E da dafawane Gode Ea ilegei Mesaia esalea, defea, Hina: mae bogoma: ne, Hisu gaga: mu da defea!”
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
Dadi gagui dunu ili amola Yesuma oufesega: ne, Ema misini, Ea moma: ne, wadela: i waini hano dili i.
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
Ilia amane sia: i, “Di da Yu dunu fi amoga Hina Bagade esalea, defea, Dia mae bogoma: ne Disu gaga: ma.”
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
Yesu Ea dialuma dabuagado meloa dedei gosagisi ba: i. Amoga sia: dedei da, “Yu dunu fi ilia Hina Bagade da goea.”
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
Wadela: i hou hamosu dunu aduna gilisili eno bulufalegeiga dabagala: i, afadafa da Yesuma lasogole sia: i, “Di da Mesaiala: ? Di amola ani Dia gaga: ma!”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Be eno wadela: i hou hamosu dunu da ea sama ema gagabole agoane sia: i, “Dia da Godema hame beda: bela: ? Ani da bogoma: ne se dabe iasu Yesu defelewane lai dagoi.
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
Be ania se dabe iasu lamu da defea. Ania wadela: i hou hamoiba: le dabe laha. Be amo Dunu da wadela: i hou hamedafa hamosu.”
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
Amalalu, e da Yesuma amane sia: i, “Yesu! Dia Hinadafa Hou lai dagoiba: le bu masea, Dia na mae gogolema!”
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
Yesu da ema bu adole i, “Na dima dafawane ilegele sia: sa. Wali eso, ani da gilisili Ba: ladaise soge ganodini ba: mu.”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Esomogoa, eso ea hadigi fisili, soge huluane amo ganodini gasi bagade ba: i. Baloga (3 p.m.) amogalu bu hadigi ba: i.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
Afafasu abula bagade Debolo Diasu ganodini gaga: i dialu, hisu gadelale, fada: ne fasi ba: i.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
Yesu da ha: giwane wele sia: i, “Ada! Na da Na a: silibu Dia lobo da: iya ligisisa!” Amane wele sia: nanu, E da bogoi.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
Louma dadi gagui hina dunu, amo hou huluane ba: beba: le, Godema nodone sia: i, “Dafawane! Amo dunu da moloidafa dunu esalu!”
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
Dunu bagohame Yesu Ea bogosu ba: musa: misi. Yesu da bogoi dagoi ba: loba, ilia moilaiga se nabawane, ilila: bida: gi lulufigilalu buhagi.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
Yesu Ea na: iyado dunu amola uda huluane (Yesu da Ga: lili soge fisibiba: le, ilia Yesuma fa: no bobogei) amo da fonobahadi sedagawane lelu, Ea bogobe asigiwane ba: i.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
Amo esoha, dunu ida: iwane, moloidafa dunu esalu, ea dio amo Yousefe. E da A: limadia moilai dunu, amola e da Yu ouligisu Gasolo dunu esalu.
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
Amo dunu da Gode Ea Hinadafa Hou doaga: ma: ne, dafawaneyale dawa: iwane ouesalu. Eno Yu ouligisu dunu da Yesu medomusa: ilegebeba: le, e da amo hou higabeba: le hame fuligala: i.
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
E da Bailadema misini, Yesu Ea da: i hodo lamusa: adole ba: i.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Amalalu, e da Yesu Ea da: i hodo bulufalegeiga duga: le, gududili ligisili, ahea: iai abula amoga sosone, gele gelabo dogoi (musa: bogoi da hame salasu) amo ganodini ligisi.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Amo eso da Falaida: i eso. Sa: bade eso da aya doga: mu gadenei ba: i.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Uda amo da Ga: lili soge fisili, Yesuma fa: no bobogei, ilia da Yousefe sigi asili, gele gelabo dogoi amoga Yesu Ea da: i hodo ligisibi ba: i.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Amalalu, ilia da diasuga buhagili, Yesu Ea da: i hodo da: iya legemusa: , gabusiga: manoma hahamoi. Ilia da Gode Ea Sema dawa: beba: le, Sa: bade eso amoga helefi.
