Lukas 22
1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Paše sasa e Barе đivesa e bikvasacose mangrenđe savo akhardol Pasha.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
E šorutne sveštenikura thaj e učitelja tare Mojsijaso zakon rodije sar te mudaren e Isuse, al darajle e manuša te na bunin pe.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Tegani o Satana dija ano Juda Iskariotsko, savo sasa jekh tare dešuduj apostolura.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
Vov đelo thaj vaćarda e šorutne sveštenikurencar thaj e hramese zapovednikurencar sar ka izdajil e Isuse.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Von radujisajle thaj vaćarde e Judase kaj ka poćinen lese gova.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
O Juda pristanisada thaj rodija šukar vreme te predol e Isuse dok ni sesa gothe but manuša.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
Kana avilo o angluno đive e bikvasacose mangrengo, ke savo trubuja te čhinol pe o pashalno bakroro,
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟
o Isus vaćarda e Petrese thaj e Jovanese: “Džan thaj ćeren amenđe pashalno xape te šaj te xa.”
9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟
Von pučlje le: “Kaj manđe te ćera la?”
10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
O Isus vaćarda: “Kana ka den ano foro, ka aračhen manuše savo inđarol paj ano khoro. Džan pale leste ano čher ane savo ka džal,
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
thaj pučen gole čherutne: ‘O učitelji pučol ane savi soba šaj xal i Pasha pe sikadencar?’
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟
Vov ka sikavol tumenđe bari upruni soba savi si postavimi. Gothe sa pripremin.”
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
Thaj o Jovane thaj o Petar đele ano foro i arakhlje sa sar so vaćarda lenđe o Isus thaj gothe sa pripremisade o pashalno xape.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
Kana avilo o sato, bešlo o Isus ko astali pe dešuduje apostolurencar.
15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
Thaj o Isus phenda lenđe: “But mangljem te xav kaja Pasha tumencar angleder so ka avav mudardo.
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟
Golese vaćarav tumenđe kaj od akana ni ka xav i Pasha dok ni pherdol ano Carstvo e Devleso.”
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
Pale gova lija o tahtaj e moljasa, dija hvala e Devlese thaj vaćarda: “Len kaja mol thaj ulaven la maškare tumende.
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟
Vaćarav tumenđe, od akana ni ka pijav mol sa dok ni avol o Carstvo e Devleso.”
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
Pale gova lija o mangro, dija hvala e Devlese, phaglja le thaj ulada le e sikadenđe vaćarindoj: “Kava si mingro telo savo dol pe tumenđe. Kava ćeren te den tumen gođi mandar.”
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
A palo xape lija o tahtaj e moljasa thaj vaćarda: “Kava tahtaj si nevo savez ane mingro rat savo čhordol tumenđe.
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
A ak, mingro izdajniko bešol mancar kate ko astali.
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟
Thaj me, o Čhavo e manušeso, mora te merav sar so si phendo, al pharo e manušese savo ka izdol man!”
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Thaj e sikade lije maškar peste te pučen pe ko lendar bi ćerola gova.
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
E sikade lije te ćeren čingara maškare peste ko lendar si embaro.
25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
O Isus vaćarda lenđe: “E carura tare kava sveto vladin pe pe manuša thaj isi len vlast pe lende. Von korkore pese vaćaren kaj si ‘manuša save but den šukaripe’.
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
Al tumen ma ćeren gijate! Nego ko si tumendar embaro te avol emcikno, thaj ko vladil nek avol kova savo kandol.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Golese kaj ko si embaro? Kova savo bešol ko astali il savo kandol? Naj li kova savo bešol ko astali? Al me sem maškar tumende kova so kandol.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
Tumen sen gola save ačhile mancar ane mingre iskušenjura.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
Me ačhavav tumenđe o carstvo sar so mingro Dad ačhada manđe
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟
te xan thaj te pijen ke mingro astali ane mingro carstvo thaj te bešen ko tron thaj te sudin dešuduj plemenuren e Izraelese.”
31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
O Isus vaćarda: “Simone! Simone! Ak, o Satana manđol te sejil tumen sar so sejil pe o điv.
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟
Al me molisaljem tuće ćiro pačajipe ma te ačhol. A kana ka iri tut ke mande, te zurave ćire phralen!”
33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟
O Petar phenda lese: “Gospode! Spremno sem ano phanglipe thaj ano meripe tusa te džav!”
34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟
Al o Isus vaćarda lese: “Vaćarav tuće, Petre! Ađive ni ka đilabol o bašno dok tu trin droma ni vaćare kaj ni pindžare man.”
35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟
Tegani vaćarda lenđe: “Kana bičhaldem tumen bize kese parencar thaj bize traste thaj bizo pođipe, so naj sasa tumen?” Von phende: “Khanči.”
36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
O Isus vaćarda lenđe: “Al akana kas isi kesa nek lol la! Gijate i piri trasta! A kas naj mačo nek biknol piro fostano thaj nek ćinol pese.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere; ‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟
Golese vaćarav tumenđe kaj trubul te pherdol kova so si pisimo mandar ano Sveto lil: ‘Dikhlje le sar jekhe tare kola save phađen o zakon.’ Golese ka avol čače sa so sasa pisimo mandar.”
38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟
Al e sikade phende: “Gospode! Ak, isi amen duj mačura.” O Isus vaćarda lenđe: “Dosta si!”
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
Iklindoj gothar, pale piro adeti, đelo o Isus ko Maslinsko brego. Lese sikade đele pale leste.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟
Kana resle, o Isus vaćarda lenđe: “Molin tumen te ma peren ano iskušenje!”
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
Pale gova crdija pe lendar gaći kobor šaj te čhudol pe bar thaj pelo ke pe koča thaj molisajlo e Devlese:
42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟
“Dade! Te mangljan le mandar te ma pijav tare kava tahtaj tari patnja. Al nek avol sar tu so manđe, a na sar so me mangav.”
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
Tegani sikadilo lese o meleko taro nebo thaj zurada le.
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
A kana dolda le bari muka, but pozurale molisajlo, a leso znoj sasa sar kaplje taro rat save perena ki phuv.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Pali molitva uštilo thaj avilo ke pe sikade thaj arakhlja len sar soven taro pharipe kobor sasa lenđe.
46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟
O Isus pučlja len: “Sose soven? Ušten, molin tumen e Devlese te ma peren ano iskušenje!”
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
Dok o Isus vaćarda, e manuša thaj o Juda, jekh tare dešuduj sikade, avena premal leste. O Juda avilo pašo Isus thaj čumidija le.
48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟
O Isus vaćarda lese: “Judo! Čumidimasa li izdaji man, e Čhave e manušese?”
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟
Kana e sikade dikhlje so ćerdol, vaćarde: “Gospode! Te mara amen e mačurencar?”
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
Thaj jekh lendar čalada e kandino e bare sveštenikoso thaj čhinda leso desno kan.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
Al o Isus vaćarda: “Mučhen len! Dosta!” A dolda leso kan thaj sastarda le.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Tegani o Isus vaćarda e manušenđe so avile pale leste, e šorutne sveštenikurenđe, e zapovednikurenđe e hramese thaj e phurederenđe: “Aviljen pale mande sar po razbojniko čhurencar thaj kaštencar te dolen man!
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟
Sose ni dolden man dok sema ano Hram? Svako đive sema tumencar odori. Al akana si tumaro sato, kana i sila e kalimasi vladil.”
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Kana dolde e Isuse, inđarde le ke bare sveštenikoso čher. O Petar odural đelo pale lende.
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
E stražara phabarde jag ani avlin thaj bešle savore katane. Thaj o Petar bešlo lencar.
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟
Dikhlja le jekh sluškinja sar bešol paši jag thaj dikhlja premal leste thaj vaćarda: “Kava sasa lesa!”
57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟
Al o Petar xoxada vaćarindoj: “Džuvlije! Me ni pindžarav le!”
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟
Nekobor pale gova pindžarda le aver thaj vaćarda: “Tu san jekh lendar!” Al o Petar phenda: “Manušeja, naj sem!”
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟
Thaj kana nakhlo paše jekh sato, nesavo manuš uporno vaćarda taro Petar: “Čače thaj kava manuš sasa lesa golese kaj si Galilejco!”
60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
Al o Petar vaćarda: “Manušeja! Ni džanav so tu phene!” Thaj sigate dok vov vaćarda, o bašno đilabija.
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟
Tegani irisajlo o Gospod thaj dikhlja e Petre, a o Petar dija pe gođi so vaćarda lese o Gospod: “Ađive, angleder so o bašno ka đilabol, trin droma ka vaćare kaj ni pindžare man.”
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
O Petar iklilo avral thaj zurale ruja.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
A e čuvara lije te maren e Isuse thaj te maren lesa muj.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?‟
Učharde lese jakha thaj pučlje le: “Prorokuji, ko čalada tut?”
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
Thaj but avera bilačhe lafura vaćarde lestar.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
Kana sasa sabalin, ćidije pe e manušenđe phuredera, e šorutne sveštenikura thaj e učitelja tare Mojsijaso zakon. Ande e Isuse anglo Baro sudo
67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!‟ Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
vaćarindoj: “Tu li san o Hrist? Vaćar amenđe gova!” O Isus phenda lenđe: “Te vaćardem tumenđe, ni ka pačan man.
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
Te pučljem tumen khanči, ni ka phenen manđe.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.‟
Al od akana me, o Čhavo e manušeso, ka bešav ki desno rig ko počasno than e Zurale Devlese.”
70 Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?‟ Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.‟
Pe gova savore pučlje: “Tu li san, čače, o Čhavo e Devleso?” Vov phenda: “Tumen korkore vaćarden kaj sem.”
71 Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!‟
Tegani von vaćarde: “So trubul amen pobut dokazura? Golese kaj korkore amen šundam tare leso muj!”
