< Lukas 22 >

1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Now the feast of unleavened bread drew nigh, which is called the Passover.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
And the chief priests and the scribes sought how they might put him to death; for they feared the people.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
And Satan entered into Judas who was called Iscariot, being of the number of the twelve.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
And he went away, and communed with the chief priests and captains, how he might deliver him unto them.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
And they were glad, and covenanted to give him money.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
And he consented, and sought opportunity to deliver him unto them in the absence of the multitude.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
And the day of unleavened bread came, on which the passover must be sacrificed.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟
And he sent Peter and John, saying, Go and make ready for us the passover, that we may eat.
9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟
And they said unto him, Where wilt thou that we make ready?
10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
And he said unto them, Behold, when ye are entered into the city, there shall meet you a man bearing a pitcher of water; follow him into the house whereinto he goeth.
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
And ye shall say unto the goodman of the house, The Master saith unto thee, Where is the guest-chamber, where I shall eat the passover with my disciples?
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟
And he will shew you a large upper room furnished: there make ready.
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
And they went, and found as he had said unto them: and they made ready the passover.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
And when the hour was come, he sat down, and the apostles with him.
15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
And he said unto them, With desire I have desired to eat this passover with you before I suffer:
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟
for I say unto you, I will not eat it, until it be fulfilled in the kingdom of God.
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
And he received a cup, and when he had given thanks, he said, Take this, and divide it among yourselves:
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟
for I say unto you, I will not drink from henceforth of the fruit of the vine, until the kingdom of God shall come.
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
And he took bread, and when he had given thanks, he brake it, and gave to them, saying, This is my body which is given for you: this do in remembrance of me.
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
And the cup in like manner after supper, saying, This cup is the new covenant in my blood, [even] that which is poured out for you.
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
But behold, the hand of him that betrayeth me is with me on the table.
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟
For the Son of man indeed goeth, as it hath been determined: but woe unto that man through whom he is betrayed!
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
And they began to question among themselves, which of them it was that should do this thing.
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
And there arose also a contention among them, which of them is accounted to be greatest.
25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
And he said unto them, The kings of the Gentiles have lordship over them; and they that have authority over them are called Benefactors.
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
But ye [shall] not [be] so: but he that is the greater among you, let him become as the younger; and he that is chief, as he that doth serve.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
For whether is greater, he that sitteth at meat, or he that serveth? is not he that sitteth at meat? but I am in the midst of you as he that serveth.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
But ye are they which have continued with me in my temptations;
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
and I appoint unto you a kingdom, even as my Father appointed unto me,
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟
that ye may eat and drink at my table in my kingdom; and ye shall sit on thrones judging the twelve tribes of Israel.
31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
Simon, Simon, behold, Satan asked to have you, that he might sift you as wheat:
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟
but I made supplication for thee, that thy faith fail not: and do thou, when once thou hast turned again, stablish thy brethren.
33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟
And he said unto him, Lord, with thee I am ready to go both to prison and to death.
34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟
And he said, I tell thee, Peter, the cock shall not crow this day, until thou shalt thrice deny that thou knowest me.
35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟
And he said unto them, When I sent you forth without purse, and wallet, and shoes, lacked ye any thing? And they said, Nothing.
36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
And he said unto them, But now, he that hath a purse, let him take it, and likewise a wallet: and he that hath none, let him sell his cloke, and buy a sword.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere; ‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟
For I say unto you, that this which is written must be fulfilled in me, And he was reckoned with transgressors: for that which concerneth me hath fulfillment.
38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟
And they said, Lord, behold, here are two swords. And he said unto them, It is enough.
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
And he came out, and went, as his custom was, unto the mount of Olives; and the disciples also followed him.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟
And when he was at the place, he said unto them, Pray that ye enter not into temptation.
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
And he was parted from them about a stone’s cast; and he kneeled down and prayed,
42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟
saying, Father, if thou be willing, remove this cup from me: nevertheless not my will, but thine, be done.
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
And there appeared unto him an angel from heaven, strengthening him.
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
And being in an agony he prayed more earnestly: and his sweat became as it were great drops of blood falling down upon the ground.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
And when he rose up from his prayer, he came unto the disciples, and found them sleeping for sorrow,
46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟
and said unto them, Why sleep ye? rise and pray, that ye enter not into temptation.
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
While he yet spake, behold, a multitude, and he that was called Judas, one of the twelve, went before them; and he drew near unto Jesus to kiss him.
48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟
But Jesus said unto him, Judas, betrayest thou the Son of man with a kiss?
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟
And when they that were about him saw what would follow, they said, Lord, shall we smite with the sword?
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
And a certain one of them smote the servant of the high priest, and struck off his right ear.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
But Jesus answered and said, Suffer ye thus far. And he touched his ear, and healed him.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
And Jesus said unto the chief priests, and captains of the temple, and elders, which were come against him, Are ye come out, as against a robber, with swords and staves?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟
When I was daily with you in the temple, ye stretched not forth your hands against me: but this is your hour, and the power of darkness.
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
And they seized him, and led him [away], and brought him into the high priest’s house. But Peter followed afar off.
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
And when they had kindled a fire in the midst of the court, and had sat down together, Peter sat in the midst of them.
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟
And a certain maid seeing him as he sat in the light [of the fire], and looking stedfastly upon him, said, This man also was with him.
57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟
But he denied, saying, Woman, I know him not.
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟
And after a little while another saw him, and said, Thou also art [one] of them. But Peter said, Man, I am not.
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟
And after the space of about one hour another confidently affirmed, saying, Of a truth this man also was with him: for he is a Galilaean.
60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
But Peter said, Man, I know not what thou sayest. And immediately, while he yet spake, the cock crew.
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟
And the Lord turned, and looked upon Peter. And Peter remembered the word of the Lord, how that he said unto him, Before the cock crow this day, thou shalt deny me thrice.
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
And he went out, and wept bitterly.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
And the men that held [Jesus] mocked him, and beat him.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?‟
And they blindfolded him, and asked him, saying, Prophesy: who is he that struck thee?
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
And many other things spake they against him, reviling him.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
And as soon as it was day, the assembly of the elders of the people was gathered together, both chief priests and scribes; and they led him away into their council, saying,
67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!‟ Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
If thou art the Christ, tell us. But he said unto them, If I tell you, ye will not believe:
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
and if I ask [you], ye will not answer.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.‟
But from henceforth shall the Son of man be seated at the right hand of the power of God.
70 Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?‟ Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.‟
And they all said, Art thou then the Son of God? And he said unto them, Ye say that I am.
71 Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!‟
And they said, What further need have we of witness? for we ourselves have heard from his own mouth.

< Lukas 22 >