Lukas 21
1 Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
A KOTIN aupwil sili ap masani, me kapwapwa kan kasedi ong ar mairong nan deun mairong.
2 Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
A pil kotin masani, me li odi samama men kasedi ong lepta riau.
3 Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
A kotin masani: Melel I indai ong komail, li odi samama men et kasedi ong laude sang irail karos.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.‟
Pwe mepukat karos kasedi ong mairong en Kot sang ni ar pai, a li men et kasedi sang ni a samama, a dipisou karos, me a naineki.
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:
Akai lao kasokasoiadar duen im en kaudok, me kapwata kida takai kasampwal akan o kapwa en mairong kai, ap kotin masani:
6 „Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
Ran oko kokodo, karos, me komail ududial, pan karangk pasang, sota eu takai pan mi pon eu.
7 Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?‟
Irail kalelapok re a potoan ong: Saunpadak iad mepukat pan pwaida? O da pan kilel en mepukat pan wiaui?
8 Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
A kotin masani: Komail kalaka, pwe meamen de kotaue komail! Pwe me toto pan kodo ni ad ai o pan inda: Ngai i o ansau korendor! A komail der idauen ir ala.
9 Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.‟
A komail lao rong duen mauin o muei sued, ender masak, pwe mepukat pan wiaui mas, a saikenta imwi.
10 Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
A kotin masani ong irail: Toun sap eu pan u ong eu sap, o wei eu pan u ong eu wei.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
O rerer laud en sap akan pan wiaui, o lek, o song en somau pan pwaida, o pil sansal kamasapwek kai, o kilel lapalap akan pan pwarada sang nanlang.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
A mon mepukat re pan saik komail edi, o kame komail, o panga komail la nan sinakoke kan o imateng pwen kalualang ren nanmarki o saumas akan pweki ad ai.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
A mepukat pan wiaui ong komail, pwen kadede kin ia.
14 Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
Komail ari inauki ong pein komail nan mongiong omail, me komail sota pan patauki, me komail pan sapengki.
15 Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
Pwe ngai me pan kalokaia komail, o kalolekongla, pwe me kailong kin komail, en sota kak kalikama, o so palian.
16 Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
A sam o in omail, o ri ol akan, o sau omail, o kompokepa kan pan panga komail la, o akai komail me re pan kamela.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
O aramas karos pan kailong kin komail pweki ad ai.
18 Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
A sota pit en mong omail pit pan lokidokila.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Dore kila kanongama maur omail:
20 Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
A komail lao udial, me saunpei kan kapili pena Ierusalem, komail ap asaki, me a ola korendor.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
A me mimi Iudäa, ni ansau o, en tangdala nan nana; o me mi nan warong a, en pitila sang; o me mimi nan sap, ender purelang i.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Pwe i ansaun depuk, pwe karos, me intingidier, en pwaida.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
Suedi ong me lisean o me kadidi seri ni ran oko! Pwe kalokolok pan lapalapia nan sap et o ongiong ong aramas pukat.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
O re pan kame kila kodlas, o salilang wei karos, o Ierusalem pan tiak pasang ren men liki kan, lao ansau en men liki kan, pan lel.
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
O kilel akan pan wiaui ni katipin, o saunipong, o usu kan, o aramas nan sappa pan masak o pan pingidar, o madau o iluk kan pan angiang ngil laudeda;
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
O aramas akan pan okila ar masak o auiaui me pan wiaui nan sappa; pwe kel en lang akan pan mokideda.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Irail ap pan kilangada Nain aramas a kodido ni dapok ki roson o lingan kaualap.
28 Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.‟
Mepukat lao pikikidi wiaui, komail ap sarada o kasinenda, pwe a leler omail kamaioda.
29 Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;
A kotin masani karaseras eu ong irail: Kilang tuka pik o tuka karos!
30 naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Ni omail kilang me irail wiliada, komail kin asaki, me rak o me korendor.
31 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Iduen komail, komail lao kilang mepukat lao wiaui, komail asaki, me wein Kot korendor.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
Melel I indai ong komail, di wet sota pan imwila mon mepukat karos pan pwaida.
33 Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Lan o sappa pan sorela, a ai masan akan sota pan poula.
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
Komail ari kalaka pein komail, pwe mongiong omail de toutouki kaped en manga, o kamom sakau, o ngongongki maur et, o ran o ap madang lel dong komail.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
Pwe likamata insar eu, a pan ko dong karos, me kin kakauson sappa.
36 Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.‟
Komail ari masamasan o poden kapakap, pwe komail en war ong en piti sang mepukat karos, me pan wiaui, o en pat ong Nain aramas.
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Ni ran o a kotin kaukawewe nan im en kaudok o, a ni pong a kotieila kotikot pon dol o me adaneki Oliwe.
38 Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.
O aramas karos sangkonai pokon dong i nan im en kaudok o, pwen rong i.
