Lukas 2
1 Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
To nathuem ah prae thung boih ah milu lak han ih, Caesar Augustus mah lokpaek.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
(Hae baktih milu lakhaih loe Cyrenius Syria ukkung angraeng ah oh nathuem ah sak tangsuek ah oh: )
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
to pongah kami boih milu cazin paek hanah, angmacae vangpui ah caeh o.
4 Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
(Joseph loe David ih acaeng ah oh pongah, ) Kalili prae, Nazareth vangpui hoiah Judea prae thung ih Bethlehem, tiah kawk ih David vangpui ah,
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
milu cazin paek hanah, nawkta tapen tom a zu Meri hoiah caeh hoi.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
To ah a oh hoi nathuem ah nawkta zahhaih ni to akoep.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Nongpata mah calu nongpa to tapen, angvin toemhaih im kong ai boeh pongah, Anih to kahni hoiah ayaw moe, maitaw okduk thungah pasongh.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
To prae thung ih tuutoep kaminawk loe taw ah oh o, aqum ah angmacae ih tuu to toep o.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
Khenah, Angraeng ih van kami nihcae hma ah angdoet, Angraeng lensawkhaih mah nihcae to toeh pae: nihcae loe paroeai zit o.
10 Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
Toe van kami mah nihcae khaeah, Zii o hmah: khenah, kami boih hanah, paroeai anghoehaih kahoih tamthanglok to nangcae khaeah kang sinh.
11 Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Vaihniah David vangpui thungah pahlongkung, Kri Angraeng to tapen boeh.
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
Hae loe nangcae han angmathaih maeto ah om tih; kahni hoi ayaw moe, maitaw okduk thungah pasong ih nawkta to na hnu o tih, tiah a naa.
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Akra ai ah van kami loe paroeai pop van misatuh kaminawk hoi nawnto Sithaw to saphaw o,
14 „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
kasang koek Sithaw lensawkhaih om nasoe, long nuiah angdaehhaih om nasoe, kaminawk khaeah tahmenhaih om nasoe, tiah thuih o.
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
Van kaminawk mah nihcae van ah caehtaak pacoengah, tuutoep kaminawk mah Bethlehem ah caeh o si loe, Angraeng mah aicae khaeah thuih ih, kaom han koi hae hmuen hae khen o si, tiah thuih o.
16 Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Nihcae loe karangah caeh o, to naah Meri, Joseph hoi maitaw okduk thungah pasong ih nawkta to a hnuk o.
17 Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Nawkta to a hnuk o naah, nihcae khaeah thuih pae ih nawkta kawng to kaminawk khaeah a thuih pae o.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Tuutoep kaminawk mah thuih o ih hmuen to kaminawk mah thaih o naah dawnrai o.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Toe Meri loe hae tiah kaom hmuen boih to palung thungah pakuem moe, a poek.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
Nihcae khaeah thuih pae ih lok baktih toengah, a thaih o ih hmuennawk a hnuk o boih pongah, tuutoep kaminawk mah Sithaw to pakoeh o moe, saphaw o pacoengah amlaem o.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Nawkta tangzat hin aah han ih ni tazetto akoep pacoengah, anih zok thungah om ai naah van kami mah paek ih ahmin baktih toengah anih to Jesu, tiah ahmin phui o.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Mosi ih kaalok baktih toengah amprikcaihaih ni akoep naah loe, nihnik mah nawkta to Angraeng khae ap hanah, Jerusalem ah caeh hoi haih;
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
(Angraeng ih kaalok pongah, calu nongpa boih loe Angraeng han ciimcai ah oh, tiah tarik ih oh; )
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Angraeng ih kaalok mah thuih ih lok baktih toengah, angbawnhaih sak hanah pahu hnetto, to tih ai boeh loe saning kanawk im pahuu hnetto sin han oh.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
Khenah, Simeon tiah ahmin kaom kami maeto loe Jerusalem ah oh; anih loe katoeng kami, Sithaw khae angpaek kami ah oh, Israel kaminawk Monghaih paekkung zing kami ah oh moe, Kacai Muihtla mah anih to oh thuih.
26 Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
Angraeng ih Kri to na hnu ai karoek to, na dueh mak ai, tiah Kacai Muithal mah panoekhaih to paek.
27 Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Anih loe Muithla zaehhoihhaih rang hoiah tempul thungah caeh: kaalok atawk mah angaihaih baktih toengah anih khaeah sak pae hanah, amno hoi ampa mah nawkta Jesu to angzoh hoi haih,
28 da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
to naah Simeon mah nawkta to ban ah tapom moe, Sithaw to pakoeh pacoengah,
29 „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
Angraeng, na thuih ih lok baktih toengah, na tamna hae kamongah nang caehsak boeh:
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
ka mik mah na pahlonghaih to hnuk boeh,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
kaminawk boih hma ah to pahlonghaih to na sak boeh,
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
Gentel kaminawk amtuengsak aanghaih hoi nangmah ih Israel kaminawk lensawkhaih doeh ka hnuk boeh, tiah a thuih.
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Anih mah thuih ih nawkta kawngnawk to Joseph hoi nawkta ih amno mah thaih naah dawnrai.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Simeon mah nihnik tahamhoihaih paek pacoengah, nawkta amno Meri khaeah, Khenah, hae nawkta loe Israel prae thungah amtimh paroeai kaminawk angthawk lethaih ah oh moe, kaminawk lok angaek hanah angmathaih maeto ah oh,
35 (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
paroeai kaminawk poekhaih palungthin to amtuengsak tih, (ue, na palung mataeng doeh sumsen hoiah na thun pae vop tih, ) tiah a naa.
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
Asher acaeng thung ih, Phanuel canu Anna loe, tahmaa nongpata maeto ah oh: anih loe mitong parai boeh, tangla kacuem ah oh nathuem hoi kamtong saning sarihto thung sava maeto hoiah ni nawnto khosak;
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
to pacoengah anih loe saning qui tazet, palito thung lamhmai ah oh, tempul to caehtaak ai, buhzah lawkthuihaih hoiah aqum athun Sithaw tok to a sak.
38 Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Anih loe caeh moe, Sithaw khaeah oephaih lawkthuih pacoengah, Jerusalem ah akranghaih pakrong kaminawk boih khaeah, Anih kawng to thuih pae.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Angraeng ih kaalok daan baktih toengah hmuennawk boih a sak hoi pacoengah, angmah hnik ih vangpui Kalili prae, Nazareth ah amlaem hoi.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
Nawkta loe poekhaih palungthin thacakhaih hoiah qoeng tahang moe, palunghahaih hoiah koi: Anih nuiah Sithaw tahmenhaih to oh.
41 Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
Anih ih amno hoi ampa loe misong loihhaih poihkung ah saning kruek Jerusalem ah caeh hoi.
42 Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Nawkta saning hatlai hnetto phak naah loe, sakzong ih atawk baktiah sak ih loihhaih poihkung ah Jerusalem ah caeh o tahang.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Poih ni boeng pacoengah, amno hoi ampa loe amlaem hoi boeh, nawkta Jesu loe Jerusalem ah oh vop; to tiah kaom to Joseph hoi amno mah panoek ai:
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
nawkta loe angmah ih ampuinawk hoi nawnto ahloi boeh mue, tiah a poek hoi, nihnik loe ni to loklam caeh hoi boeh; to naah nihnik mah nawkta to angmacae nawkamya hoi ampuinawk salakah pakrong hoi.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Anih to hnu hoi ai naah loe, anih pakrong hanah, Jerusalem ah amlaem hoi let.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
Ni thumto pacoengah anih to tempul thungah a hnuk hoi, anih loe patuk kaminawk salakah anghnut moe, nihcae patukhaihnawk to tahngaih, loknawk to a dueng.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
Anih thaikophaih hoi lok pathimhaih thaih kaminawk boih dawnrai o.
48 Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
Amno hoi ampa mah hnuk naah dawnrai hoi: amno mah, Ka capa, tipongah hae tiah na oh loe? Khenah, nam pa kaihnik loe tasoeh takuenhaih hoiah bae kang pakrong hoi, tiah a naa.
49 Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
Anih mah nihnik khaeah, Tih hanah nang pakrong hoi loe? Kam Pa ih im ah om tih, tito na panoek hoi ai maw? tiah a naa.
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Anih mah nihnik khaeah thuih ih lok to panoek hoi thai ai.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Anih loe nihnik hoi nawnto Nazareth vangpui ah caeh tathuk, nihnik ih lok to tahngaih: toe amno loe hae tiah thuih ih loknawk to palung thungah pakuem boih.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
Jesu loe palunghahaih hoiah a takpum to qoeng tahang moe, Sithaw hoi kami mikcuk naakrak ah khosak.
