< Lukas 19 >

1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
He entered and was passing through Jericho.
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
There was a man named Zacchaeus. He was a chief tax collector, and he was rich.
3 Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
He was trying to see who Jesus was, and couldn’t because of the crowd, because he was short.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
He ran on ahead and climbed up into a sycamore tree to see him, for he was going to pass that way.
5 Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.‟
When Jesus came to the place, he looked up and saw him, and said to him, “Zacchaeus, hurry and come down, for today I must stay at your house.”
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
He hurried, came down, and received him joyfully.
7 Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.‟
When they saw it, they all murmured, saying, “He has gone in to lodge with a man who is a sinner.”
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.‟
Zacchaeus stood and said to the Lord, “Behold, Lord, half of my goods I give to the poor. If I have wrongfully exacted anything of anyone, I restore four times as much.”
9 Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn;
Jesus said to him, “Today, salvation has come to this house, because he also is a son of Abraham.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.‟
For the Son of Man came to seek and to save that which was lost.”
11 Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
As they heard these things, he went on and told a parable, because he was near Jerusalem, and they supposed that God’s Kingdom would be revealed immediately.
12 Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen.
He said therefore, “A certain nobleman went into a far country to receive for himself a kingdom and to return.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer.
He called ten servants of his and gave them ten mina coins, and told them, ‘Conduct business until I come.’
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
But his citizens hated him, and sent an envoy after him, saying, ‘We don’t want this man to reign over us.’
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet.
“When he had come back again, having received the kingdom, he commanded these servants, to whom he had given the money, to be called to him, that he might know what they had gained by conducting business.
16 Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
The first came before him, saying, ‘Lord, your mina has made ten more minas.’
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
“He said to him, ‘Well done, you good servant! Because you were found faithful with very little, you shall have authority over ten cities.’
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
“The second came, saying, ‘Your mina, Lord, has made five minas.’
19 Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer.
“So he said to him, ‘And you are to be over five cities.’
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Another came, saying, ‘Lord, behold, your mina, which I kept laid away in a handkerchief,
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede.
for I feared you, because you are an exacting man. You take up that which you didn’t lay down, and reap that which you didn’t sow.’
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede;
“He said to him, ‘Out of your own mouth I will judge you, you wicked servant! You knew that I am an exacting man, taking up that which I didn’t lay down and reaping that which I didn’t sow.
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Then why didn’t you deposit my money in the bank, and at my coming, I might have earned interest on it?’
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
He said to those who stood by, ‘Take the mina away from him and give it to him who has the ten minas.’
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
“They said to him, ‘Lord, he has ten minas!’
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
‘For I tell you that to everyone who has, will more be given; but from him who doesn’t have, even that which he has will be taken away from him.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!‟
But bring those enemies of mine who didn’t want me to reign over them here, and kill them before me.’”
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Having said these things, he went on ahead, going up to Jerusalem.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
When he came near to Bethsphage and Bethany, at the mountain that is called Olivet, he sent two of his disciples,
30 „Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
saying, “Go your way into the village on the other side, in which, as you enter, you will find a colt tied, which no man has ever sat upon. Untie it and bring it.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.‟
If anyone asks you, ‘Why are you untying it?’ say to him: ‘The Lord needs it.’”
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Those who were sent went away and found things just as he had told them.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?‟
As they were untying the colt, its owners said to them, “Why are you untying the colt?”
34 Og de sagde: „Herren har Brug for det.‟
They said, “The Lord needs it.”
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa.
Then they brought it to Jesus. They threw their cloaks on the colt and sat Jesus on them.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen.
As he went, they spread their cloaks on the road.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
As he was now getting near, at the descent of the Mount of Olives, the whole multitude of the disciples began to rejoice and praise God with a loud voice for all the mighty works which they had seen,
38 „Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!‟
saying, “Blessed is the King who comes in the name of the Lord! Peace in heaven, and glory in the highest!”
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!‟
Some of the Pharisees from the multitude said to him, “Teacher, rebuke your disciples!”
40 Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.‟
He answered them, “I tell you that if these were silent, the stones would cry out.”
41 Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde:
When he came near, he saw the city and wept over it,
42 „Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
saying, “If you, even you, had known today the things which belong to your peace! But now, they are hidden from your eyes.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
For the days will come on you when your enemies will throw up a barricade against you, surround you, hem you in on every side,
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.‟
and will dash you and your children within you to the ground. They will not leave in you one stone on another, because you didn’t know the time of your visitation.”
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
He entered into the temple and began to drive out those who bought and sold in it,
46 og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.‟
saying to them, “It is written, ‘My house is a house of prayer,’ but you have made it a ‘den of robbers’!”
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel.
He was teaching daily in the temple, but the chief priests, the scribes, and the leading men among the people sought to destroy him.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
They couldn’t find what they might do, for all the people hung on to every word that he said.

< Lukas 19 >