< Lukas 16 >

1 Men han sagde ogsaa til Disciplene: „Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
Jesus told his disciples this story. “There was once a rich man whose manager was accused of wasting what belonged to his master.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
So the rich man called in his manager, and asked him, ‘What's this I hear about you? Bring in your accounts, because you won't be continuing as manager.’
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formaar ikke at grave, jeg skammer mig ved at tigge.
The manager said to himself, ‘Now what will I do since my master is going to fire me from my job? I'm not strong enough to dig, and I'm ashamed to beg.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skulle modtage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat fra Husholdningen.
Oh, I know what I'm going to do so that when I'm sacked as manager people will make me welcome in their homes.’
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
So he invited all those who were in debt to his master to come and see him. He asked the first one, ‘How much do you owe my master?’
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
The man replied, ‘A hundred units of oil.’ He said to him, ‘Sit down quickly. Take your bill, and change it to fifty.’
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Maal Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Then he said to another, ‘How much do you owe?’ The man replied, ‘A hundred units of wheat.’ He said to him, ‘Take your bill and change it to eighty.’
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
The rich man commended his dishonest manager for his cunning idea. The children of this world are more cunning towards one another than are the children of light. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, naar det er forbi med den, maa modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
I tell you, use the wealth of this world to make friends for yourselves so that when it's gone, you'll be welcomed into an eternal home. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er ogsaa uretfærdig i meget.
If you can be trusted with very little you can also be trusted with much; if you are dishonest with very little you will also be dishonest with much.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
So if you can't be trusted when it comes to worldly wealth, who will trust you with true riches?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
And if you can't be trusted with what belongs to someone else, who will trust you with what is yours?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.‟
No servant can obey two masters. Either he will hate one and love the other, or he will be devoted to one and despise the other. You can't serve both God and Money.”
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
The Pharisees, who loved money, heard what Jesus said and laughed at him.
15 Og han sagde til dem: „I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
But Jesus told them, “You appear pious to people, but God knows what you're thinking. What people value highly is detested by God.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
What was written in the law and the prophets lasted until John. From then on the good news of the kingdom of God is being spread, and everyone is forcing their way in.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaa, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
However, it's easier for heaven and earth to pass away than for the smallest point of the Law to disappear.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
Any man who divorces his wife and marries someone else commits adultery, and a man who marries a divorced woman commits adultery.
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
Once there was a man who was rich. He wore purple clothes and fine linen, and enjoyed a luxurious life.
20 Men en fattig, ved Navn Lazarus, var lagt ved hans Port, fuld af Saar.
A beggar named Lazarus used to sit at his gate, covered in sores,
21 Og han attraaede at mættes af det, som faldt fra den riges Bord; men ogsaa Hundene kom og slikkede hans Saar.
longing to eat the leftovers from the rich man's table. Even the dogs came and licked his sores.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde ogsaa og blev begraven.
Then the beggar died, and angels carried him away to be with Abraham. The rich man also died and was buried.
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
In Hades, where he was in torment, he looked up and saw Abraham in the far distance, with Lazarus beside him. (Hadēs g86)
24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
‘Father Abraham,’ he called out, ‘Have mercy on me and send Lazarus to dip the tip of his finger in water and cool my tongue, because I'm burning in agony.’
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har faaet dit gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
But Abraham replied, ‘My son, remember that you enjoyed the good things of life, while Lazarus had a very poor life. Now he is here being comforted, while you suffer in torment.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Apart from that, there's a great gulf that stretches between us and you. Nobody who wants to cross from here to you can do so, and nobody can cross from there over to us.’
27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus —
The rich man said, ‘Then Father, I beg you, please send him to my father's house.
28 thi jeg har fem Brødre — for at han kan vidne for dem, for at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinested.
For I have five brothers and he can warn them so that they don't end up here in this place of torment.’
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
But Abraham replied, ‘They have Moses and the prophets. They should listen to them.’
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
‘No, father Abraham,’ said the man. ‘But they would repent if someone went to them from the dead!’
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstaar fra de døde.‟
Abraham said to him, ‘If they won't listen to Moses and the prophets, they won't be convinced even if someone returns from the dead.’”

< Lukas 16 >