Lukas 14

1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.

Ke jekh savato o Isus đelo ko jekh šorutno e farisejengo te xal mangro ke leste thaj savore so sesa gothe dikhlje ane leste so ka ćerol.

2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

Thaj dikh, avilo nesavo manuš anglo Isus savo sasa nasvalo taro nasvalipe e pajeso.

3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?‟

Thaj o Isus pučlja e učiteljuren tare Mojsijaso zakon thaj e farisejen: “Premale Mojsijaso zakon, šaj li te sastara ko savato il našti?”

4 Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.

Al von khanči ni vaćarde. Tegani o Isus dolda e nasvale manuše, sastarda le thaj phenda lese kaj šaj džal.

5 Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?‟

Pale gova lenđe vaćarda: “So den gođi? Te perol ćiro čhavo il ćiro guruv ano bunari, ni li ka ikale le sigate ano savatno đive?”

6 Og de kunde ikke give Svar derpaa.

Thaj ni sasa len so te phenen ke lese lafura.

7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

Kana o Isus dikhlja sar e manuša save avile te xan, roden pese šukar thana kaj te bešen anglal, vaćarda lenđe kaja paramič:

8 „Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,

“Kana akharen tumen ko abav, ma bešen ke lačhe anglune thana. So ako si akhardo pobaro manuš tutar?

9 og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

Tegani kova manuš so akharda tut ka avol thaj ka vaćarol tuće: ‘De gova than kalese.’ Tegani ka ladžare tut thaj ka crde tut te beše ko emposlednjo than savo ačhilo.

10 Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

Nego, kana khoni akharol tut ko abav, dža thaj beš ko poslednjo than. Tegani ka avol kova so akharda tut, thaj ka vaćarol tuće: ‘Amala! Arakhljam tuće pošukar than.’ Tegani ka aven tusa ko baripe kola save bešen tusa ko astali.

11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟

Golese so, ko pes vazdol, ka avol ponizimo, thaj ko pes ponizil, ka avol vazdimo.”

12 Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.

Pale gova o Isus vaćarda kolese so akharda le: “Kana de xamase il večera, ma akhar ćire amalen ni ćire phralen, ni ćire familija, ni ćire barvale pašutnen, golese so i von tut ka akharen ko xape thaj gija irin tuće.

13 Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

Gija kana ćere gozba akhar e čororen, e banđen, e sakaten thaj e koren.

14 Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.‟

Tegani ka ave blagoslovimo, golese kaj naj len sar te nagradin tut. Al o Dol ka nagradil tut kana ka vazdol e pravednikuren taro meripe.”

15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.‟

Kana kava šunda jekh tare manuša savo bešlo pašo astali, vaćarda e Isusese: “Blagoslovimo si kova savo ka xal mangro ano Carstvo e Devleso!”

16 Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.

Al o Isus phenda lese: “Jekh manuš ćerda bari gozba thaj akharda bute manušen.

17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

Kana sasa o vreme e xamaso, bičhalda pe kandino te vaćarol e akhardenđe: ‘Sa si postavimo ko astali. Aven!’

18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Al savore lije te vaćaren kaj našti te aven. Jekh vaćarda lese: ‘Ćindem njiva thaj džav te dikhav savi si. Moliv tut, vaćar e gospodarese kaj golese našti te avav.’

19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Aver phenda: ‘Ćindem deš guruven thaj džav te probiv len sar orin. Moliv tut, vaćar e gospodarese kaj golese našti avav.’

20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

Trito vaćarda: ‘Andem manđe romnja. Golese našti avav.’

21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

Thaj avilo o kandino thaj phenda pe gospodarese so phende lese. Tegani o gospodari holajlo thaj vaćarda pe kandinese: ‘Dža sigate ke droma e forose thaj an akari e čororen, e banđen, e sakaten thaj e koren!’

22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

Kana gova ćerda, vaćarda o kandino pe gospodarese: ‘Ćerdem sar so vaćardan, al isi vadži thana.’

23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

O gospodari vaćarda e kandinese: ‘Iklji ke droma thaj pale ograde thaj čhuv kolen so ačhen gothe, te aven te pherdol o čher.

24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.‟

Golese vaćarav tumenđe kaj nijekh kole anglunendar kas akhardem ni ka xal tari gozba.’”

25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

Đele e Isusesa but manuša. Vov irisajlo thaj vaćarda lenđe:

26 „Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

“Te khoni manđol te avol mingro sikado, trubul te manđol pobut man, nego pe dade thaj pe da, pe romnja thaj pe čhaven, pe phralen thaj pe phejen, pobut, nego čak i piro džuvdipe. Savo ni ćerol gija, našti avol mingro sikado.

27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

Golese kaj, ko manđol te avol mingro sikado, mora te inđarol piro krsto thaj te džal pale mande.

28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

Te khoni tumendar manđol te ćerol kula, na li angleder ka đinol kozom ka trubul lese thaj ka dičhol šaj li te završil la?

29 for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

Te ćerda samo o temelji thaj te ni ačhilo le pare te završil la, savore save ka dičhen gova ka maren muj lesa

30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

vaćarindoj: ‘Kava manuš lija te ćerol i kula thaj naštine završil la.’

31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

Il savo caro kana džal te marol pe avere carosa, angleder golestar ni bešol te dičhol dal ka šaj pe deše miljencar te marol pe kolesa so inđarol pesa biš milje?

32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

Te našti, bičhalol manušen, dok si kova aver caro dur thaj molil le te mirin pe.

33 Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

Gija akana khoni tumendar savo ni mučhol sa so isi le, našti avol mingro sikado.”

34 Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?

Tegani o Isus vaćarda: “O lon si šukar. Al kana hasarol piro londipe, sosa ka lonđarol pe?

35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!‟

Naj lačho ni e phuvaće, ni gunojese, gijate o lon čhudol pe avral. Kas isi kana te šunol, nek šunol!”