Lukas 13
1 Men paa den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
Hena hethaa heee jachau haeauthedaunaa Gananeans, hevaewu Pinade haewauhaunauwuaunenau nedauausāyāthee.
2 Og han svarede og sagde til dem: „Mene I, at disse Galilæere vare Syndere fremfor alle Galilæere, fordi de have lidt dette?
Nau Hejavaneauthusaun haeauchuhananadethā, Nauchāe nananena henee nuu Gananeans heauhaugayaugaunee javaānee vahee Gananeans, hanau daujeneethajauduu hayauhuhau?
3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.
Nananenau nāedauwunathana, Hegau: hau, vavade nananena jaaugauthethajaunagu, nananena hadnavahethahena gaujauaudahede.
4 Eller hine atten, som Taarnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?
Wauāthe hena nasaudauchunee, dasee hayauauwuu jedauwuu Siloam dethauwunauauau, nau haenanaā, gaugauanadauwuu henee gauhujavaānauhauganenauau vahee henanedanede henee theaugude jedawuu Dādaunedan?
5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.‟
Nananenau nāedauwunathana, Hegau, hau vavade nananena jeneethajauhadede, nananena hadnavahethahena gaujauaudahede.
6 Men han sagde denne Lignelse: „En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa og fandt ingen.
Haeheanade jea nuu dajenehede; Jasaa henane haenethena hauuyauchunauhaudene haejenana jedauwuu dadajevenevese nethauchayaunaa; nau haejenauusa nau haenaunaudede vevenaudenau hanāvenee, hau haejeveede.
7 Men han sagde til Vingaardsmanden: Se, i tre Aar er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?
Hanaāenehethaude nesethāhew hedadajevenevese nethauchayaunaa, Naune, nuu hanasāa jajene nananenau hanejaunau daujenaudedenau vevenaudenau nuu hauuyauchunauhaudee, hau hajeveedenau: dauwauhune; hadevachunauthauyauau vedauauwuu?
8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staa endnu dette Aar, indtil jeg faar gravet om det og gødet det;
Nau hanaāauchuhanadethāde, Vahadāhene, hauwaa nanehasene nuu heee jaje jea, nadeesenenesede, nau vehethe hadjenanauwau.
9 maaske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!‟
Nau hith hāvāgaune vevenaudenau neee: nauhith jene, hadnaāedauwauhade.
10 Men han lærte i en af Synagogerne paa Sabbaten.
Nau haeechauhauthethā jasaa vevethahenauauwuu vadanesee.
11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Aand i atten Aar, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
Nau, naune hena hesā haujaunehaeheaugauwu nasaudauchunee jajenee, nau haevajanā hauānee, nau haejeneechuwuwauthe nehayau.
12 Men da Jesus saa hende, kaldte han paa hende og sagde til hende: „Kvinde! du er løst fra din Svaghed.‟
Nau hāene Hajavaneauthusau nauhauwaude, Haeadetha, nau hanaāāedauwunaude, Hesā, nananene haunaugunane hehethee hadaugauwudaunaa.
13 Og han lagde Hænderne paa hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.
Nau hanaāevasanaude: nau chauchaunu hanaāechuvāde, nau haevaveenethedauna Hejavaneauthu.
14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: „Der er seks Dage, paa hvilke man bør arbejde; kommer derfor paa dem og lader eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen!‟
Nau hauchuwunane vevethahenauauwuu haeauchuhananade nauguu hasenaunaude, hanau henee Hejavaneauthusaun denayauthānith vadanesee, nau haeautheda henanedaa, Hena nanedaudauchāe hese henane heenesethādaunau hanānaneejauna nau hanānaneenayauhana, hau hegau vadanesee.
15 Men Herren svarede ham og sagde: „I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands?
Vahadāde hanaāauchuhananadethaude, nau hathauhuk, Nananene nanadaunāhene, gauhājene dajee hanesahena vadanesee haugunauva hauwaugajevenau wauāthe naugauchaudaheauau hehethee hewauchuhauchauwauauwuu, nau gāyethaājethauva devanauhauna?
16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten Aar, burde hun ikke løses fra dette Baand paa Sabbatsdagen?‟
Nau gaujenaasaunee naa hesā, hedaunau Ābraham, henee Haujau heduguthaune, naune, nuu nasaudauchunee jajene, hāaugunade hehethee nuu deduguhude vadanesee?
17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.
Nau hāenehedauau nuu hayauhuhau, vahee hejauthauwau haeaudaudāhenenau: nau vahee henanedanede haeneethaujaudene heee vahee havathee hayauhuhau henee hesethaunau.
18 Han sagde da: „Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?
Hanaāenehede, dusaune henajanede Hejavaneauthau? nau hayew naudnenehethau?
19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene.‟
Waude nejenanenee mausdaude, henane nedanauau, nau neneāgudede hejenayaunaa; nau neveseaudede, nau hāhe haeavadauhaudene; nau neahehauau hejavaa negauusee hedānaa.
20 Og atter sagde han: „Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
Nau jea hanaāenehede, Hayew naudneedajenehethau henajanede Hejavaneauthau?
21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.‟
Waude nesaunauchaa henee hesā nedanauau nau nejenanauau nasau dejenauhunee thauauhanau haunaude devahenesaunadāe.
22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.
Nau haeehedesa hauwauhauauwudane nau hajasedan, dechauhauthethāde, nau haejāda hesee Dādaunedan.
23 Men en sagde til ham: „Herre! mon de ere faa, som blive frelste?‟ Da sagde han til dem:
Hanaāanadethāde hanesāhenith, Vahadāhene, gaujewauthanauau henee henayauhathee? Nau hanaāāedauwunaude,
24 „Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formaa det.
Neaunedauwauau hadejedāna hadaugaugunesāde dajanau: newauthana, Nananenau dāedauwunathana, hadnenaudedena hadnedaujedāna, hau hadnehauwuneedauva.
25 Fra den Stund Husbonden er staaet op og har lukket Døren, og I begynde at staa udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;
Hāene hechauhauthethāhe hauauwuu thauwauthehuk, nau haugauhahagu dajanaune, nau nananena hanānaāetheauguna jathee, nau hanānaāewaudāhauna dajanau, hanānaāenehethauna, Vahadāhene, Vahadāhene, jegaunanauwunāa, nau hanānaāauchuhanehethāna nau hanānaasenehethāna, Hāhauwaenaunathe daun hadesane:
26 da skulle I begynde at sige: Vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte paa vore Gader,
Hanānaāenehethauna, Nevethehenauau nau nevaveyānauau hathaāhene, hau nananene dauthedaunāanehadaugauchaudee.
27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
Hau hadnaasenehede, Hāedauwunathane, Hāhauwaenaunathe daun hadesane; nayāsesave vahee nananena nesethāhehauau wauwauchudaude.
28 Der skal der være Graad og Tænders Gnidsel, naar I maa se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.
Hena hadnevewauhudaunee nau hadnegaugauchaugudasenana, hāenauhauwaunā Abraham, nau Isaac, nau Jacob, nau vahee haeyāhehauau, Jedauwuu henajanede Hejavaneauthau, hau nananena nehayau nenuguthadena.
29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.
Nau hadjenauuchaudenee hehethee nejeethevesesanith, nau hehethee nesenaesanith, nau hehethe nanavee, nau hehethee janauhuu, nau hadjanauguduu henajanedaunene Hejavaneauthu.
30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste.‟
Nau, naune, hena hedauaude hadnedauvade, nau hena nanedauvade hadnedauchude.
31 I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: „Gaa bort, og drag herfra; thi Herodes vil slaa dig ihjel.‟
Hajesesenee hena haejenauusa jasaa Nesethajauhuhauau, hasenehethāhuk, Nauahe, nau jathāau, hanau Herod hadnaāne.
32 Og han sagde til dem: „Gaar hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Aander og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og paa den tredje Dag fuldendes jeg.
Nau hanaāāedauwunāthee, Najesaa, nau hadāedauwunauva hena vachuhuu, Naune, nenuguthu haujaunauau, nau nenayauthānau nuu desenee nau naugaagu, nau nanaseauwauau hesee hadnaāesedaunau.
33 Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.
Hau hadnenesanau nuu desenee, nau naugaagu, nau jea hathavenaugaagu: hanau hehauwunaasau henee haeyāhe denaade Dādaunedan.
34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Hau Dādaunedan, Dādaunedan, nanathee nenauauthee haeyāhehau, nau nenauchauwahathee hauunaugāe henee hejejenanauwunaudenenau; dauhudauchu naudnauāchauhaunauau nananena hadāeyaunewauau hauānee waude neauthuneahee dauānaude henesaunau hethauvaa hethaenaa, hau hāhauwuvathehāva.
35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
Naune haudauauwunenau, naunaudauwunana hadnadauyewu: nau hethauwuu nāedauwunathana, Nananena hadnehauwunauhauwuva haunaude nauauchaugu hadneenehena, Hauwunaunaa henee jaunaude heee heneseedaunene Vahadāhenith.
