< Lukas 12 >

1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Meanwhile the people had gathered in thousands, so that they trod upon one another, when Jesus, addressing himself to his disciples, began by saying to them: “Be on your guard against the leaven — that is, the hypocrisy — of the Pharisees.
2 Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
There is nothing, however covered up, which will not be uncovered, nor anything kept secret which will not become known.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
Hence all that you have said in the dark will be heard in the light, and what you have spoken in the ear, within closed doors, will be proclaimed upon the housetops.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
To you who are my friends I say, Do not be afraid of those who kill the body, but after that can do no more.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
I will show you of whom you should be afraid. Be afraid of him who, after killing you, has the power to fling you into the Pit. Yes, I say, be afraid of him. (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Are not five sparrows sold for a penny? Yet not one of them has escaped God’s notice.
7 Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
No, the very hairs of your head are all numbered. Do not be afraid; you are of more value than many sparrows.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
Every one, I tell you, who shall acknowledge me before his fellow men, the Son of Man, also, will acknowledge before God’s angels;
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
but he, who disowns me before his fellow men, will be altogether disowned before God’s angels.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
Every one who shall say anything against the Son of Man will be forgiven, but for him who slanders the Holy Spirit there will be no forgiveness.
11 Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
Whenever they take you before the Synagogue Courts or the magistrates or other authorities, do not be anxious as to how you will defend yourselves, or what your defence will be, or what you will say;
12 Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.‟
for the Holy Spirit will show you at the moment what you ought to say.”
13 Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.‟
“Teacher,” a man in the crowd said to Jesus, “tell my brother to share the property with me.”
14 Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?‟
But Jesus said to him: “Man, who made me a judge or an arbiter between you?”
15 Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.‟
And then he added: “Take care to keep yourselves free from every form of covetousness; for even in the height of his prosperity a man’s true Life does not depend on what he has.”
16 Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
Then Jesus told them this parable — “There was once a rich man whose land was very fertile;
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
and he began to ask himself ‘What shall I do, for I have nowhere to store my crops?
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
This is what I will do,’ he said; ‘I will pull down my barns and build larger ones, and store all my grain and my goods in them;
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
and I will say to myself, Now you have plenty of good things put by for many years; take your ease, eat, drink, and enjoy yourself.’
20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
But God said to the man ‘Fool! This very night your life is being demanded; and as for all you have prepared — who will have it?’
21 Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.‟
So it is with those who lay by wealth for themselves and are not rich to the glory of God.”
22 Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
And Jesus said to his disciples: “That is why I say to you, Do not be anxious about the life here — what you can get to eat; nor yet about your body — what you can get to wear.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
For life is more than food, and the body than its clothes.
24 Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Think of the ravens — they neither sow nor reap; they have neither storehouse nor barn; and yet God feeds them! And how much more precious are you than birds!
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
But which of you, by being anxious, can prolong his life a moment?
26 Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
And, if you cannot do even the smallest thing, why be anxious about other things?
27 Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Think of the lilies, and how they grow. They neither toil nor spin; yet, I tell you, even Solomon in all his splendour was not robed like one of these.
28 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
If, even in the field, God so clothes the grass which is living to-day and to-morrow will be thrown into the oven, how much more will he clothe you, O men of little faith!
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
And you — do not be always seeking what you can get to eat or what you can get to drink; and do not waver.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
These are the things for which all the nations of the world are seeking, and your Father knows that you need them.
31 Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
No, seek his Kingdom, and these things shall be added for you.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
So do not be afraid, my little flock, for your Father has been pleased to give you the Kingdom.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Sell what belongs to you, and give in charity. Make yourselves purses that will not wear out — an inexhaustible treasure in Heaven, where no thief comes near, or moth works ruin.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
For where your treasure is, there also will your heart be.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
Make yourselves ready, with your lamps alight;
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
and be like men who are waiting for their Master’s return from his wedding, so that, when he comes and knocks, they may open the door for him at once.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
Happy are those servants whom, on his return, the Master will find watching. I tell you that he will make himself ready, and bid them take their places at table, and will come and wait upon them.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
Whether it is late at night, or in the early morning that he comes, if he finds all as it should be, then happy are they.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
This you do know, that, had the owner of the house known at what time the thief was coming, he would have been on the watch, and would not have let his house be broken into.
40 Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.‟
Do you also prepare, for when you are least expecting him the Son of Man will come.”
41 Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?‟
“Master,” said Peter, “are you telling this parable with reference to us or to every one?”
42 Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
“Who, then,” replied the Master, “is that trustworthy steward, the careful man, who will be placed by his master over his establishment, to give them their rations at the proper time?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Happy will that servant be whom his master, when he comes home, shall find doing this.
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
His master, I tell you, will put him in charge of the whole of his property.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme‟ og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
But should that servant say to himself ‘My master is a long time coming,’ and begin to beat the menservants and the maidservants, and to eat and drink and get drunk,
46 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
that servant’s master will come on a day when he does not expect him, and at an hour of which he is unaware, and will flog him severely and assign him his place among the untrustworthy.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
The servant who knows his master’s wishes and yet does not prepare and act accordingly will receive many lashes;
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
while one who does not know his master’s wishes, but acts so as to deserve a flogging, will receive but few. From every one to whom much has been given much will be expected, and from the man to whom much has been entrusted the more will be demanded.
49 Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
I came to cast fire upon the earth; and what more can I wish, if it is already kindled?
50 Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
There is a baptism that I must undergo, and how great is my distress until it is over!
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
Do you think that I am here to give peace on earth? No, I tell you, but to cause division.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
For from this time, if there are five people in a house, they will be divided, three against two, and two against three.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.‟
‘Father will be opposed to son and son to father, mother to daughter and daughter to mother, mother-in-law to her daughter-in-law and daughter-in-law to her mother-in-law.’”
54 Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
And to the people Jesus said: “When you see a cloud rising in the west, you say at once ‘There is a storm coming,’ and come it does.
55 Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
And when you see that the wind is in the south, you say ‘It will be burning hot,’ and so it proves.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Hypocrites! You know how to judge of the earth and the sky; how is it, then, that you cannot judge of this time?
57 Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
Why do not you yourselves decide what is right?
58 Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
When, for instance, you are going with your opponent before a magistrate, on your way to the court do your best to be quit of him; for fear that he should drag you before the judge, then the judge will hand you over to the bailiff of the court, and the bailiff throw you into prison.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.‟
You will not, I tell you, come out until you have paid the very last farthing.”

< Lukas 12 >