Job 7

1 Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?

人在世上岂无争战吗？ 他的日子不像雇工人的日子吗？

2 Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,

像奴仆切慕黑影， 像雇工人盼望工价；

3 saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.

我也照样经过困苦的日月， 夜间的疲乏为我而定。

4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.

我躺卧的时候便说： 我何时起来，黑夜就过去呢？ 我尽是反来复去，直到天亮。

5 Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.

我的肉体以虫子和尘土为衣； 我的皮肤才收了口又重新破裂。

6 Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.

我的日子比梭更快， 都消耗在无指望之中。

7 Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.

求你想念，我的生命不过是一口气； 我的眼睛必不再见福乐。

8 Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.

观看我的人，他的眼必不再见我； 你的眼目要看我，我却不在了。

9 En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)

云彩消散而过； 照样，人下阴间也不再上来。 (Sheol h7585)

10 Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.

他不再回自己的家； 故土也不再认识他。

11 Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

我不禁止我口； 我灵愁苦，要发出言语； 我心苦恼，要吐露哀情。

12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?

我对 神说：我岂是洋海， 岂是大鱼，你竟防守我呢？

13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,

若说：我的床必安慰我， 我的榻必解释我的苦情，

14 da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,

你就用梦惊骇我， 用异象恐吓我，

15 saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.

甚至我宁肯噎死，宁肯死亡， 胜似留我这一身的骨头。

16 Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!

我厌弃性命，不愿永活。 你任凭我吧，因我的日子都是虚空。

17 Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?

人算什么，你竟看他为大， 将他放在心上？

18 og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?

每早鉴察他， 时刻试验他？

19 Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?

你到何时才转眼不看我， 才任凭我咽下唾沫呢？

20 Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?

鉴察人的主啊，我若有罪，于你何妨？ 为何以我当你的箭靶子， 使我厌弃自己的性命？

21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.

为何不赦免我的过犯， 除掉我的罪孽？ 我现今要躺卧在尘土中； 你要殷勤地寻找我，我却不在了。