< Job 39 >

1 Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
[Say] if you know the time of the bringing forth of the wild goats of the rock, and [if] you have marked the calving of the hinds:
2 Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
and [if] you has have numbered the full months of their being with young, and [if] you have relieved their pangs:
3 De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
and have reared their young without fear; and will you loosen their pangs?
4 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
Their young will break forth; they will be multiplied with offspring: [their young] will go forth, and will not return to them.
5 Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
And who is he that sent forth the wild ass free? and who loosed his bands?
6 hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
whereas I made his habitation the wilderness, and the salt land his coverts.
7 Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
He laughs to scorn the multitude of the city, and hears not the chiding of the tax-gatherer.
8 Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
He will survey the mountains [as] his pasture, and he seeks after every green thing.
9 Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
And will the unicorn be willing to serve you, or to lie down at your manger?
10 Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
And will you bind his yoke with thongs, or will he plow furrows for you in the plain?
11 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
And do you trust him, because his strength is great? and will you commit your works to him?
12 Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
And will you believe that he will return to you your seed, and bring [it] in [to] your threshing floor?
13 Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
The peacock has a beautiful wing: if the stork and the ostrich conceive, [it is worthy of notice],
14 Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
for [the ostrich] will leave her eggs in the ground, and warm them on the dust,
15 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
and has forgotten that the foot will scatter them, and the wild beasts of the field trample them.
16 Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
She has hardened [herself] against her young ones, as though [she bereaved] not herself: she labors in vain without fear.
17 Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
For God has withholden wisdom from her, and not given her a portion in understanding.
18 Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
In her season she will lift herself on high; she will scorn the horse and his rider.
19 Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
Hast you invested the horse with strength, and clothed his neck with terror?
20 Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
And have you clad him in perfect armor, and made his breast glorious with courage?
21 Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
He paws exulting in the plain, and goes forth in strength into the plain.
22 Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
He laughs to scorn a king as he meets him, and will by no means turn back from the sword.
23 Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
The bow and sword resound against him; and [his] rage will swallow up the ground:
24 Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
and he will not believe until the trumpet sounds.
25 Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
And when the trumpet sounds, he says, Aha! and afar off he smells the war with prancing and neighing.
26 Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
And does the hawk remain steady by your wisdom, having spread out her wings unmoved, looking toward the region of the south?
27 Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
And does the eagle rise at your command, and the vulture remain sitting over his nest,
28 Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
on a crag of a rock, and in a secret [place]?
29 Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
Thence he seeks food, his eyes observe from far.
30 og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
And his young ones roll themselves in blood, and wherever the carcasses may be, immediately they are found.

< Job 39 >