< Job 36 >

1 Og Elihu blev ved og sagde:
Prosseguiu Eliú ainda, dizendo:
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
Espera-me um pouco, e eu te mostrarei que ainda há palavras a favor de Deus.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Desde longe trarei meu conhecimento, e a meu Criador atribuirei a justiça.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
Porque verdadeiramente minhas palavras não serão falsas; contigo está um que tem completo conhecimento.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
Eis que Deus é grande, porém despreza ninguém; grande ele é em poder de entendimento.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
Ele não permite o perverso viver, e faz justiça aos aflitos.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
Ele não tira seus olhos do justo; ao contrário, ele os faz sentar com os reis no trono, e [assim] são exaltados.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
E se estiverem presos em grilhões, e detidos com cordas de aflição,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
Então ele lhes faz saber as obras que fizeram, e suas transgressões, das quais se orgulharam.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
E revela a seus ouvidos, para que sejam disciplinados; e lhes diz, para que se convertam da maldade.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Se ouvirem, e [o] servirem, acabarão seus dias em prosperidade, e seus anos em prazeres.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Porém se não ouvirem, perecerão pela espada, e morrerão sem conhecimento.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
E os hipócritas de coração acumulam a ira [divina]; e quando ele os amarrar, mesmo assim não clamam.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
A alma deles morrerá em sua juventude, e sua vida entre os pervertidos.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Ele livra o aflito de sua aflição, e na opressão ele revela a seus ouvidos.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
Assim também ele pode te desviar da boca da angústia [para] um lugar amplo, onde não haveria aperto; para o conforto de tua mesa, cheia dos melhores alimentos.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Mas tu estás cheio do julgamento do perverso; o julgamento e a justiça te tomam.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Por causa da furor, [guarda-te] para que não sejas seduzido pela riqueza, nem que um grande suborno te faça desviar.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
Pode, por acaso, a tua riqueza te sustentar para que não tenhas aflição, mesmo com todos os esforços de [teu] poder?
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
Não anseies pela noite, em que os povos são tomados de seu lugar.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Guarda-te, e não te voltes para a maldade; pois por isto que tens sido testado com miséria.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
Eis que Deus é exaltado em seu poder; que instrutor há como ele?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
Quem lhe indica o seu caminho? Quem poderá lhe dizer: Cometeste maldade?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Lembra-te de engrandeceres sua obra, a qual os seres humanos contemplam.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
Todas as pessoas a veem; o ser humano a enxerga de longe.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
Eis que Deus é grande, e nós não o compreendemos; não se pode descobrir o número de seus anos.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
Ele traz para cima as gotas das águas, que derramam a chuva de seu vapor;
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
A qual as nuvens destilam, gotejando abundantemente sobre o ser humano.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
Poderá alguém entender a extensão das nuvens, [e] os estrondos de seu pavilhão?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
Eis que estende sobre ele sua luz, e cobre as profundezas do mar.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Pois por estas coisas ele julga aos povos, e dá alimento em abundância.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
Ele cobre as mãos com o relâmpago, e dá ordens para que atinja o alvo.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
O trovão anuncia sua presença; o gado também [prenuncia a tempestade] que se aproxima.

< Job 36 >