Job 20

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Et Tsophar, le Naamathite, répondit et dit:

2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.

C’est pourquoi mes pensées m’inspirent une réponse, et à cause de ceci l’ardeur de mon esprit [agit] en moi:

3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.

J’entends une réprimande qui me couvre de honte, et mon esprit me répond par mon intelligence.

4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:

Sais-tu bien que, de tout temps, depuis que l’homme a été mis sur la terre,

5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?

L’exultation des méchants est courte, et la joie de l’impie n’est que pour un moment?

6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,

Si sa hauteur s’élève jusqu’aux cieux, et que sa tête touche les nuées,

7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?

Il périra pour toujours comme ses ordures; ceux qui l’ont vu diront: Où est-il?

8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.

Il s’envole comme un songe, et on ne le trouve pas; il s’enfuit comme une vision de la nuit.

9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.

L’œil l’a regardé et ne l’aperçoit plus, et son lieu ne le revoit plus.

10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.

Ses fils rechercheront la faveur des pauvres, et ses mains restitueront [ce que] sa violence [a ravi].

11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.

Ses os étaient pleins de sa jeunesse: elle se couchera avec lui sur la poussière.

12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,

Si le mal est doux dans sa bouche, [et] qu’il le cache sous sa langue,

13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:

S’il l’épargne et ne l’abandonne pas, mais qu’il le retienne dans sa bouche,

14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.

Son pain sera changé dans ses entrailles en un fiel d’aspic au-dedans de lui.

15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.

Il a avalé les richesses, et il les vomira; Dieu les chassera de son ventre.

16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.

Il sucera le venin des aspics, la langue de la vipère le tuera.

17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.

Il ne verra pas des ruisseaux, des rivières, des torrents de miel et de beurre.

18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.

Il rendra le fruit de son travail, et ne l’avalera pas; il le restituera selon sa valeur, et ne s’en réjouira pas.

19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.

Car il a opprimé, délaissé les pauvres; il a pillé une maison qu’il n’avait pas bâtie.

20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.

Parce qu’il n’a pas connu de repos dans son désir, il ne sauvera rien de ce qu’il a de plus cher.

21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.

Rien n’a échappé à sa voracité: c’est pourquoi son bien-être ne durera pas.

22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.

Dans la plénitude de son abondance, il sera dans la détresse; toutes les mains des malheureux viendront sur lui.

23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!

Il arrivera que, pour remplir son ventre, [Dieu] enverra sur lui l’ardeur de sa colère, et la fera pleuvoir sur lui dans sa chair.

24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.

S’il fuit devant les armes de fer, un arc d’airain le transpercera.

25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.

Il arrache [la flèche] et elle sort de son corps, et le fer étincelant de son fiel: les terreurs sont sur lui.

26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.

Toutes les ténèbres sont réservées pour ses trésors; un feu qu’on ne souffle pas le dévorera, [et] se repaîtra de ce qui reste dans sa tente.

27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.

Les cieux révéleront son iniquité, et la terre s’élèvera contre lui.

28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.

Le revenu de sa maison sera emporté; il s’écoulera au jour de Sa colère.

29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.

Telle est, de la part de Dieu, la portion de l’homme méchant, et l’héritage qui lui est assigné par Dieu.