< Apostelenes gerninger 4 >

1 Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
Akhasekhe akha Petro nu yohana puvalekhunchova na vanu, avalongonchi na valendeleli awatembile na masadukayo vakhavalutile.
2 da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
Pakhuva vakhakarile sincho uhwakhuva u petro nu yohana valekhumanyisya avanu ukhumanya uyiesu nu khwenesya ukhunchukha khwamwene uhkukhuma khuvafwile.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
Vakhavibata nukhuvavikha murigelresa impakha esikhu eyeyekongire, uhwakhuva yikhalelwa khenikhe.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet paa Mændene blev omtrent fem Tusinde.
Pakhuva avanu vingi avakhapolakhe uvufumbwe vakhedikhe, pakhuva enafasi eyavagosi avakhedikhe vale elfu tano.
5 Men det skete Dagen derefter, at deres Raadsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
Puyekhafikhe vukhelo esikhu eyikhonga, ukhuta avavakha vavene, avagogoro na vavisimba, pupaninie vakhelundamana khu Yerusalemu.
6 ligesaa Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
U Anasi ondongonchi umbakhaalepo, mukayafa, nu Yohana, Isakanda, na voni avavale bokoro nu ndongonchi umbakha.
7 Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: „Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?‟
Puvakhavavekhile o Petro nu Yohana pagati pavene, vakhavavonchinche, “Khuvuwesyo vulekhu, au khulitawa lelekhu muvombile aga?”
8 Da sagde Peter, fyldt med den Helligaand, til dem: „I Folkets Raadsherrer og Ældste!
Ohwakhuva, o petro, andehwiwe omepo umbarache, akhavavula, “Umwe mwevavakha va vanu, na vagogoro.
9 Naar vi i Dag forhøres angaaende en Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredet,
Inave ufwe esikhu eye tovu nehiwa pakhuva embomboenonu yevombiwe khumunu utamuoyo khuchila yelekhu umunu oyo - khuchila yelekhuumunu oyo avombiwe ukhuva inkhafu?
10 da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne staar rask her for eders Øjne.
Navonelemanyekhe elwa khuvanu voni avakhu Israel, ukhutakhulitawa elya yiesu kristi uvakhunazareti, uvengave mukhatesinchi uvunane unguruve anchusinch ukhukhuma khuvafwe, pakhuva khulugendo ulwamwene ukhuta umunu oyo ayikhwema pavolongolo pabyumwe iva nu wumii.
11 Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
O yiesu kristi liwe elevabedile ava vinchenga, uhwakhuva levombiwe ukhuva liwe livakha lwa parukanchi.
12 Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.‟
Vusipali uvolokhole khu munu uyunge yeyonii, olwakhuva lesipali elitawa elenge pasi pakherunga eletupeviwe twe vanu, elyunave khu elyo tuwesya ukhwedikhiwa”.
13 Men da de saa Peters og Johannes's Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
pakhuva vavile valolile ovojasi owa petro nu Yohana, puvakhe riwe ukhuta vanu va khawaida avasavimbii, vakhaswigile, vakhavu manya ukhuta o Petro nu Yohana vale pupaninie nu Yiesu.
14 Og da de saa Manden, som var helbredet, staa hos dem, havde de intet at sige derimod.
Pakhuva vakhabwene umunu uya khaponile emile paninie navene, vale vovole ekhenii ekhyakhune hoova khu ele.
15 Men de bøde dem at træde ud fra Raadet og raadførte sig med hverandre og sagde:
Pakhuva vavile vamwile ukhuta avasuhiwa vakhege pavorongoro palulundamano ulwanongwa, vanchoovile venekhuvene.
16 „Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er aabenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
Vachoovile, tikhuvagakhandakhekhi avanu ava? vuyweli ukhuta amazingara gavombikhe uhkugendele khuveneguma nyikhe khela munu uyitama khuyerusalemu; satuwesya okhurebera ele.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn.‟
Pakhuva, elevombiwe ele lesite ukhugenda muvanu, zekha tuvalole valekhe okhonchoova tena khumunu vevoni ukhugendela elitawa ele.
18 Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
Vakhavelangile o Petro nu Yohana igati nukhuvavola ukhuta valekhe okhunchoova nukhumanyisya khu litawa lwa Yiesu.
19 Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: „Dømmer selv, om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
Pakhuva o petro nu Yohana vakhavavulile ukhuta, “Inave hoeli pa mikho aga nguruve ukhuvedekha umwekhuriko Nguruve, kheganiaga yumwe.
20 Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt.‟
Pakhuva ufwe satuwesya ukhube khera ukhunchoova imbombo inchu tumchimwene nukhupulekhba “.
21 Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
Usekhe ugwakhuvavunga sineho o petro nu Yohana, vakhavalekha valutange, savakhawesye ukhupata eyira uwwakhuvatovela, ulwakhuva avawu vowi vavokhupatagiwie u Nguruve khu khela ekhikhavo rubikhe.
22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
umunu uvakhupelile ekhuedego ekhupona nesigono arobaini.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
akhasekhe akhavavikhere vavokhe, o Petro nu Yohana vainchile khuvanu vavene nukhuva gooni avalongonchi avavakha na vagogoro agavavovile.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: „Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
Vuvapulikhe, vakhatoncha nguruve nukhunchova, “vimbkha, vemwene vewavombile khukyanya ne kherunga ne nyanja ni vinufyoni ifiregati.
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
Vemwene ukhata, khumepo umbarache, khundomo ungwa dada vetu udaudi, umbombi vakho, anchovile, “pukhekhi avanu avakhe rungavavombile eghasia, avanu vasagile imbombo inchisanchino geranile?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.‟
Avatwa avakherunga vemilepo paninie, navavakha valundaminie pupaninie umbakha wayu kristi va mwene”.
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
Je lweli, vooni o Herode nu Pontio Pilato, paninie na vanu va nkerunga na vanu va Israel, vakherundanie pupaninie pakherunga ekhenundongonchi vaakho u Yiesu umbala nche, uvikhabakhile imono.
28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.
Vakharundaminie pupaninie ukhuvomba gooni gago ekhevokho khwakho nuwegane wakho vulamwile ukhukhuma pawancho pakhuva sagakhakhumile.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
Leno umbakha, lolaga uvudwado avu, ukhavalongonche avavombii vakho ukhunchoova elimwenyu lwakhokho vujasi wooni.
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.‟
ukhuta vuvukherekha ekhevokho khwakho khuponya, ifinu ifwakhudega viwesye ukhukhumila ukhugendela nditawaelwa ndongonchi vaakho umbalamehe u Yiesu '".
31 Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
Vuvamalile ukhwesaya, esekhemu eyiv khalundeminie pupaninie yikhasukhanikha, khukhuta vanchoovile elimenyu elwa Nguruve nu vujasi.
32 Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
Akhasekhe khavakhu avavedikhe valene numbula yemo nu mepo yumo, pakhuva asiparina umo muvene uyanchovile ukhuta khyokhyoni ekhewibite khwale khwamwene yuywa, pakhuva vale ni fiinu vyooru paninie.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
khumakha gooni avasuhiwa pakhuva valekhunchova ludagano lnchakhunchukha khwa mbakha o Yiesu, nu luhungu uluvakha lukhale pakwanya pavene vooni.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
Sapalepo numunu vevoni pagati pavene evesinogo uvuhitiji, pakhuva avanu vooni vale nu vuweso uwamjumba, vakhagonchi nche nukhu leta ikhhela incha vinu ifivakhago nchinche.
35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
Nu khufivekha pasi pavasuhiwa mulugavo lukhavombikhe ukhule ngana nu keresiti, ukhulengano nu vunogwe wa khela munu.
36 Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født paa Kypern,
O Yusuphu, ondawi, umunu ukhukhuma kipro, apeviwe elitawonve Barnabas na vasuhiwa (eyo ikitafasiriwa, ve mwana va lukhungu).
37 som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
Ale ne khwale, agonchicnhe akha leta ikhela, avekhile pasi pa vasuhiwa.

< Apostelenes gerninger 4 >