1 Korinterne 4

1 Saaledes agte man os: som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder!

Aicae loe Kri toksah kami hoi kathuk Sithaw ih lok pakuem kami ah minawk mah poek o nasoe.

2 I øvrigt kræves her af Husholdere, at man maa findes tro.

Toe kathuk Sithaw ih lok pakuem kami loe oep kaom kami ah oh han angaih.

3 Men mig er det saare lidet at bedømmes af eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg bedømmer end ikke mig selv.

Toe nangcae mah maw, to tih ai boeh loe kami lokcaekhaih hoiah maw lok nang caek o cadoeh, kai hanah loe tidoeh na ai ni: ue, kai loe kaimah hoi kaimah lok kang caek vai ai.

4 Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren.

Kai lokcaek hanah sakpazaehaih tidoeh ka panoek ai; toe to tiah ka thuih naah zaehaih ka tawn ai, tih haih ih na ai ni: toe kai lokcaekkung loe Angraeng ni.

5 Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.

To pongah khoving thungah kanghawk hmuennawk to amtuengsak moe, palung thung ih poekhaihnawk kamtuengsak thaih, Angraeng angzohhaih atue pha ai karoek to lokcaek o hmah: to pacoengah ni kami boih mah Sithaw khae hoi pakoehhaih to hnu o tih.

6 Men dette, Brødre! har jeg anvendt paa mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I paa os kunne lære dette „ikke ud over, hvad der staar skrevet‟, for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblæse sig mod en anden.

Nawkamyanawk, kaihnik khae hoi nam tuk o moe, kaminawk mah cabu thungah tarik ih lok pong kamthlai ah poek o han ai, maeto hoi maeto nam oek o thuih o han ai ah, kaimah hoi Apollo hae nangcae han patahhaih ah ka patoh.

7 Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har faaet givet? men naar du virkelig har faaet det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde faaet det?

Mi mah maw nangcae to minawk hoi anghmong ai ah kaomsak? Nangcae mah hak ai ih hmuen timaw na tawnh o? Nangcae khaeah paek boeh nahaeloe tipongah paek ai baktiah nam oek o loe?

8 I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogsaa vi kunde være Konger med eder!

Vaihi loe na tawnh o mang boeh, vaihi loe nang raeng o boeh, kaicae loe to tiah ka om o ai, nangcae loe siangpahrangnawk baktiah na oh o boeh: kaicae doeh nangcae hoi nawnto ka uk o thai toeng hanah, na uk o tangtang han kang koeh o haih.

9 Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespil ere vi blevne for Verden, baade for Engle og Mennesker.

Patoeh ih kami ah kaom kaicae loe, hum han suek ih kami baktiah, Sithaw mah hnukkhuem koekah amtuengsak boeh, tiah ka poek: kaicae loe long kaminawk, van kaminawk hoi kaminawk mah khet han koiah suek boeh.

10 Vi ere Daarer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede.

Kaicae loe Kri pongah kam thu o, toe nangcae loe Kri ah palungha kami ah na oh o; kaicae loe tha ka zok o, toe nangcae loe tha na cak o; nangcae loe pakoeh ih kami ah na oh o, toe kaicae loe patoek ih kami ah ni ka oh o.

11 Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst og Nøgenhed og faa Næveslag og have intet blivende Sted

Kaicae loe vaihi tue khoek to zok amthlam, tui anghae ah ka oh o; bangkrai ah ka oh o moe, minawk mah ang boh o, ohhaih ahmuen tangtang doeh ka tawn o ai;

12 og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os, velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri;

tha ka pathok o moe, kaimacae ban roe hoiah tok ka sak o: minawk mah ang zoeh o naah, tahamhoihhaih ka paek o; minawk mah pacaekthlaek naah, palungsawkhaih hoiah ka pauep o:

13 spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu.

minawk mah ahmin kasae thuih naah, tahmenhaih ka hnik o: kaicae loe vaihi khoek to kamhnong long nui ih hmuen baktih, phraek cuu ih anghnoeng baktiah ni ang suek o.

14 Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg paaminder eder som mine elskede Børn.

Nangcae azat hanah hae hmuennawk hae tarik ih na ai ni, toe palung ih ka caanawk baktiah ni kang thuitaek o.

15 Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.

Kri ah patukkung sang hato na tawnh o cadoeh, Ampa loe na tawn o mang ai: kahoih tamthanglok rang hoiah nangcae loe Kri Jesu ah ka caa ah na oh o.

16 Jeg formaner eder altsaa, vorder mine Efterfølgere!

To pongah ka sak ih baktih pazui kami ah na oh o hanah, kang pacae o.

17 Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, saaledes som jeg lærer alle Vegne i enhver Menighed.

To tiah na sak o han ih ni Angraeng ah oep kaom, ka palung ih capa Timote to nangcae khaeah kang patoeh, kai Kri ah ka ohhaih kawng hoi kricabu ohhaih ahmuen kruekah ka patuk ih lok to anih mah na thui o tih.

18 Men nogle ere blevne opblæste, i den Tanke, at jeg ikke kommer til eder;

Kai nangcae khaeah kang zo mak ai, tiah a poek o pongah, thoemto kaminawk loe amoek o.

19 men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gøre mig bekendt, ikke med de opblæstes Ord, men med deres Kraft.

Toe Angraeng koehhaih ah om nahaeloe, akra ai ah nangcae khaeah kang zoh han, to naah amoek kaminawk ih lok na ai ah, nihcae toksak thaihaih to ka panoek tih boeh.

20 Thi Guds Rige bestaar ikke i Ord, men i Kraft.

Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae loe lokthuihaih ah om ai, thacakhaih ah ni oh.

21 Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Kærlighed og Sagtmodigheds Aand?

Nangcae loe timaw na koeh o? Nangcae khaeah bohhaih cung hoiah maw kang zoh han? To tih ai boeh loe amlunghaih hoi kanaem poekhaih palungthin hoiah?