Psalmi 81

1 Zborovođi. Po napjevu “Tijesci”. Asafov. Kliknite Bogu, našoj jakosti, kličite Bogu Jakovljevu!

Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.

2 Nek' zazvuče žice, nek' se čuje bubanj, svirajte u milozvučnu harfu s citarom!

Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,

3 Zatrubite u rog za mlađaka, za uštapa, na svetkovinu našu!

istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

4 Jer to je propis Izraelu, zapovijed Boga Jakovljeva.

stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!

5 Takav je zakon dao Josipu kad je izlazio iz zemlje Egipta.

Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

6 Šapat tajnovit čuh: “Oslobodih od tereta rame njegovo, ruke su mu slobodne od košare.

han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

7 U tjeskobi si zavapio i ja te izbavih; iz gromovna oblaka odgovorih tebi, iskušah te kod voda meripskih.

»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

8 Slušaj, puče moj, i ja ću te opomenuti: o, da me poslušaš, Izraele!

I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

9 Nek' ne bude u tebe drugog boga i ne klanjaj se bogu tuđem!

Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

10 Ja sam Jahve, Bog tvoj koji te izvedoh iz Egipta: otvori svoja usta da ih napunim!”

En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

11 “Ali moj narod ne slušaše glasa moga, Izrael me ne posluša.

Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

12 Zato ga pustih okorjelom srcu njegovu: neka hodi kako mu se hoće!

Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

13 O, kad bi me narod moj slušao, kad bi Izrael putovima mojim hodio,

Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.

14 brzo bih pokorio dušmane njegove, ruku bih svoju okrenuo na protivnike njegove.

Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!

15 Oni što ga sada mrze dodvarali bi mu se i njihov bi udes bio zapečaćen zauvijek.

Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!

16 A svoj narod hranio bih pšenicom najboljom i sitio ga medom iz pećine.

Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«