Psalmi 68

1 Zborovođi. Davidov. Psalam. Pjesma. Bog nek' ustane! Razbježali se dušmani njegovi! Svi mrzitelji njegovi pobjegli pred njim!

Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.

2 Kao što dim iščezava, i njih neka nestane! Kako se vosak topi na ognju, nek' nestane grešnika pred licem Božjim!

Naar Gud staar op, da splittes hans Fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Aasyn,

3 Pravedni neka se raduju, neka klikću pred Bogom, neka kliču od radosti.

som Røg henvejres, saa henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, gaar gudløse til Grunde for Guds Aasyn.

4 Pjevajte Bogu, slavite mu ime! Poravnajte put onome koji ide pustinjom - kojemu je ime Jahve - i kličite pred njim!

Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Aasyn.

5 Otac sirota, branitelj udovica, Bog je u svom svetom šatoru.

Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Aasyn,

6 Napuštene okućit će Jahve, sužnjima pružit' sretnu slobodu: buntovnici samo ostaše u sažganoj pustinji.

faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,

7 Kad si stupao, Bože, pred narodom svojim, dok si prolazio pustinjom,

Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

8 tresla se zemlja, nebo se rosilo pred Bogom, Sinaj drhtao pred Bogom, Bogom Izraela.

Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, (Sela) da rystede Jorden,

9 Blagoslovljen dažd pustio si, Bože, na baštinu svoju, okrijepio je umornu.

ja, Himlen dryppede for Guds Aasyn, for Guds Aasyn, Israels Guds.

10 Stado se tvoje nastani u njoj, u dobroti, Bože, ti je spremi siromahu.

Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

11 Jahve riječ zadaje, veliko je mnoštvo radosnih vjesnika:

din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.

12 kraljevi vojska bježe te bježe, domaćice plijen dijele.

Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

13 Dok vi počivaste među stadima, krila golubice zablistaše srebrom, a njeno perje žućkastim zlatom:

»Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

14 ondje Svemogući razbijaše kraljeve, a ona poput snijega zablista na Salmonu.

Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

15 Božanska je gora gora bašanska vrletna.

Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne paa Zalmon.«

16 Zašto vi, gore vrletne, zavidno gledate na goru gdje se svidje Bogu prebivati? Jahve će na njoj boraviti svagda!

Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;

17 Božja su kola bezbrojna, tisuću tisuća: Jahve sa Sinaja u Svetište dolazi!

Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønsked til Bolig, hvor HERREN ogsaa vil bo for evigt?

18 Na visinu uzađe vodeći sužnje, na dar si ljude primio, pa i one što ne žele prebivati kod Boga.

Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

19 Blagoslovljen Jahve dan za danom, nosi nas Bog, naš Spasitelj.

Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, ogsaa iblandt de genstridige, at du maatte bo der, HERRE, o Gud.

20 Bog naš jest Bog koji spasava, Jahve od smrti izbavlja.

Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)

21 Zaista, Bog će satrti glave dušmana svojih, kuštravo tjeme onog što hodi u grijesima.

En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

22 Reče Gospodin: “Iz Bašana ću ih dovesti, dovest ću ih iz dubine mora,

Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

23 da okupaš nogu u krvi, da jezici tvojih pasa imadnu dio od dušmana.”

Herren har sagt: »Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

24 Ulazak ti, Bože, gledaju, ulazak moga Boga i Kralja u Svetište:

at din Fod maa vade i Blod, dine Hundes Tunger faa del i Fjenderne.«

25 sprijeda pjevači, za njima svirači, u sredini djevojke s bubnjićima.

Se paa Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

26 “U svečanim zborovima slavite Boga, slavite Jahvu, sinovi Izraelovi!”

Sangerne forrest, saa de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

27 Predvodi ih najmlađi, Benjamin, koji ide pred njima, ondje su knezovi Judini sa četama svojim, knezovi Zebulunovi i knezovi Naftalijevi.

»Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!«

28 Pokaži, Bože, silu svoju, silu kojom se, Bože, boriš za nas

Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

29 iz Hrama svojega u Jeruzalemu! Nek' ti kraljevi darove donose!

Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

30 Ukroti neman u trsci, stado bikova s teladi naroda! Neka se prostru pred tobom sa srebrnim žezlima: rasprši narode koji se ratu vesele!

For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

31 Nek' dođu velikani iz Egipta, Etiopija nek' pruži ruke Bogu!

Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, saa de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

32 Sva kraljevstva svijeta, pjevajte Bogu, slavite Jahvu,

De kommer med Olie fra Ægypten, Ætioperne iler til Gud med fulde Hænder.

33 koji se vozi po nebu, po nebu iskonskom! Čuj, glasom grmi, glasom svojim silnim:

I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;

34 “Priznajte silu Božju!” Nad Izraelom veličanstvo njegovo, u oblacima (sila) njegova!

hyld ham, der farer frem paa Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

35 Strašan je Bog iz svojega Svetišta. Bog Izraelov daje moć i silu narodu svojemu. Blagoslovljen Bog!

Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, frygtelig er Gud i sin Helligdom, Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!