Psalmi 39

1 Zborovođi. Jedutunu. Psalam. Davidov. Odlučio sam: “Čuvat ću put svoj da ne zgriješim jezikom; usta ću svoja zauzdati dokle god preda mnom bude bezbožnik.”

Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

2 Zamukoh, zanijemjeh, glasa ne puštah, ali uzalud - bol mi postade gorča.

Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«

3 U meni srce je gorjelo, na samu pomisao buknuo bi oganj; tad progovorih svojim jezikom:

Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,

4 “Objavi mi, Jahve, moj svršetak i kolika je mjera mojih dana, da znam kako sam ništavan.

mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

5 Evo, pedljem si mi dane izmjerio, život moj je kao ništa pred tobom: tek dašak je svaki čovjek.

Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

6 Poput sjene čovjek prolazi tek dašak je sve bogatstvo njegovo: zgrće, a ne zna tko će ga pokupiti.”

Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)

7 A sada, čemu da se nadam, Gospode? Sva je nada moja u tebi!

Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

8 Izbavi me svih mojih bezakonja, ne daj da ruglo budem luđaku!

Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.

9 Šutim i usta ne otvaram, jer tako si ti učinio.

Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!

10 Bič svoj otkloni od mene, jer izdišem pod težinom ruke tvoje.

Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.

11 Ti kaznama popravljaš čovjeka i sve mu najdraže kao moljac rastačeš: tek dašak je svaki čovjek.

Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.

12 Čuj, o Jahve, molitvu moju, vapaje mi poslušaj, na suze se moje ne ogluši! Jer u tebe ja sam došljak, pridošlica kao svi oci moji.

Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)

13 Odvrati pogled od mene, da odahnem prije nego odem i više ne budem!

Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!