Psalmi 18
1 Učitelju zbora. Od Jahvina sluge Davida koji Jahvi ispjeva ovu pjesmu u onaj dan kad ga Jahve oslobodi iz ruku neprijatelja Ljubim te, Jahve, kreposti moja!
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Jahve, hridino moja, utvrdo moja spase moj; Bože moj, pećino moja kojoj se utječem, štite moj, snago spasenja moga, tvrđavo moja!
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 Zazvat ću Jahvu, hvale predostojna, i od dušmana bit ću izbavljen.
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Valovi smrti okružiše mene, prestraviše me bujice pogubne.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
6 u nevolji zazvah Jahvu i Bogu svome zavapih. Iz svog Hrama zov mi začu, i vapaj moj mu do ušiju doprije.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 I zemlja se potrese i uzdrhta, uzdrmaše se temelji gora, pokrenuše se, jer On gnjevom planu.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Iz nosnica mu dim se diže, iz usta mu oganj liznu, ugljevlje živo od njega plamsa.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 On nagnu nebesa i siđe, pod nogama oblaci mu mračni.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Na keruba stade i poletje; na krilima vjetra zaplovi.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Ogrnu se mrakom kao koprenom, prekri se tamnim vodama i oblacima tmastim,
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 od blijeska pred licem njegovim užga se ugljevlje plameno.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Jahve s neba zagrmje, Svevišnjega glas se ori.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 Odape strijele i dušmane rasu, izbaci munje i na zemlju ih obori.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Morska se dna pokazaše, i temelji svijeta postaše goli od strašne prijetnje Jahvine, od olujna daha gnjeva njegova.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 On pruži s neba ruku i mene prihvati, iz silnih voda on me izbavi.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 Od protivnika moćnog mene oslobodi, od dušmana mojih jačih od mene.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Navališe na me u dan zlosretni, ali me Jahve zaštiti,
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 na polje prostrano izvede me, spasi me jer sam mu mio.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 Po pravednosti mojoj Jahve mi uzvrati, po čistoći ruku mojih on me nagradi,
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 jer čuvah putove Jahvine, od Boga se svoga ne udaljih.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Odredbe njegove sve su mi pred očima, zapovijedi njegove nisam odbacio,
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 do srži odan njemu sam bio, čuvam se grijeha svakoga.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 Jahve mi po pravdi mojoj vrati, čistoću ruku mojih vidje.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 S prijateljem ti si prijatelj, poštenu poštenjem uzvraćaš.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 S čovjekom čistim ti si čist, a lukavca izigravaš,
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 jer narodu poniženu spasenje donosiš, a ponižavaš oči ohole.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Jahve, ti moju svjetiljku užižeš, Bože, tminu moju obasjavaš:
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 s tobom udaram na čete dušmanske, s Bogom svojim preskačem zidine.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Savršeni su puti Gospodnji, i riječ je Božja ognjem kušana. On, samo on, štit je svima koji se k njemu utječu.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Jer tko je Bog osim Jahve? Tko li je hridina osim Boga našega?
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Taj Bog me snagom opasuje, stere mi put besprijekoran,
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 noge mi dade brze k'o u košute i postavi me na visine čvrste,
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 ruke mi za borbu uvježba i mišice da luk mjedeni napinju.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 Daješ mi štit svoj koji spasava, tvoja me desnica drži, tvoja me brižljivost uzvisi.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Pouzdanje daješ mom koraku, i noge mi više ne posrću.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Pognah svoje dušmane i dostigoh, i ne vratih se dok ih ne uništih.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Obaram ih, ne mogu se dići, padaju, pod nogama mi leže.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Ti me opasa snagom za borbu, a protivnike moje meni podloži.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Ti dušmane moje u bijeg natjera, i rasprših one koji su me mrzili.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Vapiju u pomoć - nikog da pomogne; vapiju Jahvi - ne odaziva se.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 Smrvih ih kao prah na vjetru, zgazih ih k'o blato na putu.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Ti me izbavi od bune u mom narodu, postavi me glavarom pogana, puk koji ne poznavah služi mi.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 Svaki moj šapat pokorno on sluša, sinovi tuđinci meni laskaju;
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 sinovi tuđinski gube srčanost, izlaze dršćuć' iz svojih utvrda.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 Živio Jahve! Blagoslovljena hridina moja! Neka se uzvisi Bog, spasenje moje!
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 Bog koji mi daje osvetu i narode meni pokorava.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Od dušmana me mojih izbavljaš i nad protivnike me moje izdižeš, ti mene od čovjeka silnika spasavaš.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Zato te slavim, Jahve, među pucima i psalam pjevam tvome Imenu:
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 umnožio si pobjede kralju svojemu, pomazaniku svome milost si iskazao, Davidu i potomstvu njegovu navijeke.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
