Psalmi 119
1 ALEF Blaženi oni kojih je put neokaljan, koji hode po Zakonu Jahvinu!
Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
2 Blaženi oni koji čuvaju propise njegove, čitavim srcem njega traže;
Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
3 koji ne čine bezakonje, već hode putovima njegovim.
de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
4 Naredbe si svoje dao da se brižno čuvaju.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 O, kad bi čvrsti bili putovi moji da tvoja čuvam pravila!
O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
6 Neću se postidjeti tada kad budem pazio na zapovijedi tvoje.
Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
7 Slavit ću te u čestitosti srca kad naučim sudove pravde tvoje.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Tvoja ću pravila čuvati: ne zapusti me nikada!
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 BET Kako će mladić čistim sačuvati put svoj? Čuvajući riječi tvoje.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
10 Svim srcem svojim tebe tražim; ne daj da zastranim od zapovijedi tvojih.
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 U srce pohranih riječ tvoju da protiv tebe ne sagriješim.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Blagoslovljen si, o Jahve, nauči me svojim pravilima.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 Usnama svojim navješćujem sudove usta tvojih.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 Putu se propisa tvojih radujem više no svemu bogatstvu.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 Razmišljat ću o naredbama tvojim i putove ću tvoje razmatrat'.
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 Uživat ću u pravilima tvojim, riječi tvojih neću zaboravit'.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 GIMEL Milostiv budi meni, sluzi svojem, da živim i tvoje riječi čuvam.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Otvori oči moje da gledam divote tvoga Zakona!
Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Ja sam došljak na zemlji, zapovijedi svoje nemoj od mene skrivati!
Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Duša mi gine u svako doba žudeći za tvojim odlukama.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Oholima ti si zaprijetio: prokleti koji odstupaju od zapovijedi tvojih.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Uzmi s mene rug i sramotu, jer tvoje ja čuvam propise.
Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
23 Pa nek' se sastaju knezovi i proti meni govore, tvoj sluga razmišlja o pravilima tvojim.
Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
24 Jer tvoja su svjedočanstva uživanje moje, tvoja su pravila moji savjetnici.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
25 DALET Moja duša leži u prašini: po riječi svojoj vrati mi život.
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Kazivao sam ti svoje putove i ti si me čuo: pravilima me svojim nauči.
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Pokaži mi put odredaba svojih i o čudesima ću tvojim razmišljat'.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
28 Suze roni duša moja od žalosti: po riječi svojoj ti me podigni!
Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Daleko me drži od puta zablude i Zakonom me svojim obdari!
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
30 Put istine ja sam odabrao, pred oči sam stavio odluke tvoje.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
31 Uz propise tvoje ja čvrsto prianjam, o Jahve, nemoj me postidjeti!
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Ja kročim putem zapovijedi tvojih jer si mi prosvijetlio srce.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 HE Pokaži mi, Jahve, stazu pravila svojih i ja ću je čuvati do kraja.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
34 Pouči me da se tvoga držim Zakona i čuvat ću ga svim srcem.
Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Uputi me stazom svojih zapovijedi, jer ja u njoj uživam.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Prikloni mi srce propisima svojim, a ne k pohlepi!
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Odvrati moje oči da ne vide ništavost, život mi čuvaj na putu svojemu!
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Ispuni svom sluzi obećanje koje si onima dao što te se boje.
Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
39 Ukloni sramotu od koje strahujem, jer divni su tvoji sudovi.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Evo, čeznem za naredbama tvojim: pravdom me svojom poživi.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 VAU Nek' milost tvoja, o Jahve, dođe na mene i spasenje tvoje po tvom obećanju.
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 Odgovorit ću onima koji me ruže, jer se uzdam u riječ tvoju.
saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
43 Od mojih usta ne oduzmi riječ istine, jer se uzdam u sudove tvoje.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
44 Tvoj ću Zakon čuvati uvijek i dovijeka.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 Hodit ću putem prostranim, jer naredbe tvoje istražujem.
jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
46 Pred kraljevima o tvojim ću propisima govorit' i zbunit' se neću.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 U zapovijedima tvojim moja je naslada jer ih ljubim.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
48 Prema zapovijedima tvojim ja podižem ruke i o tvojim odredbama razmišljam.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
49 ZAJIN Spomeni se svoje riječi sluzi svojem kojom si mi dao nadu.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
50 U nevolji sva mi je utjeha što mi život čuva riječ tvoja.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 Oholice me napadaju žestoko, ali ja od tvog Zakona ne odstupam.
De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Sjećam se, o Jahve, davnih sudova tvojih i to me tješi.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Bijes me hvata zbog grešnika koji tvoj Zakon napuštaju.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Tvoje su mi naredbe pjesma u zemlji kojom putujem.
Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Noću se spominjem, Jahve, imena tvojega i tvoj čuvam Zakon.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Evo što je želja moja: čuvati tvoje odredbe.
Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
57 HET Dio je moj, o Jahve - rekoh - da tvoje čuvam riječi.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Svim srcem lice tvoje ganuti hoću: smiluj mi se po svom obećanju.
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
59 Promislio sam putove svoje i k tvojem sam svjedočanstvu upravio noge.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Hitam i ne oklijevam da zapovijedi tvoje čuvam.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 Opletoše me užeta grešnika, ali tvoga Zakona ja ne zaboravljam.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 U ponoći ustajem da te slavim zbog pravednih tvojih odluka.
Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Prijatelj sam svima koji te se boje i koji tvoje čuvaju naredbe.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Dobrote tvoje, Jahve, puna je zemlja; nauči me odredbama svojim.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 TET Učinio si dobro svom sluzi, Jahve, po riječi svojoj.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Nauči me razumu i znanju, jer u zapovijedi tvoje vjerujem.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
67 Prije nego bjeh ponižen, lutao sam, ali sada tvoju čuvam riječ.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Ti si tako dobar i dobrostiv: nauči me pravilima svojim.
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 Oholi na me prijevare smišljaju, ali se ja svim srcem držim naredaba tvojih.
De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Srce im je poput sala bešćutno, a ja uživam u tvom Zakonu.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Dobro mi je što sam ponižen da bih tvoja naučio pravila.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Draži mi je zakon usta tvojih no tisuće zlatnika i srebrnika.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 JOD Tvoje me ruke stvoriše i oblikovaše; prosvijetli me da naučim zapovijedi tvoje.
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
74 Štovatelji tvoji videć' me vesele se, jer se u riječ tvoju ja pouzdah.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
75 Znadem, o Jahve, da su ti sudovi pravedni i da si me s pravom ponizio.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Tvoja ljubav nek' mi bude tješiteljicom po obećanju koje si dao sluzi svom.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Nek' dođe na me milosrđe tvoje da poživim, jer Zakon tvoj moja je naslada.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Nek' se smetu oholi, jer me tlače nizašto, a ja ću o naredbama tvojim razmišljat'.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
79 Nek' mi se priklone štovatelji tvoji i koji znaju tvoje zapovijedi.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Nek' mi srce savršeno bude u tvojim pravilima da ne budem postiđen.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 KAF Duša moja gine za tvojim spasenjem riječ tvoju željno čekam.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
82 Oči mi čeznu za tvojom besjedom: kad ćeš mi donijeti utjehu?
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
83 Kao mijeh u dimu postadoh, ali pravila tvojih ne zaboravih.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Koliko dana ima sluga tvoj? Kad ćeš suditi progonitelje moje?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 Oholnici mi jame iskopaše: oni ne rade po Zakonu tvojemu.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Sve zapovijedi tvoje istina su sama: nekriva me gone, pomozi mi.
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 Umalo me smrviše u zemlji, ali naredaba tvojih ja ne ostavljam.
De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Po svojoj me milosti poživi i čuvat ću svjedočanstvo tvojih usta.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 LAMED Dovijeka, o Jahve, riječ tvoja ostaje, stalna poput nebesa.
HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
90 od koljena do koljena tvoja je vjernost; učvrstio si zemlju i ona stoji.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
91 Po tvojim zakonima stoje zauvijek jer sve tebi služi.
Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Da nije tvoj Zakon uživanje moje, propao bih u nevolji svojoj.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Naredaba tvojih neću zaboravit' dovijeka, jer po njima ti me oživljavaš.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Tvoj sam, Gospodine: spasi me, jer tvoje ja ištem naredbe.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
95 Bezbožni vrebaju da me upropaste, ali ja na tvoje pazim propise.
De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 Svakom savršenstvu vidim granicu, a zapovijed tvoja nema granica.
For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
97 MEM O, kako ljubim Zakon tvoj, po cio dan o njemu razmišljam.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
98 Tvoja me zapovijed mudrijim učini od dušmana mojih jer ona je sa mnom vječito.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Umniji sam od svih svojih učitelja jer razmišljam o svjedočanstvima tvojim.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
100 Razumniji sam i od staraca jer tvoje čuvam naredbe.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
101 Zla puta klone mi se noge da riječ tvoju sačuvam.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Od tvojih sudova ne odstupam, jer ti si me poučio.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Kako su slatke nepcu mom riječi tvoje, od meda su slađe ustima mojim.
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Po tvojim naredbama postajem razuman, stoga mrzim sve putove lažne.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
105 NUN Tvoja riječ nozi je mojoj svjetiljka i svjetlo mojoj stazi.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
106 Kunem se i čvrsto odlučujem, i riječ ću održati: pravedne ću tvoje slijedit' odluke.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 U nevolji sam velikoj, Jahve, po riječi me svojoj poživi.
Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Prinose usta mojih primi, Jahve, uči me sudovima svojim.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Život mi je u pogibelji neprestanoj, ali tvog Zakona ja ne zaboravljam.
Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 Grešnici mi postaviše zamku, ali ne skrećem od tvojih naredaba.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Svjedočanstva tvoja vječna su mi baština, ona su radost mome srcu.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Prignuh srce da vrši naredbe tvoje uvijek i do kraja.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 SAMEK Ja mrzim one koji su dvostruka srca, a ljubim Zakon tvoj.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Ti si moj štit i moj zaklon, u tvoju se riječ ja uzdam.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
115 Odstupite od mene, zlikovci: držat ću zapovijedi Boga svoga.
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Podrži me po svom obećanju i živjet ću; nemoj da se u svojoj nadi postidim.
Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
117 Pomozi mi i spasit ću se, na tvoja ću pravila svagda paziti.
Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Ti prezireš one koji odstupaju od pravila tvojih jer je lažna misao njihova.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 K'o hrđu zlotvore zemlje uklanjaš, zato ljubim tvoje propise.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Moje tijelo dršće od straha pred tobom, sudova tvojih ja se bojim.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 AJIN Činim što je pravo i pravedno, ne predaj me tlačiteljima mojim.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Založi se za slugu svojega da me ne satru oholice!
Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Moje oči ginu od čežnje za spasenjem tvojim, za tvojom riječi pravednom.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Učini sluzi svom po svojoj dobroti i nauči me pravilima svojim.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Ja sam sluga tvoj: prosvijetli me da upoznam tvoje propise.
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
126 Čas je, o Jahve, da se javiš: oskvrnuše Zakon tvoj.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Stoga ljubim zapovijedi tvoje više no zlato, zlato žeženo.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Zato hodim po odredbama tvojim, mrski su mi svi lažni putovi.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 PE Divna su tvoja svjedočanstva, stoga ih čuva duša moja.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
130 Objava riječi tvojih prosvjetljuje, bezazlene urazumljuje.
Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Otvaram usta svoja zadahtan u žudnji jer čeznem za zapovijedima tvojim.
Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
132 Obrati se k meni i milostiv mi budi kao onima koji ljube ime tvoje.
Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Korake mi upravljaj po svom obećanju da nikakva opačina ne ovlada mnome.
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
134 Izbavi me od nasilja ljudskog, i naredbe tvoje ja ću čuvati.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
135 Licem svojim obasjaj slugu svog i nauči me pravilima svojim!
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Potoci suza potekoše mi iz očiju jer se Zakon tvoj ne čuva.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 SADE Pravedan si, Jahve, i pravi su sudovi tvoji.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Dao si Zakon pravedan i vjeran veoma.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
139 Revnost me moja izjeda jer moji tlačitelji zaboravljaju riječi tvoje.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Tvoje su riječi prokušane veoma, zato ih tvoj sluga ljubi.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Malen sam i prezren, ali naredaba tvojih ne zaboravljam.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Pravda je tvoja pravda vječita i Zakon tvoj sama istina.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Tjeskoba me i nevolja snađe, al' tvoje su zapovijedi uživanje moje.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Vječna je pravda tvojeg svjedočanstva, prosvijetli me i živjet ću.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
145 KOF Iz svega srca vapijem, Jahve, usliši me: tvoja ću pravila čuvati.
Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
146 K tebi vapijem, spasi me, tvojeg ću se držat' svjedočanstva.
Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Pretječem zoru i molim za pomoć, u tvoje se riječi uzdam.
Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
148 Oči moje straže noćne pretječu da razmišljam o besjedi tvojoj.
Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
149 Po svojoj dobroti, Jahve, glas mi poslušaj, i po svojoj odluci poživi me.
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 Primiču se koji me podlo progone, daleko su oni od Zakona tvojega.
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 A ti si blizu, Jahve, i vjerne su sve zapovijedi tvoje.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 Odavno znam za tvoje propise da si ih sazdao zasvagda.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 REŠ Pogledaj na nevolju moju, izbavi me, jer Zakona tvog ne zaboravih.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Parnicu moju brani, po svom obećanju poživi me!
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Daleko je spasenje od grešnika jer za pravila tvoja ne mare.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
156 Veliko je, o Jahve, tvoje smilovanje: po odlukama svojim poživi me.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Mnogi me progone i tlače, od tvojih svjedočanstava ja ne odstupam.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Otpadnike vidjeh i zgadiše mi se jer tvojih riječi ne čuvaju.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Gle, naredbe tvoje ljubim, o Jahve: po dobroti svojoj poživi me.
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Srž je riječi tvoje istina, vječan je sud pravde tvoje.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 ŠIN Mogućnici me progone nizašto, al' samo pred tvojim riječima srce mi dršće.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Radujem se besjedama tvojim kao onaj koji se domogao velika plijena.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Mrzim na laž, grsti mi se ona, a ljubim tvoj Zakon.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Sedam puta na dan tebe hvalim zbog pravednih sudova tvojih.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Koji tvoj Zakon ljube, velik mir uživaju, ni o što se oni ne spotiču.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Pomoć tvoju čekam, o Jahve, tvoje zapovijedi izvršavam.
Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Moja duša čuva propise tvoje i ljubi ih veoma.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
168 Čuvam tvoje naredbe i svjedočanstvo tvoje, jer svi su putovi moji pred tobom.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 TAU Vapaj moj, Jahve, nek' do tebe dopre, po svojoj me riječi prosvijetli.
Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Nek' molitva moja dođe pred lice tvoje, po svojoj me riječi izbavi.
Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
171 Usne moje nek' zapjevaju pohvalnu pjesmu jer si me naučio pravilima svojim.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Nek' mi pjeva jezik o riječi tvojoj, jer zapovijedi su tvoje sve pravedne.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 Nek' mi ruka tvoja na pomoć bude jer odabrah tvoje naredbe.
Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Jahve, za tvojim spasenjem čeznem, uživam u tvom Zakonu.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Nek' živi duša moja i neka te hvali, a tvoji sudovi nek' mi na pomoć budu!
Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 K'o ovca izgubljena ja zalutah: o, potraži slugu svojega jer zapovijedi tvoje ja ne zaboravih.
Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
