Psalmi 109

1 Zborovođi. Psalam. Davidov. Bože, diko moja, nemoj šutjeti!

Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

2 Usta bezbožna i prijevarna na me se otvaraju, govore mi jezikom lažljivim,

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

3 riječima me mržnje okružuju, bezrazložno me napadaju.

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

4 Za moju me ljubav oni optužuju, a ja se samo molim.

til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

5 Uzvraćaju mi zlo za dobro, mržnju za ljubav moju.

de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

6 “Digni protiv njega bezbožnika i tužitelj nek' mu stane zdesna!

Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,

7 Kad mu se bude sudilo, nek' bude osuđen, i molitva mu se za grijeh uzela!

lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

8 Dani njegovi nek' budu malobrojni, njegovu službu nek' dobije drugi!

hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;

9 Djeca njegova nek' postanu siročad, a njegova žena udovica!

hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

10 Nek' mu djeca budu skitnice, prosjaci, nek' budu bačena iz opustjelih domova!

hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

11 Nek' mu lihvar prigrabi sav posjed, tuđinci nek' razgrabe plod muke njegove!

Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

12 Nitko ne imao prema njemu samilosti, nitko se ne smilovao siročadi njegovoj!

ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

13 Neka mu se zatre potomstvo, u drugome koljenu neka se utrne ime njegovo!

hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;

14 Spominjao se Jahve grijeha njegovih, i grijeh njegove majke nek' se ne izbriše:

lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

15 nek budu svagda Jahvi pred očima! Neka se sa zemlje izbriše spomen njihov!”

altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

16 Jer se ne spomenu da čini milosrđe, već proganjaše bijedna i uboga i u smrt gonjaše čovjeka srca shrvana.

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

17 Prokletstvo je ljubio, pa neka ga stigne; blagoslova ne htjede, daleko nek' je od njega!

han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!

18 Prokletstvom nek' se odjene kao haljinom, neka kao voda uđe u njega i kao ulje u kosti njegove.

Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

19 Bilo mu haljinom kojom se pokriva, pojas kojim se svagda paše!

den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!

20 Tako nek' plati Jahve tužiteljima mojim koji zlo govore protiv duše moje!

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

21 A ti, Jahve, Gospode, rad imena svog zauzmi se za me, spasi me jer je dobrostiva ljubav tvoja!

Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!

22 Jer bijedan sam i ubog, i srce je moje ranjeno u meni.

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;

23 K'o sjena što se naginje ja nestajem, progone me kao skakavca.

som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

24 Od posta mi koljena klecaju i tijelo moje omrša.

af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

25 Ruglom sam njima postao, kimaju glavom kad me vide.

til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.

26 Pomozi mi, Jahve, Bože moj, po doborti me svojoj spasi!

Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

27 Nek' upoznaju da je ovo ruka tvoja i da si ti ovo učinio, Jahve!

saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!

28 Oni nek' proklinju, ti blagoslivljaj; nek' se postide koji se na me podižu, a sluga tvoj nek' se raduje!

Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

29 Stidom nek' se odjenu tužitelji moji i sramotom svojom nek' se k'o plaštem pokriju!

lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

30 Slavit ću Jahvu iz svega grla i hvalit' ga u veliku mnoštvu

Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

31 jer stoji s desne siromahu da mu dušu spasi od sudaca.

thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.