Mudre Izreke 7
1 Čuvaj, sine, riječi moje i pohrani moje zapovijedi kod sebe.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Čuvaj moje zapovijedi, i bit ćeš živ, i nauk moj kao zjenicu oka svoga.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Priveži ih sebi na prste, upiši ih na ploči srca svoga;
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 reci mudrosti: “Moja si sestra” i razboritost nazovi “sestričnom”,
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 da te čuva od žene preljubnice, od tuđinke koja laskavo govori.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Kad bijah jednom na prozoru svoje kuće i gledah van kroz rešetku,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 vidjeh među lakovjernima, opazih među momcima nerazumna mladića:
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 prolazio je ulicom kraj njezina ugla i koracao putem k njezinoj kući
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 u sumraku između dana i večeri kad se hvata noćna tmina;
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 i gle, susrete ga žena, bludno odjevena i s prijevarom u srcu.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Jogunasta bijaše i razuzdana, noge joj se nisu mogle u kući zadržati;
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 bila je čas na ulici, čas na trgovima i vrebala kod svakog ugla;
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 i uhvati ga i poljubi i reče mu bezobrazna lica:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Bila sam dužna žrtvu pričesnicu, i danas izvrših svoj zavjet;
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 zato sam ti izašla u susret, da te tražim, i nađoh te.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Svoju sam postelju nastrla sagovima, vezenim pokrivačima misirskim;
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 svoj sam krevet namirisala smirnom, alojem i cimetom.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Hajde da se opijamo nasladom do jutra i da se radujemo užicima ljubavi.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Jer muža mi nema kod kuće: otišao je na dalek put;
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 uzeo je sa sobom novčani tobolac; a vratit će se kući tek o uštapu.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 Tako ga zavede svojim vičnim nagovorom, odvuče ga svojim glatkim usnama.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 I ludo on pođe za njom, kao što vol ide na klaonicu i kao što jelen zapleten u mrežu čeka
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 dok mu strijela ne probije jetra, i kao ptica što ulijeće u zamku, i ne znajući da će ga to života stajati.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Zato me, sine moj, poslušaj i čuj riječi mojih usta.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Nek' ti srce ne zastranjuje na njezine putove i ne lutaj po njezinim stazama.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 Jer je mnoge smrtno ranila i oborila, i mnogo je onih što ih je pobila.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
