< Mudre Izreke 24 >

1 Ne zavidi opakim ljudima niti želi da budeš s njima.
Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
2 Jer im srce smišlja nasilje i usne govore o nedjelu.
thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
3 Mudrošću se zida kuća i razborom utvrđuje,
Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
4 i po znanju se pune klijeti svakim blagom dragocjenim i ljupkim.
ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
5 Bolji je mudar od jakoga i čovjek razuman od silne ljudine.
Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
6 Jer s promišljanjem se ide u boj i pobjeda je u mnoštvu savjetnika.
Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
7 Previsoka je bezumnomu mudrost: zato na sudu ne otvara usta svojih!
Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
8 Tko smišlja zlo zove se učitelj podmukli.
Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
9 Ludost samo grijeh snuje, i podrugljivac je mrzak ljudima.
Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
10 Kloneš li u dan bijede, bijedna je tvoja snaga.
Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
11 Izbavi one koje vode u smrt; i spasavaj one koji posrćući idu na stratište.
Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
12 Ako kažeš: “Nismo za to znali”, ne razumije li onaj koji ispituje srca? I ne znade li onaj koji ti čuva dušu? I ne plaća li on svakomu po njegovim djelima?
Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
13 Jedi med, sine moj, jer je dobar, i saće je slatko nepcu tvome.
Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
14 Takva je, znaj, i mudrost tvojoj duši: ako je nađeš, našao si budućnost i nada tvoja neće propasti.
vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
15 Ne postavljaj, opaki, zasjede stanu pravednikovu, ne čini nasilja boravištu njegovu;
Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
16 jer padne li pravednik i sedam puta, on ustaje, a opaki propadaju u nesreći.
thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
17 Ne veseli se kad padne neprijatelj tvoj i ne kliči srcem kada on posrće,
Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
18 da ne bi vidio Jahve i za zlo uzeo i obratio srdžbu svoju od njega.
at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
19 Nemoj se srditi zbog zločinaca, nemoj zavidjeti opakima,
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
20 jer zao čovjek nema budućnosti, svjetiljka opakih gasi se.
thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
21 Boj se Jahve, sine moj, i kralja: i ne buni se ni protiv jednoga ni protiv drugoga.
Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
22 Jer iznenada provaljuje nesreća njihova i tko zna kad će doći propast njihova.
thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
23 I ovo je od mudraca: Ne valja biti pristran na sudu.
Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
24 Tko opakomu veli: “Pravedan si”, proklinju ga narodi i kunu puci;
Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
25 a oni koji ga ukore nalaze zadovoljstvo, i na njih dolazi blagoslov sreće.
men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
26 U usta ljubi tko odgovara pošteno.
Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
27 Svrši svoj posao vani i uredi svoje polje, potom i kuću svoju zidaj.
Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
28 Ne svjedoči lažno na bližnjega svoga: zar ćeš varati usnama svojim?
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
29 Ne reci: “Kako je on meni učinio, tako ću i ja njemu; platit ću tom čovjeku po djelu njegovu!”
sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
30 Prolazio sam mimo polje nekog lijenčine i mimo vinograd nekog luđaka,
Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
31 i gle, sve bijaše zaraslo u koprive, i sve pokrio čkalj, i kamena ograda porušena.
se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
32 Vidjeh to i pohranih u srcu, promotrih i uzeh pouku:
Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
33 “Još malo odspavaj, još malo odrijemaj, još malo podvij ruke za počinak,
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
34 i doći će tvoje siromaštvo kao skitač i oskudica kao oružanik!”
Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

< Mudre Izreke 24 >