以賽亞書 57
1 義人死亡， 無人放在心上； 虔誠人被收去， 無人思念。 這義人被收去是免了將來的禍患；
Den retfærdige omkommer, og der er ingen, som lægger det paa Hjerte; og fromme Folk kaldes bort, men der er ingen, som giver Agt derpaa; thi den retfærdige kaldes bort, før det onde kommer.
2 他們得享平安。 素行正直的，各人在墳裏安歇。
De gaa ind til Fred, de hvile i deres Sovekamre, hver den, som vandrer ret for sig.
3 你們這些巫婆的兒子， 姦夫和妓女的種子， 都要前來！
Men I, kommer hid, I Troldkvindens Børn, du Horkarlens og Horkvindens Yngel!
4 你們向誰戲笑？ 向誰張口吐舌呢？ 你們豈不是悖逆的兒女， 虛謊的種類呢？
Over hvem gøre I eder lystige? ad hvem vrænge I Mund og række Tungen langt ud? ere I ikke Overtrædelsens Børn, Løgnens Sæd?
5 你們在橡樹中間，在各青翠樹下慾火攻心； 在山谷間，在石穴下殺了兒女；
I, som ere optændte af Brynde for Afguderne, under hvert grønt Træ, I, som slagte Børnene i Dalene, i Kløfterne under Stenklipperne!
6 在谷中光滑石頭裏有你的分。 這些就是你所得的分； 你也向他澆了奠祭，獻了供物， 因這事我豈能容忍嗎？
Din Del er Dalens glatte Stene, de, de ere i din Lod, ja, for dem udgød du Drikofre, du ofrede dem Madoffer; skulde jeg berolige mig over disse Ting?
7 你在高而又高的山上安設床榻， 也上那裏去獻祭。
Du redte dit Leje paa et højt og ophøjet Bjerg; ogsaa der gik du op til at slagte Slagtoffer?
8 你在門後，在門框後， 立起你的紀念； 向外人赤露，又上去擴張床榻， 與他們立約； 你在那裏看見他們的床就甚喜愛。
Og du satte dit Mindetegn bag Døren og Dørstolpen; thi bortvendt fra mig blottede du dig og gik op; du udvidede dit Leje og indlod dig i Pagt med dem; du elskede deres Leje paa hver Plads, du saa dem.
Og salvet med Olie saa du hen til Kongen og formerede dine vellugtende Salver; og du sendte dine Bud langvejs hen og steg dybt ned indtil Dødsriget. (Sheol h7585)
10 你因路遠疲倦， 卻不說這是枉然； 你以為有復興之力， 所以不覺疲憊。
Formedelst din lange Vej er du bleven træt; dog sagde du ikke: „Jeg giver tabt!‟ du fandt Liv i din Haand, derfor blev du ikke syg.
11 你怕誰？因誰恐懼？ 竟說謊，不記念我， 又不將這事放在心上。 我不是許久閉口不言， 你仍不怕我嗎？
Og for hvem har du været bange og frygtet, saa at du vil lyve? men mig kommer du ikke i Hu og lægger det ikke paa dit Hjerte! mon ikke jeg har tiet og det fra fordums Tid af? men mig vil du ikke frygte!
12 我要指明你的公義； 至於你所行的都必與你無益。
Jeg vil kundgøre din Retfærdighed og dine Gerninger, og de skulle ikke gavne dig.
13 你哀求的時候， 讓你所聚集的拯救你吧！ 風要把他們颳散， 一口氣要把他們都吹去。 但那投靠我的必得地土， 必承受我的聖山為業。
Naar du raaber, da lad dine Skarer redde dig! men Vejret skal løfte dem alle sammen op, et Vindpust skal tage dem bort; men den, som forlader sig paa mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.
14 耶和華要說： 你們修築修築，預備道路， 將絆腳石從我百姓的路中除掉。
Og man skal sige: Baner, baner, rydder Vejen, tager Stød bort af mit Folks Vej!
15 因為那至高至上、永遠長存 名為聖者的如此說： 我住在至高至聖的所在， 也與心靈痛悔謙卑的人同居； 要使謙卑人的靈甦醒， 也使痛悔人的心甦醒。
Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende.
16 我必不永遠相爭，也不長久發怒， 恐怕我所造的人與靈性都必發昏。
Thi jeg vil ikke trætte evindelig og ikke være vred i Evighed; thi ellers maatte Aanden og de Sjæle, som jeg har skabt, forsmægte for mit Ansigt.
17 因他貪婪的罪孽，我就發怒擊打他； 我向他掩面發怒， 他卻仍然隨心背道。
For hans Gerrigheds Synd var jeg vred og slog ham, jeg skjulte mig i Vrede; men han vendte sig bort og gik sit Hjertes Vej.
18 我看見他所行的道，也要醫治他； 又要引導他， 使他和那一同傷心的人再得安慰。
Hans Veje saa jeg, og jeg vil læge ham; og jeg vil lede ham og give ham og dem, som sørgede med ham, Trøst.
19 我造就嘴唇的果子； 願平安康泰歸與遠處的人， 也歸與近處的人； 並且我要醫治他。 這是耶和華說的。
Jeg skaber Læbers Frugt: Fred, Fred for fjern og nær, siger Herren, og jeg læger ham.
20 惟獨惡人，好像翻騰的海， 不得平靜； 其中的水常湧出污穢和淤泥來。
Men de ugudelige ere som Havet, der er oprørt; thi det kan ikke være roligt, men dets Vande udkaste Skarn og Dynd.
21 我的上帝說：惡人必不得平安！
De ugudelige, siger min Gud, have ingen Fred.
