何西阿書 11

1 以色列年幼的時候，我愛他， 就從埃及召出我的兒子來。

Der Israel var ung, da havde jeg ham kær, og fra Ægypten kaldte jeg min Søn.

2 先知越發招呼他們， 他們越發走開， 向諸巴力獻祭， 給雕刻的偶像燒香。

Som de kaldte paa dem, saa gik de bort fra deres Ansigt, og til Baalerne ofre de, og for de udskaarne Billeder gøre de Røgelse.

3 我原教導以法蓮行走， 用膀臂抱着他們， 他們卻不知道是我醫治他們。

Og jeg, jeg lærte Efraim at gaa, tog dem paa Arm; men de vilde ikke vide, at jeg havde lægt dem.

4 我用慈繩愛索牽引他們； 我待他們如人放鬆牛的兩腮夾板， 把糧食放在他們面前。

Med Menneskesnore, med Kærligheds Baand drog jeg dem, og jeg var dem som de, der skyde Aaget over deres Kæver op; og jeg rakte ham Føde.

5 他們必不歸回埃及地， 亞述人卻要作他們的王， 因他們不肯歸向我。

Han skal ikke vende tilbage til Ægyptens Land; men Assur, han skal være hans Konge, thi de vægrede sig ved at vende om.

6 刀劍必臨到他們的城邑， 毀壞門閂，把人吞滅， 都因他們隨從自己的計謀。

Og Sværdet skal hvirvle om i hans Stæder og tilintetgøre hans Portstænger og fortære, og det for deres Raads Skyld.

7 我的民偏要背道離開我； 眾先知雖然招呼他們歸向至上的主， 卻無人尊崇主。

Mit Folk hælder til Frafald fra mig; og kalder man dem opad, saa stræber ingen af dem opad.

8 以法蓮哪，我怎能捨棄你？ 以色列啊，我怎能棄絕你？ 我怎能使你如押瑪？ 怎能使你如洗扁？ 我回心轉意， 我的憐愛大大發動。

Dog, hvorledes skal jeg kunne hengive dig, Efraim? og lade dig fare, Israel? hvorledes skal jeg kunne gøre ved dig som ved Adma, behandle dig som Zeboim? mit Hjerte har vendt sig i mig, og min Medlidenhed er i heftig Bevægelse.

9 我必不發猛烈的怒氣， 也不再毀滅以法蓮。 因我是上帝，並非世人， 是你們中間的聖者； 我必不在怒中臨到你們。

Jeg vil ikke fuldbyrde min brændende Vrede, jeg vil ikke komme igen og ødelægge Efraim; thi jeg er Gud og ikke et Menneske, den Hellige midt iblandt dig, og jeg vil ikke komme med glødende Harme.

10 耶和華必如獅子吼叫， 子民必跟隨他。 他一吼叫， 他們就從西方急速而來。

Efter Herren skulle de vandre, som en Løve skal han brøle; thi han skal brøle, og Børn skulle komme skælvende fra Havet af.

11 他們必如雀鳥從埃及急速而來， 又如鴿子從亞述地來到。 我必使他們住自己的房屋。 這是耶和華說的。

De skulle komme skælvende som en Fugl fra Ægypten og som en Due fra Assurs Land; og jeg vil lade dem bo i deres Huse, siger Herren.

12 以法蓮用謊話， 以色列家用詭計圍繞我； 猶大卻靠上帝掌權， 向聖者有忠心。

Efraim har omringet mig med Løgn, og Israels Hus med Svig, og Juda svæver fremdeles ustyrligt om hos Gud og hos deri trofaste Hellige.