诗篇 73

1 亚萨的诗。 神实在恩待以色列那些清心的人！

Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

2 至于我，我的脚几乎失闪； 我的脚险些滑跌。

Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

3 我见恶人和狂傲人享平安就心怀不平。

Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

4 他们死的时候没有疼痛； 他们的力气却也壮实。

Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

5 他们不像别人受苦， 也不像别人遭灾。

De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

6 所以，骄傲如链子戴在他们的项上； 强暴像衣裳遮住他们的身体。

Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

7 他们的眼睛因体胖而凸出； 他们所得的，过于心里所想的。

Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

8 他们讥笑人，凭恶意说欺压人的话； 他们说话自高。

De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

9 他们的口亵渎上天； 他们的舌毁谤全地。

De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

10 所以 神的民归到这里， 喝尽了满杯的苦水。

Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

11 他们说： 神怎能晓得？ 至高者岂有知识呢？

Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

12 看哪，这就是恶人； 他们既是常享安逸，财宝便加增。

Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

13 我实在徒然洁净了我的心， 徒然洗手表明无辜。

Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

14 因为，我终日遭灾难； 每早晨受惩治。

Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

15 我若说，我要这样讲， 这就是以奸诈待你的众子。

Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

16 我思索怎能明白这事， 眼看实系为难，

Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

17 等我进了 神的圣所， 思想他们的结局。

indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

18 你实在把他们安在滑地， 使他们掉在沉沦之中。

Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

19 他们转眼之间成了何等的荒凉！ 他们被惊恐灭尽了。

Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

20 人睡醒了，怎样看梦； 主啊，你醒了也必照样轻看他们的影像。

De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

21 因而，我心里发酸， 肺腑被刺。

Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

22 我这样愚昧无知， 在你面前如畜类一般。

da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

23 然而，我常与你同在； 你搀着我的右手。

Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

24 你要以你的训言引导我， 以后必接我到荣耀里。

Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

25 除你以外，在天上我有谁呢？ 除你以外，在地上我也没有所爱慕的。

Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

26 我的肉体和我的心肠衰残； 但 神是我心里的力量， 又是我的福分，直到永远。

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

27 远离你的，必要死亡； 凡离弃你行邪淫的，你都灭绝了。

Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

28 但我亲近 神是与我有益； 我以主耶和华为我的避难所， 好叫我述说你一切的作为。

Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.