< 诗篇 63 >
1 大卫在犹大旷野的时候,作了这诗。 神啊,你是我的 神, 我要切切地寻求你, 在干旱疲乏无水之地,我渴想你; 我的心切慕你。
(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
2 我在圣所中曾如此瞻仰你, 为要见你的能力和你的荣耀。
(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
4 我还活的时候要这样称颂你; 我要奉你的名举手。
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
5 我在床上记念你, 在夜更的时候思想你; 我的心就像饱足了骨髓肥油, 我也要以欢乐的嘴唇赞美你。
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
11 但是王必因 神欢喜。 凡指着他发誓的必要夸口, 因为说谎之人的口必被塞住。
Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.