约伯记 27

1 约伯接着说：

Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

2 神夺去我的理，全能者使我心中愁苦。 我指着永生的 神起誓：

Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

3 我的生命尚在我里面； 神所赐呼吸之气仍在我的鼻孔内。

— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

4 我的嘴决不说非义之言； 我的舌也不说诡诈之语。

skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

5 我断不以你们为是； 我至死必不以自己为不正！

Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

6 我持定我的义，必不放松； 在世的日子，我心必不责备我。

Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

7 愿我的仇敌如恶人一样； 愿那起来攻击我的，如不义之人一般。

Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

8 不敬虔的人虽然得利， 神夺取其命的时候还有什么指望呢？

Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

9 患难临到他， 神岂能听他的呼求？

Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

10 他岂以全能者为乐， 随时求告 神呢？

Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

11 神的作为，我要指教你们； 全能者所行的，我也不隐瞒。

Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

12 你们自己也都见过， 为何全然变为虚妄呢？

Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

13 神为恶人所定的分， 强暴人从全能者所得的报乃是这样：

Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

14 倘或他的儿女增多，还是被刀所杀； 他的子孙必不得饱食。

Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

15 他所遗留的人必死而埋葬； 他的寡妇也不哀哭。

De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

16 他虽积蓄银子如尘沙， 预备衣服如泥土；

Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

17 他只管预备，义人却要穿上； 他的银子，无辜的人要分取。

da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

18 他建造房屋如虫做窝， 又如守望者所搭的棚。

Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

19 他虽富足躺卧，却不得收殓， 转眼之间就不在了。

Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

20 惊恐如波涛将他追上； 暴风在夜间将他刮去。

Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

21 东风把他飘去， 又刮他离开本处。

Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

22 神要向他射箭，并不留情； 他恨不得逃脱 神的手。

Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

23 人要向他拍掌， 并要发叱声，使他离开本处。

Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.