< 詩篇 120 >

1 我受難時一呼求上主,祂就俯聽了我的呼求。
(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
2 上主,求您救我脫離說謊者的口脣,上主,求您救我擺脫詭詐的舌根。
HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
3 您這詭詐的口舌,究竟怎樣對待付您?究竟怎樣懲治您?
Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
4 只有勇士的矢箭,還有杜松的火炭!
Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
5 我真不幸! 因為要在默舍客居住,要在刻達爾的帳幕寄宿。
Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
6 因與憎惡和平的人相處,我的靈魂已經感到太久。
Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
7 我言談無非和平,他們卻鼓勵戰爭。
Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

< 詩篇 120 >