Kamtawngnae 26
1 Abraham a hring nathung vah ahmaloe e takangnae hloilah, Isak tueng nahai hote ram dawk takangnae a tho. Hatdawkvah, Isak teh Gerar kho Filistin siangpahrang Abimelek koevah a cei.
Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.
2 Ahni koevah, BAWIPA a kamnue teh Izip ram vah cet hanh. Kai ni na dei pouh hane ram dawk awmh.
Og HERREN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;
3 Hete ram dawk awmh. Nang koe ka o vaiteh yawhawinae na poe han. Bangkongtetpawiteh, Hete ram pueng heh nang hoi na catounnaw koe poe hoi na pa Abraham koevah lawk ka kam e patetlah ka sak han.
bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;
4 Kalvan e âsi yit touh na ca catounnaw ka pung sak vaiteh hete ram pueng heh na ca catounnaw koevah ka poe han. Hahoi, na ca catounnaw lahoi talai miphunnaw pueng yawhawinae lah ao awh han.
og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,
5 Bangkongtetpawiteh, Abraham ni kaie lawk, kai ni dei e, kaie kâpoelawknaw, kaie phunglawknaw hoi kaie kâlawknaw hah a tarawi telah ati.
fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."
6 Hot patetlah Isak teh Gerar vah kho a sak.
Så blev Isak boende i Gerar.
7 Khocanaw ni a yu e kong a pacei teh ahni ni, ka tawncanu doeh telah atipouh. A meihawipoung dawkvah, ka yu doeh telah ka tetpawiteh hete khocanaw ni na thei han doeh telah ati dawk doeh.
Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.
8 Hahoi, hote kho dawk moikasaw ao hnukkhu, Filistin siangpahrang Abimelek ni hlalangaw koehoi kho hah a radoung nah Isak ni a yu Rebekah hoi a pai roi e hah a hmu.
Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru Rebekka.
9 Abimelek ni Isak hah a kaw teh na yu roeroe doeh. Bangkongmaw ka tawncanu telah na ti thai, telah atipouh. Isak ni ahni kecu dawk due hane ka taki dawk doeh telah atipouh.
Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."
10 Abimelek ni kaimae lathueng vah bang hno maw na sak. Taminaw ni na yu heh a ikhai thai nahoehmaw. Hottelah kaimouh lathueng vah hnokahawi hoeh na pha sak thai nahoehmaw telah atipouh.
Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"
11 Abimelek ni apihai ama thoseh, a yu thoseh, ka tek e tami teh thei roeroe lah ao han telah a taminaw pueng koe kâ a poe.
Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."
12 Isak ni hote ram dawk cang a patue teh BAWIPA ni hote kum dawk roeroe alet 100 touh yawhawinae a poe.
Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HERREN velsignede ham,
13 Ahni teh hoehoe a bawi teh, lutlut bawi totouh a tawn, hnopai hoehoe a pungdaw pouh.
så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,
14 Bangkongtetpawiteh, tuhunaw hoi maitonaw hoi a sannaw moi a tawn. Hatdawkvah, Filistinnaw ni a ut awh.
og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.
15 A na pa Abraham a hring nah a sannaw ni a tai e tuikhunaw pueng hah Filistinnaw ni hno han pasoung hoeh dawkvah, talai koung a paten sin awh.
Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til. og fyldte dem med Jord;
16 Abimelek ni Isak koevah, kaimouh koehoi tâcawt leih. Bangkongtetpawiteh, nang teh kaimouh hlak vah hno na sak thai telah atipouh.
og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"
17 Isak ni hote hmuen koehoi a tâco teh Gerar yawn dawk rim a sak teh haw vah kho a sak.
Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.
18 A na pa Abraham ni a hring nah a tai e tuikhunaw hah Isak ni bout a tai. Bangkongtetpawiteh, Abraham a due hnukkhu vah Filistinnaw ni talai muen a paten awh. Hahoi, a na pa ni min a phung e patetlah min bout a phung.
Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.
19 Isak e sannaw ni hai hote yawn dawk tuikhu a tai awh teh hote hmuen koe tui a tâco e hah a hmu awh.
Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;
20 Hateiteh, Gerar e saring kakhoumnaw ni tui heh kaimae doeh telah Isak e saring kakhoumnaw hoi a kâounkhai awh. Ahnimouh hoi a kâoun awh dawkvah, tuikhu e min teh Esek telah ati awh.
men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.
21 Tuikhu alouke bout a tai teh hote haiyah lawp hanlah a kâounkhai awh dawkvah a min Sitnah telah ati awh.
Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.
22 Hote hmuen koehoi a kampuen awh teh alouke tuikhu hah bout a tai awh. Hote teh lawp hanlah kâcai awh hoeh toe. Atu teh BAWIPA ni hmuen kakawpoung na sak pouh dawkvah hete ram dawk canaw moikapap ka khe awh han toe telah ati awh teh a min lah Rehoboth telah ati awh.
Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nu har HERREN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"
23 Hote hmuen koehoi Beersheba lah a takhang awh.
Så drog han derfra til Be'ersjeba.
24 Hote tangmin dawkvah BAWIPA teh ahni koevah a kamnue teh kai teh na pa Abraham e Cathut doeh, taket hanh, bangkongtetpawiteh, nang koe ka o. Yawhawinae na poe vaiteh, ka san Abraham pawlawk hoi na ca catounnaw ka pungdaw sak han telah ati.
Samme Nat åbenbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"
25 Hote hmuen koe khoungroe hah a sak. BAWIPA min a kaw teh rim a sak. Hahoi, Isak e sannaw ni hote hmuen koe tuikhu hah a tai awh.
Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HERRENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.
26 Hatdawkvah, Gerar hoi Abimelek teh a hui Ahuzzath hoi a ransabawi Fikol hoi ahni koevah a tho awh.
Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.
27 Isak ni na hmuhma awh teh namamouh koehoi na pâlei hnukkhu, bangkongmaw kai koevah bout na tho awh telah atipouh.
Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"
28 Ahnimouh ni nang koevah BAWIPA ao tie kamcengcalah ka panue awh. Patawnae poe hanlah ka tho awh hoeh. Hawinae hoi roumnae lahoi na ceisak e patetlah kaimouh pataw nahanlah banghai na sak hoeh nahanlah,
Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,
29 kaimouh rahak vah, nangmouh hoi kaimouh rahak roeroe dawkvah lawkkamnae awm naseh. Nang teh BAWIPA ni yawhawi a poe e tami doeh telah atipouh awh.
at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HERRENs velsignede!"
30 Isak ni ahnimouh hanlah buvennae a sak pouh teh a canei awh.
Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.
31 Amom lah palang a tho awh teh buet touh hoi buet touh thoebo lawkkamnae a sak awh. Isak ni a ceisak teh ahni koehoi karoumcalah hoi a tâco awh.
Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.
32 Hote hnin dawkvah, Isak e sannaw hah a tho awh teh tuikhu a tai awh e kongnaw a dei pouh teh, tui ka hmu awh toe telah atipouh awh.
Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"
33 Hote tuikhu teh Sheba telah ati awh. Hatdawkvah, hote kho teh sahnin totouh Beersheba telah ati awh.
Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.
34 Esaw teh a kum 40 touh a pha nah Hit tami Beeri canu Judith hoi Hit tami Elon e canu Basemath hah a yu lah a paluen.
Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.
35 Hotnaw teh Isak hoi Rebekah a lung ka pataw sakkungnaw doeh.
Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.
