La Bu 90

1 Pakai, akhang khanga nangmahi kachennao in nahijenge!

(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

2 Moul le lhang ho pen masang, vannoi le leiset hi natundoh masangin, thiljoue kipat a pat ajo na chen in jong, nang ma Pathen nahijing e.

Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

3 Nangin mihemhi anahina masa-a kile kitding’in nasollin leivui nalesosah kitjin ahi.

Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

4 Nangdin Kum sangkhat jeng jonghi achejing tunikho bangbep ahin, jan phat chomcha tobang bou ahi.

Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

5 Nangin twisoh bangin neilhohmang jiuvin mang sangin asot jodeh poi. Keihohi hampa jingkah langa hung pahdoh tobang bou kahiuve.

Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

6 Hichu akhangdoh loijin ahinla nilhah langle agop lhajin athijitai.

ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

7 Keihohi nangma lunghannan eisumang jitauvin chuleh nalung satnan eikichatsah’un ahi.

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

8 Nangin kachonsetnao namasangah natahlang jin ahi, aguh a kachonset nauhi nakilandoh sahjin ahi.

Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

9 Nalungsat na noi a higjing kahinkhou ahin, kakumkhou jong lungsat nan abeiloi jitai.

Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

10 Kei hohi kum 70 hingding bep kahiuvin, kahat tah’uleh kum 80 bep hingding kahiuve, ahinla hiche sunga chun natna le boina bou ahin; amang loiji taovin, chule keiho kaleng mang taove.

Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

11 Nalunghanna thahat koiham ahe thei dingah? Naging a nalungsat khohje gelkhoh a koi ham?

Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

12 Kachih theina diuvin kahinkhou chomdan hi neihetsah taovin.

At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

13 O Pakai, kaheng lam uva hung kile kit tan! Itihchan neikho ngai diu hitam?

Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

14 Jingkah seh le nalungset longlou chun kalungthim kipasah in, chutile kahinkhou lhumkei a navah choi la kasha jing diu ahi.

mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

15 Hesoh genthei kana thoh hou chuga kon in lunglhai na themkhat beh nei peu vin! Kakhoisat nao kumho jong kipana neisoh doh peh un.

Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

16 Nasohte hi nathilbol kidangtah hochu neimusah’un; kachilhah teuvin nathaneina loupitah chu mu uhen.

Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

17 Chuteng Pakai ka Pathen un namalsom nauchu eimu sah uhenlang katohna jouseuvah lolhinna eipetao hen. Henge, katoh gao neiso peh un.

HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!