La Bu 86
1 O Pakai hung kisunem’in lang kataona neingai peh’in, neidonbut in ajeh chu napanpi ngaicha jing kahi.
En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2 Pakai nanga dinga kiphaldoh jing kahi neihuhdoh’in ajeh chu nangma hi ka Pathen nahin keima hi nakinbol kahin chuleh nangma hi katansan jingin ahi.
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
3 O Pakai name khotona neimusah jingin ajeh chu keiman Nangmahi kakoujing nahi.
Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
4 O Pakai kipana neimusah jingin ajeh chu keimahi Nangkoma kiphaldoh jing kahi.
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5 O Pakai nangma hi naphatna jal'a eingaidam jing nahi, nakomma panpi ngaichaho dinga longlou ngailutna dimsah nahi.
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
6 O Pakai kataonahi khotonan neingaipeh’in gangtah a kap kahi neingaipehin.
Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
7 Kahahsat channa nangma kakouding ahin nangin neidonbut jingding ahi.
Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
8 O Pathen! semthu pathen ho nang tobang khatcha aumpoi, nabolthei ho bolthei jong aumpoi.
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9 Naemsa chitin namtin ho jong na ang a hungdiu chibai naboh cheh diu ahi Pakai; amahon na mintheng avahchoi diu ahi.
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10 Ajeh chu nangma bou Pathen nahin naloupin nangin bou thil loupiho naboldoh jin ahi.
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11 O Pakai, na lampiho neihil in, nathudih dung jui a hinkho kaman theina dingin, nangma loupina kadopsang jingna dingin lungtheng neipen.
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12 O ka Pakai ka Pathen kalungthim pumpin nangma nathangvah ingkate, phattin’in naloupina domsang jing tange.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol h7585)
14 O Pakai mijumso hatho keima dounan ahung ding doh un; misunoh phah a pang hon thading eigouve. Amahon nangma hi imachan nagel pouve.
Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15 Ahinlah Pakai Nangma hi khoto naleh ngailutna nei Pathen nahin lunghang vahlou chuleh kitahna leh tang theilou lungsetna dim a nahi.
Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
16 Nami lungsetna chun noilang hinven lang nasoh hi tha neipen, nasohpa chapa kahi neihuhdoh’in.
Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17 Nei hepina melchih na chu hin tahlang’in chutileh eivetda hohin jumna amudiu ahi. O Pakai neipanpin nei lungmonsah jingin.
Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
