La Bu 52

1 Galhang nangma idia na thilse bol ho kiletsahpi nahim? Pathen thutan dihje hi tonsotna acheing helou nahim?

Til Sangmesteren. En Maskil af David,

2 Nilhum kei keijin nangman manthahna ding jeng na gong e. Na leigui in jong samchem hemtah in mi a-at abang’in; jouthu sei in nangma anthem lheh e.

da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

3 Nang’in thilpha sang’in thilse na deijon, thutah sangin jong jou nadeijoi.

Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

4 Nathu jou hoa chun nangman mi suhmang ding nadei e!

Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

5 Hinlah Pathen’in nangma na hin suhmanghel ding ahi. Aman na in’a kon a nahin kaidoh ding chuleh mihing chenna gam’a kon’a na hin bodoh ding ahi.

du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

6 Mi chonpha hon hichu hin muvintin ahin datmo di’u ahi. Amahon hin nuisat intin aseidi’u ahi,

Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

7 “Veuvin Pathen tahsanlou galhat ho chung’a hi ipi thil soh’a hitam? Amaho ahao nao a akisong’un, athilse bol nao a akhangtou cheh cheh un ahi.

Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

8 Hinlah, keima vang Pathen houin sung’a keh Olive thing hing hoitah tobang kahin, keiman phattin’a Pathen mi ngailutna long lou chu katahsan jing ding ahi.

De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:

9 O Pathen na thilpha bol jeh hin nangma thangvah jing ingting na mithengte masang’a na min ngeitah chu tahsan jing tang’e.

»Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.