La Bu 3
1 O Pakai, idia eisulam vaiding mi pung jing hitam! eidou din mitamtah akipandoh taove.
(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
2 Ama kihuh doh na hi Pathen a aumpoi tin kalungthim in mitamtah’in aseijui. (Selah)
mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
3 Ahinlah Pakai, nanghi eiveng tup, kalum’a kisoung nahi; Ka loupina le khodah ngam-a, gal jona eipeh jing nahi.
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
4 Keima O sangtah in Pakai henga kataovin, Aman alhang thenga kon’in eihin donbut tai. (Selah)
Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
5 Keima kalum’in ka-imu jin; Pakaiyin eichin tup’a eihoidam jeh’in, kajing-thou kit tai.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
6 Keima doudin mihem sangsom sangjan ei umkimvel jongle kichakit taponge.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
7 Hungthoudoh’in O Pakai; neihuhdoh’in, ka-Pathen: Eidou hojouse khagu eivohchipeh in; nangma migilou ho hahemtah jong vopul soh ji nahi.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
8 Huhingna hi Pakai a kon bou ahi: Na phattheina jong namite chunga aume.
Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
