La Bu 2
1 Ipi dinga chitin namtin kitohmoa, thilphachomlou ngaito na a aphat’u amoh manchatveiyu hitam?
Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?
2 Pakai leh Pakai in lengdinga athaonupa dounan leiset lengte akikhom un, chule vaihom thunei hon jong thulhuh asem un, hitin asei ui,
Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:
3 “Ei-kihennauva kon ahin kilhamlhao hitin, Pathen thaneina’a kon’in kilha ong-u hite” atiuve.
»Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«
4 Hinlah Pakai in avan laltouna’a kon’in amaho chu ahin nuisat in, Pakai a din nuijat umtah ahitauve.
Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
5 Chuin Pakai in amaho chu lunghang tah’in aphoh in, alunghan deojah jeng chun amaho atijatsah tai.
Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
6 Chutah in “Keiman kalhendoh lengchu kalhang theng Zion molvum a katousah’e,” ati.
»Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«
7 Keiman thugahna chu phongdoh inge; Pakai in kahengah hitin asei e, “Nangma hi kachapa nahi, Keiman tunia nangma hi kahin nahi tai.”
Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
8 Kahenga nathum pouleh chitin namtin hi nagoulo dinga kapeh ding, vannoi leiset pumpi geija nagou kahisahding ahi.
Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
9 Nangman amahohi thihjolla najep boh’a; belkhengpa bel kivoh chip banga ahal hal a nakoi ding ahi.
med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«
10 Hijeh chun Vo leiset lengte kichih theiyun; Chule leiset thutanho nanghon thuhil ngaiphaovin.
Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,
11 Pakai chu ging tah in akin bol un, chule kithing pum in Ama chu houvun.
tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
12 Pakai lungsatna nachung uva achuh a namanthah masangun akengphang kolchah in chop un, ajeh chu Pakai lungsat na neocha jong eihodia deojah ahi. Atahsan nau Pakai a koi jing ho chu anun nom ahiuve.
Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!
