La Bu 19
1 Vanho’n Pathen loupina aphongdoh un ahi. Vanthamjol hon jong akhut thepna atahlangui.
(Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.
2 Anitin in aphongdoh jing jeng un; jansim janseh le amachu aseiphong jingui.
Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
3 Ocheng soh lou vin thu asei un; a ocheng’u hi akijakha ngaipoi.
Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,
4 Ahinlah athu chun vainoi alodim in, thucheng jong chun vannoi leiset athechansoh in ahi. Vanthamjol hoa Pathen in nisa chenna ding asem peh e.
når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;
5 Hihchu kichen jouva moulang emsel a ahung potdoh bangin avahchan jengin ahi. Kisongtah a lhaitet golseh a pango bang in haltah le kipah tah in aum e.
som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,
6 Van mong langkhatna kon in nisa ahung sohdoh jin ajotna ding van mong lang khat gei in ajui peh ji'e. Hiche asat a kon chun imacha ahoidoh ji poi.
rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
7 Pakai thuhil hohi achamkim in, lhagaova asuhhal jing in ahi. Pakai daanthu hohi tahsanthei tah ahin milham jong chihsah jengthei ahi.
HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,
8 Pakai thupeh hohi adih’in, lungthim kipasah ji e. Pakai thupeh hohi akicheh’in lungsunga hetthem theina eipeuvin ahi.
HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,
9 Pakai ginle jana neihi athengin ahi, hichehi tonsotna ding ahitai. Pakai daanthu hi adih’e; kht cheh in hoi e.
HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,
10 Hicheho chu sana sanga deiumjo ahin, sana thengpen sanga jong deiumjo ahi. Khoiju sangin jong alhumjon, akhoiphang dunga kilhoh lhatil sangin jong alhumjoi.
kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.
11 Hicheho hi nasohpa dinga gihsal na ahin, nathu nung hoa dia kipana chanvou lentah ahi.
Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
12 Kalungsunga chonset kisel guh jouse hi itikahetdoh jouding ham? Hitobanga kiselgua setna hoa konhin neisilthengin.
Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
13 Nasoh hi henasasa chonset bolna a kon in neihuhdoh’in! Hicheho hi kachunga vaihomsah hihbeh’in, chuteng keima chonsetna a konna kahoidoh ding ahi.
Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.
14 Kakam a kon’a hung potdoh thucheng holeh kalungsunga kalunggel ho nalunglhaina hihen, O Pakai kasongpi leh eihuhhingpu.
Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
