La Bu 18
1 Keiman nangma kangailui Pakai; Nangma hi kathahatna nahi.
(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
2 Pakai hi kasongpi, kakulpi, chuleh eihuhhingpu ahin, ka Pathen hi kasongpi ahin eiveng tup jing ahi. Amahi kalumdal, eihuhhinga thahat chu ahin, chuleh kahoidohna munpi chu ahi.
HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
3 Keiman thangvah dinga lomtah Pakai chu kakouvin, aman kamelmatea kon in eihuhdoh’in ahi.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
4 Thina khoisatna chun eiumkimvel tan, manthahna twipi chun eichup tan ahi.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
6 Kalungkhamval phatnin Pakai chu kakouvin, ka Pathen komma chun panpi ngaichan kataovin Aman ahouin thenga kon in kataona asangin ahi.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
7 Hijouchun leisetakilingin akihot e. Molbul ho jeng jong kihot e ajeh chu Pathen lunghang a ahi.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
8 Pakai nahhom a meikhu ahung potdoh'in, meikou gimneitah akam a kon in ahungkou doh’in chuleh Mei-am al lenglung Ama-a kon in ahung koudoh’in ahi.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
9 Aman vanho chu ahongdoh’in meilom thimletlut chu ahin chotphan ahung kumsuh in,
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
10 Pakai chu vantil pipui khat chunga atouvin, huipi chu alhavingin amangin alengin ahi.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
11 Pakai chu muthim in ahung kitom in, meilom twi jingletlut pumin ahung lhungin ahi.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
12 Pakai vah’in ahintom chu meilom satah’in ahinkhu khum in gelchang le mei-am chu gojuh’in ahung julhan ahi.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
13 Pakai chu vanna kon in ahung kisen in hatchungnung ogin chu gelchang leh mei-am koulah achun akithongin ahi.
HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
14 Aman athalpi ahin kapmin agalmiho chu athecheh’in, avah em lahlah chun amaho chu asuboi gamtan ahi.
Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
15 O Pakai nangin nagalmi ho naphoa lunghangtah a nakisen chun twikhanglen ato geijin akikangin, leiset bulpi jouse jong akeuvin aumjie.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
16 Aman vanna kon in akhut ahin lhangin eihin kaidoh’in, twipi thuh lah’a kon in jong eikaidoh’in ahi.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
17 Aman kagalmi hattah tah ho a konin eihuh doh in, kasang a hatjo valeidougal hoa kon in eihuhdoh’in ahi.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
18 Hahsatna kato pettah’in amahon eihin delkhum un ahinlah Pakaiyin eipanpin ahi.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
19 Aman kahoidohna munnah eipuilut in eihuhdoh tai ajeh chu ama kipana kahi.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
20 Pakaiyin thildih kaboljeh in kipaman eipen mona kaneilou jeh’in eikiledohsah tai.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
21 Keiman Pakai lampi kajui in, thilse lam jon’in Pathen’a kon’in kakiheimang poi.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
22 Keiman Pakai chonphatna lampi kajui jingin, adaan thupeh ho kapaidoh khapoi.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
23 Pathen masangah nolnabei kahin, chonsetna kon’in kaki kangse jing e.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
24 Pakaiyin thildih kaboljeh in Aman kipaman eipejin ahi. Aman themmonabei kahi amui.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
25 Mikitah kom’ah nangmatah jong nakitah’in, monabei ho kom’ah monabei nahi.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
26 Milungtheng ho kom’ah nalungtheng in ahinlah miphalouho kom’ah nakhohjin ahi.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
27 Nangin mikineosah ho nahuhdohjin ahinla mikiletsah ho nasujumjin ahi.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
28 Nangin thaomei neidetpeh’in, Pakai ka Pathen’in kamuthim jong neisalvah peh e.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
29 Nangma hatna chun kagalmi hi neisuhchip peh’in ka Pathen toh kapankhom poupouleh itobang bang sang hijongleh kakal ngapchan ahi.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
30 Pathen lampi chu nolnabei ahi! Pakai kitepna jouse alolhing jinge. Amahi ahuhdoh ding ngaicha jouse dinga lum le pho ahi.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
31 Pakai tailou Pathen dang um’am? Pathen tailou songpi detdang um’am?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
32 Hiche Pathen hin eihatdoh sah’in kalampi jong hoibitnapen ahisah ahi.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
33 Aman molsang hahsa chung dunga kadindet theina din kakeng jong sakhi keng bang’in atah sah e.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
34 Aman kakhut teni jong galsatna a manthei dingin agongin, kabanjang jong sum-eng thalpi loithei dingin ahatsah’in ahi.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
35 Nangman nagaljona lum chu neipetan nabanjetnin neipanhun ahi. Neikithopina hin eithupi sah’in ahi.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
36 Nang man kakeng phang tenin alhonal louna dingin kalampi neikehlet peh’in ahi.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
37 Keiman kagalmite kadel’in kaman’in ahi; amahohi kajo kahsen katangpon ahi.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
38 Amahohi ahung kithodohjou louna diuvin kasat lhun kakeng noijah akijammun ahi.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
39 Nangin kagalsatna dingin thahatnan neivon in; Nangman kagalmite chu kakengphang noi a neikoipeh e.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
40 Nangin angongchang’u neichotpha sah’in eivetda ho jouse chu kasumang sohtan ahi.
du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
41 Amahon panpi athummun koiman ahung huhdoh pouve. Amahon Pakai akouvun ahinla Aman adonbut pon ahi.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
42 Keiman amaho chu huilah a vutvai kithethang bangin tol ah kagoibong sel’in, bonlhoh lah’a kasunat gamatai.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
43 Nangin eihouse jing ho chungah galjona neipetan ahi. Nangin namtin vaipi chungah vaihom’in neipansah tan ahi. Kanahet phahlou miho jeng jong kalhachan ahungpang tauvin ahi.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
44 Kamin ajah jah’un kanoijah alutnun gamchommi hojeng jong ka-anga akisunem gamtauvin ahi.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
45 Hansanna aneijou tapouvin kithing pumpum’in ka-ang ahinbel tauvin ahi.
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
46 Pakai ahing jinge, kasongpia apanjeh’in kathangvah e! Kasochatna ka Pathen chu loupi jing tahen!
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
47 Amahi eibolse ho lethuh jinga ka Pathen chu ahin, aman namtin vaipi hi eisuhnem peh’in kanoijah eikoipeh tai.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
48 Chuleh kagalmitea kon in eihuhdoh’in nangman kagalmiten aphah joulouna munnah neikoijin, eidouva mi-engse hoa kon in neihoidohsah tan ahi.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
49 Hichejeh hin O Pakai namtin vaipi lah’a nathangvah ingkate, namin vahchoinan la sangnge.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
50 Nangin leng a natun pa din goljona loupitah chu napetai; Chuleh nathaonupa David leh achilhahte chung nalungset longlou namusah e.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
