La Bu 18
1 Keiman nangma kangailui Pakai; Nangma hi kathahatna nahi.
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Pakai hi kasongpi, kakulpi, chuleh eihuhhingpu ahin, ka Pathen hi kasongpi ahin eiveng tup jing ahi. Amahi kalumdal, eihuhhinga thahat chu ahin, chuleh kahoidohna munpi chu ahi.
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 Keiman thangvah dinga lomtah Pakai chu kakouvin, aman kamelmatea kon in eihuhdoh’in ahi.
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Thina khoisatna chun eiumkimvel tan, manthahna twipi chun eichup tan ahi.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
6 Kalungkhamval phatnin Pakai chu kakouvin, ka Pathen komma chun panpi ngaichan kataovin Aman ahouin thenga kon in kataona asangin ahi.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 Hijouchun leisetakilingin akihot e. Molbul ho jeng jong kihot e ajeh chu Pathen lunghang a ahi.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Pakai nahhom a meikhu ahung potdoh'in, meikou gimneitah akam a kon in ahungkou doh’in chuleh Mei-am al lenglung Ama-a kon in ahung koudoh’in ahi.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Aman vanho chu ahongdoh’in meilom thimletlut chu ahin chotphan ahung kumsuh in,
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Pakai chu vantil pipui khat chunga atouvin, huipi chu alhavingin amangin alengin ahi.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Pakai chu muthim in ahung kitom in, meilom twi jingletlut pumin ahung lhungin ahi.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Pakai vah’in ahintom chu meilom satah’in ahinkhu khum in gelchang le mei-am chu gojuh’in ahung julhan ahi.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Pakai chu vanna kon in ahung kisen in hatchungnung ogin chu gelchang leh mei-am koulah achun akithongin ahi.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 Aman athalpi ahin kapmin agalmiho chu athecheh’in, avah em lahlah chun amaho chu asuboi gamtan ahi.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 O Pakai nangin nagalmi ho naphoa lunghangtah a nakisen chun twikhanglen ato geijin akikangin, leiset bulpi jouse jong akeuvin aumjie.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 Aman vanna kon in akhut ahin lhangin eihin kaidoh’in, twipi thuh lah’a kon in jong eikaidoh’in ahi.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 Aman kagalmi hattah tah ho a konin eihuh doh in, kasang a hatjo valeidougal hoa kon in eihuhdoh’in ahi.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Hahsatna kato pettah’in amahon eihin delkhum un ahinlah Pakaiyin eipanpin ahi.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Aman kahoidohna munnah eipuilut in eihuhdoh tai ajeh chu ama kipana kahi.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 Pakaiyin thildih kaboljeh in kipaman eipen mona kaneilou jeh’in eikiledohsah tai.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Keiman Pakai lampi kajui in, thilse lam jon’in Pathen’a kon’in kakiheimang poi.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Keiman Pakai chonphatna lampi kajui jingin, adaan thupeh ho kapaidoh khapoi.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Pathen masangah nolnabei kahin, chonsetna kon’in kaki kangse jing e.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 Pakaiyin thildih kaboljeh in Aman kipaman eipejin ahi. Aman themmonabei kahi amui.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Mikitah kom’ah nangmatah jong nakitah’in, monabei ho kom’ah monabei nahi.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 Milungtheng ho kom’ah nalungtheng in ahinlah miphalouho kom’ah nakhohjin ahi.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Nangin mikineosah ho nahuhdohjin ahinla mikiletsah ho nasujumjin ahi.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Nangin thaomei neidetpeh’in, Pakai ka Pathen’in kamuthim jong neisalvah peh e.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Nangma hatna chun kagalmi hi neisuhchip peh’in ka Pathen toh kapankhom poupouleh itobang bang sang hijongleh kakal ngapchan ahi.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Pathen lampi chu nolnabei ahi! Pakai kitepna jouse alolhing jinge. Amahi ahuhdoh ding ngaicha jouse dinga lum le pho ahi.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Pakai tailou Pathen dang um’am? Pathen tailou songpi detdang um’am?
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Hiche Pathen hin eihatdoh sah’in kalampi jong hoibitnapen ahisah ahi.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Aman molsang hahsa chung dunga kadindet theina din kakeng jong sakhi keng bang’in atah sah e.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Aman kakhut teni jong galsatna a manthei dingin agongin, kabanjang jong sum-eng thalpi loithei dingin ahatsah’in ahi.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 Nangman nagaljona lum chu neipetan nabanjetnin neipanhun ahi. Neikithopina hin eithupi sah’in ahi.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Nang man kakeng phang tenin alhonal louna dingin kalampi neikehlet peh’in ahi.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Keiman kagalmite kadel’in kaman’in ahi; amahohi kajo kahsen katangpon ahi.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Amahohi ahung kithodohjou louna diuvin kasat lhun kakeng noijah akijammun ahi.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Nangin kagalsatna dingin thahatnan neivon in; Nangman kagalmite chu kakengphang noi a neikoipeh e.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Nangin angongchang’u neichotpha sah’in eivetda ho jouse chu kasumang sohtan ahi.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Amahon panpi athummun koiman ahung huhdoh pouve. Amahon Pakai akouvun ahinla Aman adonbut pon ahi.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 Keiman amaho chu huilah a vutvai kithethang bangin tol ah kagoibong sel’in, bonlhoh lah’a kasunat gamatai.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Nangin eihouse jing ho chungah galjona neipetan ahi. Nangin namtin vaipi chungah vaihom’in neipansah tan ahi. Kanahet phahlou miho jeng jong kalhachan ahungpang tauvin ahi.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 Kamin ajah jah’un kanoijah alutnun gamchommi hojeng jong ka-anga akisunem gamtauvin ahi.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Hansanna aneijou tapouvin kithing pumpum’in ka-ang ahinbel tauvin ahi.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 Pakai ahing jinge, kasongpia apanjeh’in kathangvah e! Kasochatna ka Pathen chu loupi jing tahen!
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 Amahi eibolse ho lethuh jinga ka Pathen chu ahin, aman namtin vaipi hi eisuhnem peh’in kanoijah eikoipeh tai.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Chuleh kagalmitea kon in eihuhdoh’in nangman kagalmiten aphah joulouna munnah neikoijin, eidouva mi-engse hoa kon in neihoidohsah tan ahi.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Hichejeh hin O Pakai namtin vaipi lah’a nathangvah ingkate, namin vahchoinan la sangnge.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Nangin leng a natun pa din goljona loupitah chu napetai; Chuleh nathaonupa David leh achilhahte chung nalungset longlou namusah e.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
