La Bu 107
1 Pakai hi aphatjeh’in thangvahna peuvin, Ami ngailutna dihtah hi tonsot’a dettou jing ahi.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Pakai in nalhatdoh hitam? Achutileh phongdoh’in! Aman namelma holah’a kon a nahoidohsahhi miho seipeh’in.
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 Ajeh chu Aman gam tamtah'a kon in solamle lhumlam’a kon in, sahlam le lhanglam a kon in sohchangho ahin puikhom’in ahi.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Miloi khathi gamthip gammah avahmang’un in le lou beijin avahmang’un,
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 gilkil leh dangchah geovin thiding konchan aummun,
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 “Pakai neipanpin” tin ahahsat nauva Pakai akouvun, chuteng Aman agenthei nauva kon in ahuhdohjin ahi.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Aman amaho chu bitkei chan apuijin achenna theiju khopi khatna akoijin ahi.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Pakai chu angailutna thupitah jehleh thil kidang tahtah abolpeh jeh’un thangvahna peuhen.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 Ajeh chu Aman adangchah ho adangnou sah’in, agilkil’ah thilpha tamtah tothon a-oiva sahjin ahi.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 Miloikhat muthim lah athimlah pen a atouvin, lunggimna thihkhaovin ahen oh’in ahi.
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 Amaho Pathen thu dounan akiphin un, Pathen thumop chu anelpeh’un ahi.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Hijeh chun Aman amaho chu akhut hamtah in avolhun, amaho alhuh phatnun koima akithopidiu aumpon ahi.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Ahahsat tenguleh Pakai akoujiuvin “Pakai neipanpin” atiuve. Hitengle chun Aman athohgim nauva kon in ahuhdohjin ahi.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Aman amaho chu muthimleh ahahsatnau thimjin banga thimlah a kon in apui galkaijin akihennao asutlhappeh’in ahi.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Pakai chu ami ngailutna thupitah jehleh thil kidangtah tah abolpeh jeh’in thangvah uhen,
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 ajeh chu Aman sum-eng songkul kotpi avohlhahpeh’in chuleh akihennao thihkhao avohtan pehtan ahi.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Mingol themkhat chun boina asemuvin achonset jeh’un thohgimna atoh’un ahi.
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 An le twi ngaichatnan athohlel lheh’un hiti chun amaho chu athiding kon ahiuve.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 “Pakai neikithopin” tin ahahsat tenguleh Pakai akoujiuvin Aman athohgim nauva kon in ahuhdohjin ahi.’
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Aman thu changkhat agahseijin aboldamjin, thina kotbul a kon in aloidohtan ahi.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Ami lungsetna thupitah jehleh amaho dinga thil kidang tamtah anabolpeh jeh’in Pakai chu thangvahna peuhen.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 Kilhaina gantha pummin thangvahna peuhen, chuleh athilbol kidangtah ho jeh’in thangvahna peuhen.
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Mi phabep chu kong innei mangchan twikhanglen’ah vannoi leiset kiveina lampi ajotnun akitollun ahi.
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 Amaho jonghin twikhanglen athuhlang tah’a Pakai thuneitah’a anatoh naleh thil thupi tahtah abolna ho amu’vin ahi.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 Aman thu aseijin hui ahungnung doh’in twikhanglen ahin kinongsah’in ahi.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 Kong innei hochu vanlanga anuh touvin chule twi thuhlah’a ahung kilehlut kitjin kongtol hochu kichatnan akileh leleuvin ahi.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Amaho jukhamho bangin a-onle leuvin kichat tijatjnin adim’un ahi.
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 “Pakai neihuh’un” tin ahahsat phatnun Pakai akouvun, Amanjong agimnauva kon in ahuhdohjin ahi.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 A-o neochakhat’in hui le guo kithochu athipsah’in chuleh twi kinong jong asutang’in ahi.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Hiche athip theina chu ichan gei a pha a phatthei bohna hitam? Kongchu kong mun’ah bitkeichan apuilut in ahi.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Pakai chu angailutna thupitah jehleh thilkidang tamtah abolpehjeh’un thangvahna peuhen.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 Nam lamkaiho masangleh, mipi kikhomho masangah japi hetthei doltah’in thangvahna peuhen.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 Aman vadung jong neldigam asosahjin, twisam putna munho jong gamgo leh adangchahna asosahjin ahi.
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 Aman ga phatah sona gamphatah jong ima sodoh louna chitwi-al gamgo asosah thei in ahi, agamsunga cheng mipite phatmo jeh’a hitia chu abolji ahi.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 Ahinlah Aman neldigam chu twikul asosah’in, chuleh gamgo jong twiputna mun asosahjin ahi.
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 Aman gilkel dangchah techu khopi semdoh dinga hiche mun a chu achensah ding ahi.
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 Amahon aloulai uva muchi kitheuvin tin lengpigui tu uvintin ga lhingsetna akilodiu ahi.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Aman ichan gei a phatthei aboh hitam? Amahon insungmi tamtah atungdoh’un chuleh aganchahou ninglhingset ding ahi.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Ijemtia bolgentheina jal le, boina le hahsatna jal'a umho mihem a akemsuh uva avaichat phatnuleh,
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 Pakai in alengteu hinpaidoh intin amaho gamgo laiya pannabei in umsah leleu vintin,
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 hinla Pakai in mivaichaho ahahsat nauva kon in kelngoihon phatah bangin ainsunga hinpunsah intin,
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Miphahon hiche thilsoh hohi hinveu vintin kipahdiu ahinla miphalou hochu suhthipma umdiu ahi.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Michingho jousen hitia thilsoh hohi lunggiltah’in hinheu vintin, amahon hitobang ikhankhouva kon a hi Pakai mingailutna dihtah chu ahin mudohdiu ahi.
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
