La Bu 10

1 O Pakai, idia gam lhatah’a ding nahim? Genthei kathoh jiteng ibol’a kisel jia nahim?

Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

2 Migilouten noise tah’in migentheite adel mangjiu vin, mi-o nadinga asem’u thang a chun amahojoh hin-o sah’in.

Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;

3 Ajeh chu amhon thilselam a alung ngaichat hou akiletsah piuvin, mikilose ho apah chauvin, Pakai chu ataitom-un ahi.

thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.

4 Migilou te vang Pathen holdin akiletsah val un, alungthim pumpiu vin jong Pathen aum poi.

Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.

5 Ahinlah amaho hi abol-lam lam uvah alolhing’un ahi. Achung'uva hunglhung ding eng-bolna ho jonghi amupha jipouve. Amahon agal-mihou jouse chu ataitom-un ahi.

Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.

6 Amahon, kachung’uva thilse himhim chulouding ahi tin atahsan un; boina hoa kona aitih a ongthol ding kahitaove atiuve.

Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«

7 Akam-uvah sapsetna, joule nal, chule gihsalna adimset ui. Alei muh uva jong thilse le thilphalou jeng aum e.

Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;

8 Amahon khopam lam gamthip lah hoa mi achanglhi jiuvin, them-mona neilouho thading agojiuve. Amit un alhasam te umna aching lhi jingun ahi.

han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

9 Keipi bahkaiho bang’in akisel’un lhasam le hatloute mat jeng dingin angahun ahi. Sachangho bang’in tah-lelte chu len akhu khum un amandoh jitaove.

han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;

10 Lhasam a bolsetna toh techu asugep jiuvin; miphalouho thahatna noi a chun alhalut jitaove.

han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.

11 Migilou ten Pathen in eimupha pouve atiuve! Aman amit sing intin, ‘eihon ibol uhi mu hih beh inte’ atiuve!

Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«

12 Hung kipat tan O Pakai, migiloute hi gotna petan, O Pathen! Hatlou lhasam tehin sumilhih beh in.

Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!

13 Migiloute Pathen sam se pum puma iti ongthol diu ham? Amahon Pathen in eithemmosah pouvinte tin angai touve.

Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?

14 Ahinlah Pakai nangin athilse bol-houhi namusoh keije. Nangin hicheho hi melchih inlang amahohi gotna pen. Hatlou lhasam ten atahsan nao nanga akoi un, nulou palou te jong nangin vengbit in.

Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

15 Hiche migilou mi-engseho hi abanjang-u heh bongin! abon-uva nasuhmang kahsen anung u deljingin.

Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!

16 Pakaihi atonsot tonsot leng ahi! Pathen neilou namitechu gamsungakon a mangthah ding ahiuve.

HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;

17 Pakai nangin tah-lelte kinepna hi nahetsa ahi, nangin thonlouva ana-u najahpeh’a nahin lhamon ding ahi.

du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til

18 Nangin nulou palou te leh bolgentheija umho chungthu adih’a natanpeh ding, chuteng mihem mai mai in amaho hi asuh lengvai theilou diu ahitai.

for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.