Thuchihbu 7
1 Kachapa, kathumop hi juiyin, kathupeh chengse jong gou chin in ching jing-in.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Kathupeh chengse hinna nanei thei nadin nit jing in, kathuhil chengse namit chang naki chintup bang in chingtup in.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Hichengse chu nasuhmil lou nadin khutjem bun kibun lang, nalungthim gil sunga lekhajem bang in kijih lut in.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Chihna hi naso pinu bang in ngailun, chule nagol ngaitah banga nakisem ding ahi.
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 Hichun numei jong hoa kon navendoh ding, pasal toh jonthanhoi bol numeia kon chu nahoidoh ding ahi.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Kain bang-kot akon kagal vet’a, polam kavet a hileh,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 Japi lah’a jong kamun, gollhang ho kititna mun’a jong kamun, lungthim bei gollhang khat aum in ahi.
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 Amapa chu, numei jong-nu inlam achun avah lejin, hiche numeinu in-jotna lam chu ajon jitai.
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 Jingkah khovah then then in jong, nilhah lam in jong, jan muthim lah’a jong, hiche lam’a chun ache jitan ahi.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Chuin numei khat in amudoh tan, amanu chu noti-von a kivon, a-lua pon akikhuh in ahi.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Hiche nuchu thunung lou khop in, jum le ja jong helouvin, in-a um thim thei louva keng javelvul a um ahi.
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 Kholaija um’a igel laijin, kailhanga akimun, munthip ningkoi lah jenga mi achang lhih jin ahi.
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 Gollhangpa chu amu teng angong koi pai ji-in, achop jitan, jum lou tah’in gollhangpa henga chun aseijin
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Keiman chamna maicham sem ding tampi kaneijin, tuni hin kakitepna jouse pe tange,
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Ajeh chu nangma velhih-a hung potdoh kahin, lunglhai sel’a nangma hol’a kahung chu, hikom-a kamutai.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Kajalkhun jong Egypt gam’a ponnem jemhoi tah’a kapha jolsel ahi.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 Kajalkhun chunga myrrh namtui kathe in, aloes namtui le thingthal namtui tah kahin the ahi.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Hungin, jankhovah geijin lungna chimtah in kinou taitin, kilungset hitin, jankhovah in kideito hite.
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Ajeh chu kajipa in-a aumpon, khojin in mun gamla tah’a achen ahi.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 Asum bom a sum dimset’in akipoh in, lha kichai lam teng hung kile din achetai.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 Hitichun numeinun thungai tah tah aseijin ajol jol tan, ajonan athunun in, kamnal hiohio cha akihoupi tahjeh in gollhangpa jong anom tan ahi.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Alungthou jah’in hichenu chu ajui tan, Bongchal in aki tha nading mun ajot bang le thang a-ohsa sakhi bang in numeinu nung chu ajuitai.
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 Sakhi golpai thalpin alungchang athil pai bang leh, vacha banga ahinkho beina ding akihet phah tapon ahi.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Hijeh chun ka chapate ho kathusei hohi lunglut tah in ngaijun, chule kakam sunga kon thu kisei hohi ngai phauvin.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Hiche numeinu lam akhun nalungthim lamvai sah hih in, amanu lam lhahna tinchanga jong nache lou hel ding ahi.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 Ajeh chu amanu hin pasal tampi manthahna aso-ahitan, sepai thahat lai jong asuhgam ahitai.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
