Thuchihbu 20

1 Ju kiti hi nuijat le chatvei sosah ahin, khamna thei kiti jong hi kanah le baotamna jeng ahi. Khamna theija lop chu miching ahipoi.

En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.

2 Lengpa lunghan kigin nahi keipi bahkai ngih tobang ahin, koi hileh lengpa phin lung hang chan chu ahinkhoa tijat umtah ahi.

Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.

3 Kinah baotamna’a kon kidalse ding hi mijabolna ahin, mingol kiti chu mitoh kina’a baotamji ahi.

Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.

4 Koi hileh nipi laiya natong nom lou chun, thaset jeh’a chang-at ding amujou lou ding ahi.

Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

5 Mihem khat in alunggil’a angaito hi twi thuh tah tobang ahin, hinlah thil hetkhen themna nei mihem dingin; hitobang thuh tah chu twi thal’a athal ding ahi.

Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

6 Mihem tampin ama ama kitahna cheh aphon ding, hinlah mihem kitah mong koijin amudoh tadem?

Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

7 Hitobang mi chu lungthim dihtah’a lamlha pa ahin, anungjui-ah achapa te jeng jong phatthei chang ding ahi.

Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.

8 Athuthanna laltouna’a tou lengpan, ijakai amit tenin aven ase le apha atetoh jin ahi.

Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.

9 Mihem koiham, “Kalung thim kasutheng in; kachonsetna kon in katheng tai,” tia sei ngam ding?

Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"

10 Thil tena dihlou le thil tena kitoh lou chu, Pakai dinga thet umtah ahi cheh lhon e.

To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.

11 Naosen jeng jong achaloh aum chan in, itobang mi ahi aphongdoh in; hijeh chun athilbol chu adih ham athenga ham ti aseidoh theijin ahi.

Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.

12 Kho jahna bikol hihen chule kho muna mit hijongleh, anitah’a Pakaiyin asem ahi.

Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.

13 Imut ding bou gel hih hel’in, ajeh chu vaichatnan nahin phah lo ding ahi; na mit teni hasah inlang vetan, chutileh an neh ding neng jeng junga nanei ding ahi.

Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

14 Thilchoa pang pan, “Man bei ahibouve,” atin, hinlah ama chu achemang teng hoitho nan adim jitai.

Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort.

15 Chihna le hetna kamsung'a kon thucheng hohi, sana le song mantam sang in aman tamjon ahi.

Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

16 Hetkhah louhel mi kom’a thilman a kitungsa mipa chu, aponsil aboncha kichom peh a; chule hetphah louhel mite dinga hitobang mihem chu kiman jeng thei ahidem?

Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

17 Koitobang khat dingin changlhah kigua kine hi atui chomdan’in angaito in, hinlah phat chomkhat jouteng akamsunga song chang tobang adim jin ahi.

Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.

18 Ki-thumop to themna jeh’in thilgon ho alolhing thei jin, chingthei tah’a kilam kaina jeh’a galsat’a kikonji ahi.

Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!

19 Akam tam le seiding hol’a chun thuguh jouse aseidoh jin, hijeh chun ngol the thua thuseipa chutoh kivop hih in.

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!

20 Koi hileh anu le apa gaosap chan chu, muthim lah’a athao mei kimut mit peh tei ding ahi.

Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.

21 Apatna kino chenga kimuji nei le gou chu, achaina lam tengleh phattheina bei ding ahitai.

Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

22 “Keiman thilse ka lethuh ding ahi,” tinjong seihih in; Pakai ngah in chule Aman na kithopi tei ding ahi.

Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.

23 Thil tena adihlouva kimangcha chu, Pakai dinga dei-umlou tah ahi; chule thil asao le achom tena adihlou jong chu aphapoi.

To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.

24 Pakai thusah jal’a bou mihem in akal asonji ahin, achutileh mihem in amacham tah’a akalsonna ding iti ahetkhen thei ding ham?

Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

25 Ama deidan tah a, “Hiche hi thil theng ahibouve,” tia sei chu; kipal lhuhna dinga thangkol kisong ahin, hiche hin Pakaija kitepna le kigahna chu amin mai maija aphondoh ahi.

Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om.

26 Lengpa ching thei tah chun migilouho pum’a kijap bangin ajapdoh jin, achunga akol-in akipei lele sah jin ahi.

Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.

27 Mihem lhagao kiti hi Pakai thaomei vah ahin, hijeh chun mihem lunggil hi ahesoh keijin ahi.

Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.

28 Kitahna le tantih neilouva ngailutna chun lengpa ahinso ahin, Alaltouna jeng jong ngailutnan ahendet ahibouve.

Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.

29 Gollhang ho loupina hi athahat jal-u ahin, tehseho melhoina vang hi asam kan’u hi ahi.

Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.

30 Thilse doudalna’a tahsa kijepna maha chu damdoi phatah ahin, hitobang kijepna chun mihem lung laigil geija asuhtheng ahi.

Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.