Thuchihbu 17
1 Insunga kiboina pum’a golvah bolsang in, an-keoseh kineh a lungmonga um aphajoi.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 Soh chingtah chu apupa chapa ahin, chule adihlouva chonpa chunga jong vaihom in apang jin, hiche sohpa chu apupa nei le gou aboncha achapate toh sopi khat banga kihom ding ahi.
Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
3 Thil solna bel chu dangka solna kimang ahin, mei-khuh sung hi sana solna ahi. Hinlah Pakai hi lungput aboncha patepna ahi.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 Miphalou in akamsunga thilphalou seipa thusei bou angai nom in, chule mijou in jong jou le nal thoa leigui kilehpel chu angai nom in ahi.
Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 Vaicha noisea tot chaveipa chun asempa Pathen ataitom ahin, mi vangset pat’a kipah chun gimbolna ato tei ding ahi.
Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 Tehseho ding in atute hi alallukhuh-u ahin, chapate loupina hi apateu ahi.
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 Mingol ho din thu ngaitah’a kisei hi pannabei ahin, milen milal te ang sunga jou le nal’a thu kisei jong pannabei ahibouve.
Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
8 Aguh’a thilpeh kiti hi apepa din vangbohna tobang ahin, hijeh chun achena jousea khang ding ahi.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 Koi hileh suhkhelna ngaidam thei chun, ngailutna angaichat jing ahin, hinlah miphul phul pan vang gol le pai akikhenpi jin ahi.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 Mingol jakhat vei akichup sang in, thil hetthemna neipa ding in akihilna jeng jong asanji ahei.
Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
11 Engsetna nei mi chun doumah jeng ahol le jin, amatoh kitoh ding in sottol engse ahung lo jitai.
Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Mikhat in mingol khat angol pat’a akimaitopi sang in, savom nou akilo-doh nungsanga api kimaitopi aphajoi.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
13 Mihem in thilpha khat thilsea alethuh teng, a-insunga thilse cheng jing ding ahi.
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 Kitoma ahung um teng twiput tobang'in ahung pot jin, ajeh chu kitomona aso masanga kikhen tel aphajoi.
At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 Athemmo lha kanga athem-jo mo chansahna hileh, Pakai dinga anitah lhonna dei umlou ahi.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Lungthimbei mingol in chihna kichohna ding sum akhol ngei poi.
Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
17 Golngai chun phattin in mi alungset in, sopi kiti hi akitho khom dinga hung peng ahi.
Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Lungthim neilou mihem chu bat-san apang jin, hitichun aheng akom hoa batsah nan apang bep e.
Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
19 Suhkhel ding ging lou mihem chun kinah baotam adei ahin, ain kotpi paopia kiletsah pan manthahna jeng agon ahibouve.
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
20 Mihem lungput dihlou kiti chu akhang thei pon, jou le nal seija pang kamsung jong vangsetna’a lhalut teiji ahi.
Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
21 Chapa ngol hi ahingpa dinga gimna bep ahin, hiche mingolpa hing chu akipah thei poi.
Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
22 Lung kipana hi damna pipen ahin, lamvaija um chu gu le chang dinga doulal um ahi.
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
23 Thu adih a tan sang in, miphalou hon sum-guh ane jiuvin, thudih chu achekhel sah jitauve.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 Thil jouse hetthemna nei mi chun chihna lam jeng aven, ajon in, hinlah mingol chun leiset kol mang avelen ahi.
Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
25 Chapa in apa lunggimna asodoh peh in, anu dinga gimna tah ahi.
Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 Midih ahilou lam’a leosah kiti apha pon, vaihom milen milal jep ding jong thildih ahipoi.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
27 Thu kisei ngaija chu hetna anei jin, chule lungneng tah’a thusei mi chun hetkhenna anei ahi.
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 Mingol jeng jong thipbeh cha aum teng, miching bang in akigel jin, hitobang michun akam akeh lou teng, miching tah bang in akigel-ji bouve.
Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
