Thuchihbu 11

1 Thil adihlouva kite hi Pakaiyin athet ahin, dihta a akilep-toa akite teng Pakai ding in kipa aum-ji'e.

Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.

2 Kiletsahnan ahin phah teng, mudanan ahin lhut paijin, milung neng ho ding in vang chihna aum jing e.

Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

3 Midih ho kamkeh loubeh a aum jiu hi, amasang-diuva lamhil a pang ahin, jou le nal’a thuseija lungthim dihlou hin, ajona leh manthahna aso-sah jitauvin ahi.

Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

4 Pathen lunghan niteng, nei le gou iman apang pon, dihna kiti hi thina dinmun a jong huidohna pang ahi.

Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

5 Chamdel a um midih chu alampi a-jang in, midihlou vang chu aphatlouna in alhuh denji ahi.

Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

6 Midihte chu adihna in ahuhdoh jin, jou le nal a thuseina vang chun soh-a apanlo sah ahibouve.

Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.

7 Miphalou chu athiteng akinepna jong pannabei ahin, Pathen sumilte dinga kinepna jong pannabei ahi.

Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.

8 Midih chu gim le hesohna kon in akihuhdoh jin, miphalou vang chu gim le hesohna’a alhalut jitai.

Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

9 Pathen sumil mi chun aheng akom manthana ding jeng asei jin, hinlah hetkhenna thahat nei jeh in, midih te huhdoh in aum-jin ahi.

Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

10 Midih hon aphalam amano teng, khopi sunga mihemte akipah un, midihlou ho chunga manthahna alhun teng, mi akipah jin ahi.

Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

11 Midih ho chunga phattheina jal in, khopi sung mite dopsang in aum un, hinlah midihlou ho thumot sei jeh’in khopi amangthah bep jin ahi.

Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

12 Aheng akom hebol lou-pachu milungthim bei ahin, thil hetkhenna neipa vang chu thipbeh chan aum jin ahi.

Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

13 Muntinna thu seilepa chun thuguh jeng jong aseidoh jin, hinlah tahsan theitah mi vang chun thuguh kiti a-im jon ahi.

Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.

14 Kilamhilna aum louteng mipi kipal tei ding, guhthim cha kithuhilna achun bitna aum teijin ahi.

Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.

15 Jin dinga thil man kitung chun atohga amu tei ding, thil man tun ding deiloupa vang chu hoidoh tei ding ahi.

Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.

16 Mi ngailuthem numei chu jana chang tei ding, gitlouna vang chun noisena dimset akimu ding ahi.

Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.

17 Mi ngailuthem chun phatchomna atoh doh ahin, mi kilose vang chun maha akilam doh-ji ahi.

Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.

18 Miphalou in jou le nal in tohman amujin, midih vang chun muchi pha atun aga alou jitan ahi.

Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.

19 Thildih tuhchah a ngailu chun hinna anei tei ding, aphalou lam jenga chepa chu thitei ding ahi.

At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

20 Alungthim a thildih lou puho Pakaiyin athet in, achena lam lam’a chamdel’a umte chunga Pakai akipah jing in ahi.

De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.

21 Hechin soh keijun, mi koihile engsetna nei chun talen amat ding, midihte vang huhdoh-a um teidiu ahi.

Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.

22 Limgeh a umlou numei kitihi vohpi nahko sunga sana chao kiba bep kheh ahi.

Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

23 Midih ho dei le ngai chu, apha cha cha jeng ahin, midihlou ho kinepna vang chu lungsatna jeng ahibouve.

Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

24 Itcha louhel’a hongphal mi chu ahao cheh cheh jin, mihem koi hileh apeh ding kisan nunglah achu lhasam cheh cheh ding ahi.

En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

25 Mi hongphal chun anei be cheh cheh ding, mi dang dinga twi chap chan chu ama chunga jong kichap ding ahi.

Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

26 Chang hom-lou a koitup chah khehpa chu mipi sapset chang ding, hinlah kiphal tah’a chang homdohpa chunga vang phattheina lhung ding ahi.

Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

27 Giltah’a thilpha ngaito pan, lungkimna aneijin, thilpha lou jong chu aphaloupa chunga aga chu-jitan ahi.

Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

28 Nei le gou’a kisongpa chu ahomkeuva um tei ding, midihte vang thingna banga nou jing diu ahi.

Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.

29 Mi koi hileh a-insung vaihom tup lou chu huija leng le tobangbep ahin, chule mingol chun miching ho jenlea pang tei ding ahi.

Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.

30 Midih natoh chu hinna thingphung ga tobang asoh jin, pannabeija kichihsahna hin hinkho manthahna alhut jin ahi.

Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.

31 Leiset’a midih jeng bon akile thuh theileh, miphalou chunga ichan geija lhung ding hitam chule achonsete chunga ichan gei lhung ding hitam!

En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.