Minbu 21
1 Arad Canaan gam lhanglamma lengpa chun Israel mite chun agamkai chu ahin jotpa tauve tithu ajah doh phat in, gal abol khum tan ahile Israel mite phabep songkul atang den tauvin ahi.
Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet, hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange.
2 Chuin Israel miten hitin aseijun Pakai masangah akitom tauvin ahi. Pakai, Pathen nangma in hiche mite hi keima ho khutna neipeh doh ule keihon amaho khopi jaona abonchauva ka suh gam diu ahi, tin asei tau vin ahi.
Da aflagde Israel et Løfte til HERREN og sagde: »Hvis du giver dette Folk i min Haand, vil jeg lægge Band paa deres Byer!«
3 Pakaiyin Israel mite taona chu asan peh tan Canaan mite chunga galjona aneitauvin, khopi jong abonchan ajousoh heltauvin chuleh hiche mun chu Hormah asah taove.
Og HERREN hørte Israels Røst og gav Kana'anæerne i deres Haand, hvorefter de lagde Band paa dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma.
4 Israelte chun hikom muna kon chun tuisan lam ahin jon’un Edom gam ahin jotpa uvin, hinlah Israel mite chun lamsao tah ahin jot phat uvin Mose henga akiphin gam taovin ahi.
Saa brød de op fra Bjerget Hor i Retning af det røde Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utaalmodigt
5 Israel mite chu Pathen chule Mose heng nga aki phintauvin, itidan a gamthip lah a Egypt apatna nei hin puidoh mong mong uham ati tauvin ahi. Hilai mun hi don ding jong imacha umlou chule keiho hiche manna jong hi kachim tauve tin aseiyuve.
og talte mod Gud og Moses og sagde: »Hvorfor førte I os ud af Ægypten, naar vi skal dø i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller Vand, og vi er lede ved denne usle Føde.«
6 Hichun Pakajin Israel mite chunga alunghang na ahin bunglhan ahile aneh nauva chun gu ajaovin mi phabep in thina atoh tauvin ahi.
Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket saa en Mængde af Israel døde.
7 Chuin Israel mite Pakai henga ataovun keihon Pakai doumah seijin ka um un ahile gimbolna ka chung uva ahung lhung jeng tan ahi. Nei ngaidam tauvin tin Pakai henga atao un ahi.
Saa kom Folket til Moses og sagde: »Vi har syndet ved at tale imod HERREN og dig; gaa i Forbøn hos HERREN, at han tager Slangerne fra os!« Og Moses gik i Forbøn for Folket.
8 Hichun Pakaiyin Mose hengah hiti hin aseijin gul lim semthu in lang khom phung a dinsah in lang, koi hita jong leh hi che gul ve tapou chu dam doh ding, gul in achuh khah jongle damna anei thei ding ahi.
Da sagde HERREN til Moses: »Lav dig en Slange og sæt den paa en Stang, saa skal enhver slangebidt, der ser hen paa den, leve!«
9 Mose’n gul asem thun khom ma akhen beh in, koi hita jong le hiche ve achu gul’in achuh khah na akon damna um jeng ding ahi, tin aseijin ahi.
Da lavede Moses en Kobberslange og satte den paa en Stang; og enhver, der saa hen paa Kobberslangen, naar en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.
10 Chu in Israel mite ngahmun lam jon in akitol kittauvin ahi.
Saa brød Israeliterne op og slog Lejr i Obot;
11 Chuin amaho Oboth apat in Ije-Abarim mun lam ahoh pauvin gamthip lam Moab sodoh nalam chu ahi.
og de brød op fra Obot og slog Lejr i Ijje-Ha'abarim i Ørkenen østen for Moab.
12 Ije-Abarim kiti Oboth solam gamthip lah a pat’in aki patdoh un Zared luikhuh a aki chol do tauvin ahi.
Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.
13 Hichun amaho aki pat doh un Arnon vadung gamthip Amor mite chenna gam lam jon in achie kit tauvin, Arnon vadung hi Moab mite le Amor mite gamgi ahiye.
Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, som udspringer paa Amoriternes Omraade, thi Arnon var Moabs Grænse mod Amoriterne.
14 Hijeh chun Pathen lekhabua kimu Pakai galbolna hichu Arnon vadung mun ahi.
Derfor hedder det i Bogen om HERRENS Krige: .... Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,
15 Hiche mun chu Arnon gam chule Moab gamgi ahi.
som strækker sig til Ars Sæde og læner sig til Moabs Grænse.
16 Chuin Arnon gam le Moab gamgi’a pat chun Israel mite Beer jon in akitol tauvin ahi. Hiche muna hi PakaiyinMose hengah thu aseiyin nangho kikoukhom’un keiman nadon diu twi ka peh ding nahiuve tia aseina mun chu ahiye.
Derfra brød de op til Be'er; det er det Be'er, HERREN havde for Øje, da han sagde til Moses: »Kald Folket sammen, saa vil jeg give dem Vand!«
17 Hiche muna chun Israel miten Pathen vahchoila asauvin, ama thangvah nan adim uve.
Da sang Israeliterne denne Sang: Brønd, væld frem! Syng til dens Pris!
18 Hiche tui umna muna chun lengnu apang hoi ahiuvin, lamkai ho ahin, abonchauvin twikhuh chu alaiyun chu in Mattanah lam jon in ache tauvin ahi.
Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets ædle bored med Herskerspir og Stave! Fra Ørkenen brød de op til Mattana;
19 Mattanah apat’in Nahaliel gam chu ajon un chu in Nahaliel apat in Bamoth ajon un ahi.
fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;
20 Bamoth phaicham alhung tauvin hichu Moab gamsung ahin Pisgah mun hiche apat chu Jeshimon lam ki galdot ahi tai.
fra Bamot til Dalen paa Moabs Højslette, til Pisgas Top, som rager op over Ørkenen.
21 Chuin Israel miten Mose lamkaijin Amor mite lengpa Sihon henga thuthot aneiyun ahi.
Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:
22 Keima hon nagam leiset chu kapel thei diu ham keiho ching thei tah a kachi diu chule lengpi lei lah a kachi lou diu nangho tuikhuh a jong tui kadon lou diu ahi. Nangho gamkai sunga hi lengpa lamlen bou kaho pa diu ahi bouve, tin aseiyun ahi.
»Lad mig faa Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind paa Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene, vi vil følge Kongevejen, indtil vi er naaet igennem dit Land!«
23 Ahinlah Amor mite lengpa Sihon chun Israel mite chu agam ajotpa na diu chu aphal peh tapon, phalpih malah chun lengpa Sihon chu agalsat techu akou khom in abonchauvin gam thip laitah ah chun abulu tan Jahaz kiti mun a chun aki bulu to tauvin ahi.
Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit Krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han naaede Jaza, angreb han Israel.
24 Isreal miten jong Amor mite chu ale thuh un agam leiset ho jouse jong atou pha tauvin, Arnon vadung apat Jabbok vadung gei Isreal mite chu Amon mite gamgi chan ahung galkaijun Amon mite khopi chu hoitah a kigen kul ahijeh chun hiche muna chun ahung lhung tauvin ahi.
Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Ja'zer ligger ved Ammoniternes Grænse;
25 Hichun Isreal mite le Amon miten agam le lei jouse alo sohtauvin Hesbon khopi ahin adang dang khovel ho jong atou pha sohtauvin ahi.
og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Smaabyer.
26 Amor mite lengpa Sihon dinga Hesbon khopi ana hin Moab mite lengpa kulpi jong ana tou pha in chule Arnon vadung gei ana toupha in ahi.
Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige Konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.
27 Mimasa hon Sihon thusimho anajihlut un ahile Hesbon lang apat nang ho hung umdol thusim chu hiche ahin Sihon khopi avella kitung doh kit ahiye.
Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundfæstet, Sihons By!
28 Hesbon na kon in mei kong ahung kong doh in Sihon kiti’a konin meikhu ahung khu doh in Maob khopi a Arnon umna Moab khopi Arnon chu meikong in ahal lhatai Arnon mite lah a sangtah'a umho chu asuse taove.
Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fortærede Moabs Byer, opaad Arnons Højder.
29 Moab mite hi itabang genthei nan alhun khum hitam! Chemosh boh khup teho nangma akichai na hitai Chemosh in pasal ho umna neilou bang asoh tan a chanu te vang chu Sihon, Amor mite lengpa khut’a asoh achang tauvin ahi.
Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosj's Folk! Han gjorde sine Sønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon, Amoriternes Konge.
30 Eihon amaho chu Hesbon a pat’a Dibon gei chu isuh cheh taovin, eihon amho chu Nophah apat Medeba gei chu ipum nocheh taovin ahi.
Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem øde til Nofa, som ligger ved Medeba.
31 Hiti ahi jeh chun Isreal miten Amor mite chenna gam alo khum taovin ahi.
Saa bosatte Israel sig i Amoriternes Land.
32 Mose’n phat chomkhat jouvin Jaazer lam ah’a khol chedin asoltan Isreal miten hiche vel'a khopi um jouse chu atou pha tauvin hikom a cheng Amor mite chu abonchauvin ano doh tauve.
Derpaa sendte Moses Spejdere til Ja'zer; og de erobrede det tillige med tilhørende Smaabyer, og han drev de der boende Amoriter bort.
33 Hichun Isreal mite aki nung hei taovin Bashan jotna lam ajon tauvin, amavang Bashan lengpa Og chun ama nam mite jouse chutoh Edrei mun ah ana bulhu uvin ahi.
Derpaa vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved Edre'i.
34 Pakajin Mose henga thu aseiyin Bashan lengpa Og chu ging hih beh in ajeh chu keiman nangma hi gal jona ka peh ding, amaho gamle leiset jouse chule amite chunga thanei na le galjona kapeh nahi tai. Heshbon vaipopa Amor mite lengpa Sihon nabol na bang tah a nagal jo kitding ahi.
Men HERREN sagde til Moses: »Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans Krigere og hans Land i din Haand, saa at du kan handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon.«
35 Hichun Isreal miten Og lengpa kiti pa ahin amite jouse chu koimacha ahing a nakoi loubeh diu ahi tai. Hichun Isreal miten Bashan mite jouse chu agam le aleiset atou pha taovin asat gam tauve.
Da slog de ham og hans Sønner og alle hans Krigere, saa at ikke en eneste af dem undslap, og derpaa underlagde de sig hans Land.
