Minbu 11

1 Phat chomkhat jouvin mipite hochu hahsat genthei jeh a lunglhei louna ahin phong doh tauvin, chule Pakai in aseidohho jouseu abonchan ajasoh keiyin ahi. Hiche Pathen lunghanna chu amaho chunga akoujah jengtan, amaho hal vam ding meikong asoltan, chule ngahmun polam a um mi phabeppi chu asumang tan ahi.

Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kaar; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENS Ild brød løs iblandt dem og aad om sig i den yderste Del af Lejren.

2 Hichun mite hochu Mose henga kithopina ngaichan akap un amao tauvin, chuin Mose chun Pathen henga taona anei phat in, meikong chu athiptai.

Da raabte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Saa dæmpedes Ilden.

3 Phat chomkhat jouchun, hiche lai lhang chu Taberah(Hichu 'mei kou namun' tina ahi) tin akihetai ajehchu Pathenna konna meikong chun amaho lah a mi phabep ahal lhah namun ahi.

Derfor kaldte man dette Sted Tab'era, fordi HERRENS Ild brød løs iblandt dem.

4 Israel mite toh lamjot khom namdang ho chun Egypt gam'a neh le chah ho chu ahin ngaicha tauvin, hichun Israel chate jong ahung kiphin kit tauvin, “Oh, Sa themkhat beh neipe un!” tin a eujah tauvin ahi.

Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Saa tog ogsaa Israeliterne til at græde igen, og de sagde: »Kunde vi dog faa Kød at spise!

5 Egypt gam sung a nga aman beija kaneh jiu ka lhangai jun ahi. Chule changmaiho, donkhoho, leeks, louthul atil neiho, chule changnam(Garlic) ho akingai cha chan akimutheije tin asam uve.

Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,

6 Ahinlah tuhin imacha ka duchat hou kanei tapouvin, Tua kamu kaneh jing uhi hiche Manna bou hi ahitai.

og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna.«

7 Manna kiti chule louthul amu neocha cha hotobang ahin hiche ai-eng tobanga eng dup a kiselum a ahi.

Mannaen lignede Korianderfrø og saa ud som Bdellium.

8 Mipi chu pamlam a gache uva ahin kilokhom uva, changbong tobang asothei nadia khutpei changsuhgoina manchah amangcha jiuvin ahilou jong leh agoi nel tho jiu ahiye. Hiche amahon changbong tobang chu bel lah ahon uva changlhah pheng ahin sodoh sah jiu ahi. Changlhah pheng chu Olive thao toh kihal jia nehthei tui in atui in ahi.

Folket gik rundt og sankede den op; derpaa malede de den i Haandkværne eller stødte den i Mortere; saa kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.

9 Hiche manna chu ngahmuna jankim teng daitui toh hung khelha tha jia ahiye.

Naar Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt ogsaa Mannaen ned over den.

10 Hichun Mose’n mipi ho jouse ama ama insunga amaponbuh a in kotbul a kiphinna husa ajan, chule Pakai lunghanna akhong gei leutan, Mose jong alung nopmo asah lheh in ahi.

Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENS Vrede voldsomt op, og det vakte ogsaa Moses's Mishag.

11 Chu in Mose’n Pakai henga aseijin, “Ipidia nasoh hi hiti lom lom a hi nei gimbol hitam? Kachung a khotona nei nei in! Bolkhel ipi kanei a, mipi ho pohgih jouse kapoh ding naphal ham?

Da sagde Moses til HERREN: »Hvorfor har du handlet saa ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Naade for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde paa mig?

12 Keiman amaho hi kahindoh sa hiuvem? hiche vannoiya hi ka hin poh lut hiuvem? Minun naosen ajenle a apoh le bang a ipi dia amaho hi kaban a kadople ding a neiseipeh ham? Apu apateo nana peh na gam a chu iti keiman amaho hi ka puilut jou ding ham?

Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn?

13 Keiman hoilam a hiche mipi ho neh dinga saphe ka lah ding hitam? Amaho akiphin phin jeng un, “Saphe kaneh ding nei piuvin!” atiuve.

Hvor skal jeg gaa hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?

14 Keiman hiche mipi ho hi kachangin ka jou tapoi! Hiche pohgih hi kapohjou kalval in agihtai!

Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.

15 Hitobang tah a hi gimsah ding mong neitileh, kipat in lang nei that doh tan. Neihin khohsah in lang hiche gim genthei ho a kon hin nei huidoh o!”

Hvis du vil handle saaledes med mig, saa dræb mig hellere, om jeg har fundet Naade for dine Øjne, saa at jeg ikke skal være nødt til at opleve saadan Elendighed!«

16 Hichun Pathen in Mose kom a ahinsei in, “Keima angsung a Israel mipi te lamkai leh Upa ho som sagi hin puilut in. Hiche lamkai hochu Houbuh a nang doh ding khom uhen.

HERREN svarede Moses: »Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Aabenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.

17 Keima hung kumlha ingting kahin houpi ding nahi. Keiman nang a um lhagao phabep khat la ingting amaho chunga hiche lhagao chu ka khumlut peh ding ahi. Amahon mipiho pohgih chu a pohhu diu, nang in nachang a napoh ngailou ding ahitai.

Saa vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Aand, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, saa du ikke ene skal bære den.

18 “Chule mipi ho chu seipeh un, 'nangho kisutheng un, ajehchu jing nikho teng nang hon sa nehding nanei ding u ahitai. Nangho na kiphin un, chuleh Pathen in naka nau ajatai. 'Saphe themkhat jeh in Egypt ma um kanom jouve! na tiuve' tuahi Pakai in nang ho nahin peh diu naneh tei dingu ahi tai.

Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, saa skal I faa Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog faa Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder Kød at spise;

19 Hichu nikhat ahi louleh nini tina jong ahi tapon, ni nga, nisom chule nisomni tina jong ahi tapoi, ati.

og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,

20 Nang hon lhakhat sunga nachimdeh tokah uva naneh diu ahi. Ajeh chu nanghon nakom uva umjing Pakai napampai un, chuleh ama kom a kiphinnan naseiyun, “Idia Egypt gam ihin dalhah mong mong uham” natiuve.””

men en hel Maaned igennem, indtil det staar eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Aasyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!«

21 Ahin Mose chun Pakai chu adonbut nin, “tuahi mihem sang jagup keima toh um kahiuve, ahin Pakai nangma in 'lhakhat sungse aneh diu kapeh ding ahi! nati.'

Moses svarede: »600 000 Fodfolk tæller det Folk, jeg har om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, saa de har nok at spise en hel Maaned!

22 Kaganchan neihou jouse kithat jongleh, mihem hijat kipejou nantem? tui khanglen’a um nga jouse kiman hen lang hita jong leh hiche ho jeh achu lhing mong ding hinam?

Kan der slagtes saa meget Smaakvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slaa til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, saa det kan slaa til?«

23 Hichun Pakaiyin Mose henga thu aseijin, “Ka khut hin atha lhasam aham? Tua hi nang man kathusei hi atah ahi alhem ahi na hetchen ding ahitai!” ati.

HERREN svarede Moses: »Er HERRENS Arm for kort? Nu skal du faa at se, om mit Ord gaar i Opfyldelse for dig eller ej.«

24 Hichun Mose aga potdoh tan Pakaiyin ahenga asei bang chun mipi ho aga hetsah tan ahi. Mosen Upa ho mi som sagi asukhom in chu Houbuh kim vella chun adin sah tan ahi.

Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENS Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.

25 Chuin meilom lah a kon chun Pakai ahung kumlhan Mose chu akihoulim pitai. Hichun Upa somsagi ho chu Mose apeh bang bang Lhagao chu amaho jouse chungnga apetan ahi. Chule lhagao ho chun mi somsagiho chunga achuh phatun, gaova thu aphongdoh tauvin ahi. Ahinlah hiche tobang thil umchan dol chu asoh kit tapon ahi.

Saa steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Aand, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Aanden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

26 Mipa ni Eldad le Medad chu ngahmun nunglam ah aum lhon in ahi. Amani chu upa ho min kijih lut na a ajao lhon in, ahinlah amanin houbuh chu adalhah hon lou beh ahi tai. Ahijeng vang in amani chunga jong chun Lhagao chu aum tan, hichun amani jong chun gaothu aphong doh lhon e.

Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Ogsaa over dem kom Aanden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gaaet ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

27 Pasal gollhang khat alhaiyin Mose koma thu chu agah lhut tan, “Eldad le Medad in gaothu aphong doh lhon tai!” ahung ti.

Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: »Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.«

28 Nun chapa Joshua, aneo laiya pat a Mose kithopi a hung pang pa vang chun lunglhai louna aphong doh in “Mose kapu, Eldad le Medad khu kicholdo sah tan!” tin aseiye.

Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gaaet Moses til Haande, sagde da: »Min Herre Moses, stands dem i det!«

29 Ahinlah Mosen a donbut in, “Keima a ding ngaito na a ipi na thangset pi ham? Keiman ka dei pha ka sah vang chu mi jouse hi themgao hihen lang chuleh Pakai in alhagao chu amaho jouse chung nga jong chun koi cheh le kati!” atin ahi.

Men Moses sagde til ham: »Er du skinsyg paa mine Vegne? Gid alt HERRENS Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Aand komme over dem!«

30 Hichun Mose jong chu Upa ho chutoh ngahmun kom langa akile kit tauve.

Derpaa trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

31 Hitichun Pakaiyin Vamin puiding in tuikhanglen a huipi ahin nunsah tan, ngahmun chung leh kimvel jousea vamin akhehsah tan ahi. Amaho umna akon a avetna lamlam u miles a gamlha chan a chun tol a kon feet thum sang bou leng thei Vamim adimsoh tan ahi.

Da rejste der sig paa HERRENS Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren saa langt som en Dagsrejse paa begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

32 Hichun mipi chu a potdoh'un hiche Vamim chu nilhum kei jin aman un hiche ni jan khovah keijin jong chuleh ajing gei jong chun aloh khom na laijun ahi. Koiman bushels somnga sang a lhomjo amanpouvin ahi! Ngahmun kimvel a chun Vamin sa ho chu agot nading in aphou un ahi.

Saa gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.

33 Ahinlah Israelten saphe chu akam uva alhai’u aval lhah ding kontah u chun Pakai lung hanna achung'uva ahung chu tan, pul gimneitah alhunsah tan ahi.

Medens Kødet endnu var imellem Tænderne paa dem, før det endnu var spist, blussede HERRENS Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget haard Straf ramme Folket.

34 Hiti ahijeh chun hilaimun chu Kibroth-Hattaavah(milop ho lhankhuh) aki sahtai ajehchu amahon Egypt lamah saphe ngai cha jing miho avuinao chu ahi.

Og man kaldte Stedet Kibrot-Hatta'ava, thi der blev de lystne Folk jordet.

35 Kibroth-Hattaavah apat chun Israel mite chu Hazeroth gei chu ahung kitol un, phat chomkhat hilai mun a chun ahung kichol uve.

Fra Kibrot-Hatta'ava drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.