Micah 1
1 Pakaiyin hiche thuhi Jotham phatlaija Micah henga anasei ahi. Ahaz le Hezekiah chu Judate leng ana hilhonin, Samaria le Jerusalem chungchang thua thil anamu sahin ahi.
HERRENs Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria og Jerusalem.
2 Kigosan umun! Vannoija um chitin namtin jousen, ngaijuvin nangho vannoija um mitin vaipi jousen, Vo leisetle asunga umjousen ngaisoh keijun, Pakai thaneipenin Houin thenga konin nang ho dounan hettohsah in apang jinge.
Alle I Folkeslag, hør, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den Herre HERREN kan stå som Vidne blandt eder, Herren fra sit hellige Tempel.
3 Ven! Pakai ahung’e! A van mun alaltouna a hin dalhaha, leiset munsang lai jouse ahin chotpha ding ahi.
Thi se, fra sit Sted går HERREN ud, stiger ned, skrider frem over Jordens Høje;
4 Molsang jouse akengto noija jolsoh ding, phaichama longluta, khoilu meiyin akah jolla, asuhlanga twi kisunglha bang ding ahi.
under ham smelter Bjerge, og Dale slår dybe Revner, som Voks, der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skrænt -
5 Ipi-jeh'a hitobang thil sohham! Ajeh chu Israel galbol jeh le Juda insung pumpi chonset jeh ahi – a nampumpi chonset jeh ahi; Israel galbol hi koi pentah themmo kichansah ding ham? Samaria akhopiu! A milim doi hounau khopi lailung hoilai ham? Akhopiu Jerusalem ahi.
alt dette for Jakobs Brøde, for Israels Huses Synder. Hvem voldte Jakobs Brøde? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd? Mon ikke Jerusalem?
6 Hijeh chun, kei Pakaiyin Samaria kho hi tollhanga alomchanga kasetna min lengpilei bolna bepma kaumsaha, lhang chunga songpal jouse jong phaichama katollhaha, khombul jouse jong kakal doh ding ahi.
Samaria gør jeg til Grushob, dets Mark til Vingårdsjord; jeg styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for Lyset.
7 Khopi sunga milim doi kisem thuho jouse jong kavoh chip ding, alodoh agou jouse jong meiya kahal vamding, ajeh chu hiti ho jouse chu aboncha notiho mana kidong khoma kimu ahi.
Dets Billeder sønderslås alle, dets Skøgeløn brændes i Ild; jeg tilintetgør alle dets Afguder; thi af Skøgeløn er de samlet, til Skøgeløn bliver de atter.
8 Hijeh chun keiman lunghemin pul dou’inge. Kengchot se lou in keng keovin vahle ing’e. Sial bangin ham- ingting, chule sumbupi bangin lunghem- inge.
Derfor vil jeg klage og jamre, gå nøgen med bare Fødder, istemme Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:
9 Ajeh chu Pakaiyin kamite abolsetna ma ha hi amelsebeh seh jeng tan, adamdohna ding ahahsabeh seh jenge, kamite Jerusalem kelkot phung ahung geitai.
Ulægeligt er HERRENs Slag, thi det når til Juda, til mit Folks Port rækker det hen, til Jerusalem.
10 Igalmi Gath jah a seipoh hihhel un, Beth Lephrah a jong kap hih hellun kinepna vetsahnan natahsao leivui laha kilihle leovin.
Forkynd det ikke i Gat, græd ikke i Bokim! Vælt jer i Støvet i Bet-Leafra!
11 Nangho Shaphir- a um mite, sohchang kikai mong bangin, sagohkeole jahchan kile kit tauvin. Nang ho Zaanan mite kulpia konin potdohdatauvin. Nangho Beth-ezel mite lunghem un, nakhopiu khombul jouse akilon soh tah jeh in.
Der stødes i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej går Za'anans Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve;
12 Nangho Maroth a um miten vang panpina hung ding nangah lallheh jengui, ahinlah Pakaiya kona khaveng vung thutanna ahung lenglhan, Jerusalem kotpi phung ahung geitai.
og hvor kan Marots indbyggere håbe på Lykke? Thi Ulykke kom ned fra HERREN til Jerusalems Porte.
13 Lachish khoa chengte, nasakol kangtalai a kaina ding bupeh unlang lhauvin, nangho Juda mite, khopi masapen nahiuve, nanghon Jeusalem chonsetna a napuilut’u ahitai.
Spænd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens Begyndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtrædelser fandtes i dig.
14 Moresheth-gat jong chu kilhahna ding thilpeh tilou hoidoh nading umlou ahitai. Aczib khopi mite, Israel lengpa dinga lheplhaha hung pang ding nahitauve.
Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende Bæk er Akzibs Huse for Israels Konger.
15 O Mareshah mite nakhopi jou ding galmi nahenga kahinpuilut ding ahi, chule Israel lamkaiho, Israel loupina chu Adulam henga che ding ahitai.
End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullam skal Israels Herlig hed komme.
16 Oh Juda mite ho, lunghem vetsahnan, nalujang sam kivotolunlang, muthong bangin lutol deldullin um uvin, ajeh chu nachate nahenga kona migama sohchanga kikai mong ding ahitauve.
Klip dig skaldet over dine elskede. Børn, bredskaldet som en Grib; thi de bortføres fra dig.
