Ka La 3
1 Pakai lunghanna tanggolla kon hungpotdoh thohgimna chu keima tahin kamuchet ahi.
Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
2 Aman vah jouse daltanin, Muthim laha eipuilut e.
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3 Nilhum keijin avel vellin keima dounan ka chunga a khut a lamin ahi.
ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
4 Aman kaphe leh kavun agotsah jenge. Kagu kachang jong a sungoi jengin ahi.
Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5 Aman lunggimna leh gentheina eisun khumin chatmo hellin eilha tai.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6 Aman mithisa ho bangin, Muthim laha eivuiye.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 Aman pal eikai khumin, Keima ka jamdoh thei tapoi. Thihkhao gihtahin jong eikan chah e.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8 Keima kapengjah jeng vang'in, Aman ka taona adalten del tai.
Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9 Songpal sangtah in ka lampi akhah tannin; Ka lampi eisuh setpeh e.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
10 Keima man dingin, Kei le vompi bang in kiselin eichang lei.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11 Aman ka lampia kon in eimanin eimal tel tel in, Hesoh genthei le panpi beiyin eilhai.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12 Aman athal-pou aloisalin, Keima abidoiyin eineiye.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13 Ka lungchang laitaha, Athalchang chu a kaplut jenge.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
14 Kamiten nuisatbepseu kahi tai. Nilhum keijin musetna la eisah khum uve.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15 Aman lunggimna jengin eisu dimin, Lungkhamna khacheh khon chu eidon sah e.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16 Aman songchang eilhai sahin, vutvai laha eilehluttan ahi.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
17 Chamna chu eilah mang pehin, Phatthei channa ding chu keidin gelphah ahi tapoi.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 Ka loupina nikho akichai tan, Pakaiya ka kinepna jouse jong ahomkiu ahitai, tin kakap jah jeng tai.
og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
19 Kathoh gimna leh ka lengvaina hinkho hin eisugim thei val jeng e.
At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
20 Ka thohgimna le in le kagentheina hi, seiya seijou hoi ahita poi.
min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
21 Ahin hiche hi kahin geldoh teng, Kinepna kanei jou jin ahi:
Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
22 Pakai neingailutna dihtah chun beitih anei pon, Amikhotona jong atangdeh poi.
HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23 A kitahna hi longlou ahin, Ami khotona jong jingkah sehin athah jingin ahi.
hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 Kahinna ka lhagaovin aseijin Pakai hi keima gou ahi. Hijeh chun Ama a kakinepna hi umjing ahije.
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
25 Pakai ging jingte leh hinna dinga hol jing tedinga phatah ahi.
Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 Hijeh chun Pakaija konna huhhing na muna dinga thipbeh cha nga hat angaije.
det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
27 Chu leh khan don laiya Ama angsunga kipehlut leh Ami thununna koljon kikhum lut aphai.
godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Ama chu Pakaiyin atohsah nomna dung juiyin thipbeh in aching seh in ngah jing hen.
Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
29 Amaho chun amaijun tollam ngatnu henlang kijammu hen ajeh chu amahon ajona leh akinepna’u dung jui'a amu thei diu ahi.
han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
30 Amaho chun a ngei phe bengho chu alangkhat jong dopeh uhenlang agalmi ten anoise nau jong kisan u-hen.
række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
31 Ajeh chu koi macha hi Pakaiyin apaidoh paipai aum poi.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32 Aman lungkhamna asosahje vang'in ami khotona dimset jeh chun angailutna ahop jinge.
har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
33 Ajeh chu Pakai hi milungkham sahle alungthim sunhat peh ahi along lhaina ahipoi.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34 Mihon gamsunga songkullut hochu akelngoi tol chotpha jongle’u,
Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35 Hitobang miho chun Pathen douna in midang chan ding dolho lahpeh jongleu,
naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
36 Chuleh aman a thutan nauva achanding dol’u thudih chu chansah hih jong leu, hitiho jouse Pakaiyin amu sohkei hilou ham?
naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
37 Pakai phatsah louva koiham thilho hung soh doh na ding thupeh neithei ding chu?
Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
38 Chungnungpen Pathen in thilpha le thilse ahin sosah ji hilou ham?
Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
39 Chuti ahileh mihon eiho e-chonset jeh uva engbolna e-chan jiuhi i-kiphin thei ding uham?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40 Chuti louvin, eihon e-chonnau hi kikhuol’u hitin chuleh Pakai kom’a iki lehei kit lou diu ham?
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41 Eihon e-lung thim ule e-khut’u Van Pathen anga domsangu hitin seiju hite,
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42 Keiho nangma dounan ka chonse tauvin nangman nei ngaidam pouvin ahi,
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 Nangman nalung hanna neibuh lhah khum tauvin chuleh khotona beihelin neidel khumun nei that gam tauve.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
44 Mei lah’a na kiselin, katao na’u na kom ahung lhung jou tapoi,
hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
45 Nangman chitin namtin laha thet le notthapin nei koitauvin ahi.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46 “Ka melmateuvin Keiho dounan thu asei sei jingun.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47 Keiho kichat le tijatnan Ka dimset tauve, Ajeh chu keiho kimana, kisugepa amang thah kahitauve.”
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48 Ka miteu kisuhmang jeh'in, Ka mitlhi’u twilon in along e!
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49 Kamitlhiu tanglou helin alonge; Tang lou ding ahi,
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50 Pakaiyin Vanna konna ahin vetsuh, Ahin lainatpi tokah un,
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51 Jerusalem Chanute khankho gelnan, Ka lungthim hi apohkeh ding akisa jing’e.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52 Keiman kasuhset louhel galmin, Vaacha bangin eideljam e.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 Kokhuh’a ei nolutun, Ka chunga song eiset khume.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54 Ka luchang geiyin twiyin eichupin, “Athi ding kahitai” tin ka peng jah’e.
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
55 Ahin kokhuh sunga konin, Pakai, Nangma kahin kouve.
Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 Nangman ka kouna najan, “Kataona nei sanpehin, Panpi ngehna a kataona nei san peh e!”
du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
57 Keiman kahin kou chun nangma na hung in “kicha hih in” neiti.
Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
58 Pakai nangman ka thutanpa nahin, ka chung thu neiseipehin! Ajeh chu eihuhdoha Nang na hi.
Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
59 Pakai amahon ka chunga i-chan geija thilse abol’u hitam namu sohkeiye, kathu nei kholtohpihin lang, kadihna neitahlang pehin,
HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
60 Ka galmiten kei douna tohgon aneiyu Nangman nahesoh keiye.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 Pakai nangin eitaitomnao na jasoh keijin chuleh ka chunga thilse abolgot hou jong na hesoh keiye.
du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
62 Ka galmite ka chunga akihou un Keima dounan akihou lhi jingun ahi.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63 Amaho khu ven! Atoupetu hihen adinpetu hijongle, keima nuisatna la jeng asaove.
Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
64 Pakai ka chunga thilse abol jouseu hi, Amaho chunga chuhsahin.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65 Amaho hi lungtahna leh sei ngailouna lungthim penlang, Achunguva sapsetna chuh sah in.
gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
66 Achung uvah na lunghanna chuhsah inlang, Pakai vansem ho noi jahin amaho khu suhmang tan.
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
