< Thutan Vaihom Ho 18 >

1 Hiche phatlai hin Israelten leng aneipon ahi. Chuleh Dan phunghin achenthei nadiu mun ana hollin ahi. Ajeh chu Israel phungho chenna ding mun ana kihop laiyuva amaho chu ana kipehna munna chu chenglut loulai ahiuve.
I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var Daniternes Stamme i Færd med at søge sig en Arvelod, hvor de kunde bo, thi hidindtil var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod blandt Israels Stammer.
2 Hijeh chun Dan mite chun amaho phung lah’a kon in amaho chenlut thei nading mun vetohle dingin Zorah leh Eshtaol khopi hoa kon in galhang mihat cheh nga analhengdoh un ahi. Hiche galhat hohi Ephraim thinglhang gam ahung lhun u’hin Micah in'ah ahung lhung’un ajan geh tauvin ahi.
Daniterne udtog da af deres Slægt fem stærke Mænd fra Zora og Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og undersøge Landet, og de sagde til dem: "Drag hen og undersøg Landet!" De kom da til Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnattede der.
3 Micah in na aum sung’u chun amahon Levi mipachu apaothodan akonchun ahedoh jengun hijeh chun acheuvin amachu agadong tauvin ahi, “Kon hilai mun’ahi nana puilut na hichea hi epi nabol ham? Chuleh ipi dinga hichea hi naum ham?” atin anadong un ahi.
Da de kom i Nærheden af Mikas Hus og kendte den unge Levits Stemme, tog de derind og spurgte ham: "Hvem har ført dig herhen, hvad tager du dig for på dette Sted, og hvorfor er du her?"
4 Aman Micah toh akinoptona chuleh Micah in athempua apansah na thuchu aseipeh tan ahi.
Han svarede dem: "Det og det har Mika gjort for mig; han har lejet mig til Præst."
5 Hichun amahon aseijun, “Kakholjin naohi lolhinna kaneidiu hinam? Ahiloule lolhinna kanei loudiu ham? Pathen kom’ah neidoh peh un,” atiuve.
Da sagde de til ham: "Adspørg da Gud, at vi kan få at vide, om vor Færd skal lykkes!"
6 Thempupa chun adonbut in ajah uvah, “Lungmongin chetauvin, Pathen’in nakholjin naova hi naching jing naove,” ati.
Præsten sagde da til dem: "Far med Fred, HERREN våger over eders Færd!"
7 Hitichun mi nga hochu Laish khopi langa acheuvin ahileh hichea mite chu hinkho nomtah amangun Sidon mite bangin lungmong tah le lung gimlou hellin achengui ti amudoh taovin ahi. Hiche mipi hochu agam’u phat jeh'in ahaothei lheh jeng’un ahi. Chuleh amaho chu Sidon’a konna gamlatah in achengun avel uvah pankhom pithei jong aneipouvin ahi.
Så drog de fem Mænd videre og kom til Lajisj; og de så, at Byen levede trygt på Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorgløst og trygt og ikke manglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aramæerne at gøre.
8 Amaho chu Zorah leh Eshtaol a akile phat uchun asopi houvin anadongun, “Nathil muhou itobang nam?” atin ana dong uve.
Da de kom tilbage til deres Brødre i Zora og Esjtaol, spurgte disse dem: "Hvad har I at melde?"
9 Amahon adonbutnun ajah uvah, “Hungun amaho khu gakisatpiu hite keihon agamchu kagamu uvin, agam u chu aphalheh jenge. Ipi na’nga nahlai diuham? Gache a amun galoding khu lungsa-ihna neihih hel’un,” ati taove.
De svarede: "Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har set Landet, og se, det er såre godt! Hvorfor holder I eder uvirksomme? Nøl ikke med at drage hen og underlægge eder Landet!
10 Nangho nache uva amun nagalhun tengu leh amipite khu imacha lungkhamna aneipouve ti namudoh diu ahi. Pathen’in gamlen tahle gamphatah imacha avat umlouhel munkhu eipeh u ahi!” atiuve.
Thi Gud bar givet det i eders Hånd et Sted, hvor der ikke er Mangel på nogen Verdens Ting! Når l kommer derhen, kommer I til et Folk, der lever i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!"
11 Hijeh chun Dan phunga kon in galsatna manchah kichoicheh mi jagup Zorah leh Eshtaol’a kon in ahung kipat doh un,
Så brød 600 væbnede Mænd af Daniternes Slægt op fra Zora og Esjtaol,
12 Judah gam Kiriath-jearim lhumlam munkhat nah panmun akisem’un ahi. Hiche munhi Mahaneh-dan ti in tuni changei jin amin akisah tan ahi.
og de drog op og slog Lejr i Kirjat Jearim i Juda; derfor kalder man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten for Kirjat Jearim.
13 Hichea konchun Ephraim thinglhang gamma Micah in chu agalhung taovin ahi.
Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas Hus,
14 Mi nga Laish vella gam gavetoh a cheho chun aloidang ho chu aseipeh un, “Hiche in hoa hin thempu ompho leh insung mite doi holeh milim semthu chuleh thing’a kisema dangka a kitom doijong umma ahi, hicheho hi iloding natiuvem?” atiuve.
tog de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, til Orde og sagde til deres Brødre: "Ved I, at der i Husene her findes en Efod, en Husgud og et udskåret og støbt Billede? Så indser I vel, hvad I har at gøre!"
15 Hijeh chun mi nga hochu lampia kon’in akiheidoh un Micah insunga chun alut’un Levi golhang pan khohsahna neitah in analamton ahi.
De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus, og hilste på ham,
16 Daan phunga konna galmanchah kichoi mi jagup hochu kelkot komma chun dding jingun ahi.
medens de 600 væbnede danitiske Mænd stod ved Porten.
17 Gamvetoh a anache mi nga hochu doihouna munna chun alut’un milim semthu, thempu ompho le insung doiholeh dangka a kitom doichu akilah taove. Hiche sung chun thempupa chu kelkot komma chun galmanchah choi mi jagup chutoh ading khom’un ahi.
Og de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, gik op og tog det udskårne og støbte Billede, Efoden og Husguden, medens Præsten og de 600 væbnede Mænd stod ved Porten.
18 Thempupa chun Micah doi koina maicham in na konna thil thengho ahinlah doh uchu amuphatnin, “Ipi nabollu hitam?” ahin tin ahi.
Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udskårne og støbte Billede, Efoden og Husguden. Præsten sagde til dem: "Hvad er det, I gør?"
19 Amahon “Thipbeh in keiho ding in mipa leh thempun hungpangtan, mikhatseh insunga thempu nahi sanga Israel phungkhat thempu nahiding chu phajo louham?” atiuve.
Og de svarede ham: "Stille, læg Fingeren på Munden og følg med os og bliv vor Fader og Præst! Hvad båder dig vel bedst, at være Præst for een Mands Hus eller for en Stamme og Slægt i Israel?"
20 Hichun golhang thempupa chu amahotoh kilhon dingchu atha anomlheh jengin ahi. Hitichun aman thempu ompho ahin, insung doiho le milim doi kisem hochu achoijin alah uvah apangtan ahi.
Da blev Præsten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og sluttede sig til Krigsfolkene.
21 Amaho ahung kileheijun akholjin’u ajomkit tauvin ahi, hitichun achapangteu, agancha houleh athilkeu hou amasat sah un ahi.
Derpå vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvinderne og Børnene, Kvæget og Trosset forrest i Toget.
22 Dan phungmiho chu Micah inmunna kon’a gamlatah ageiphat’un Micah in aheng akomho chu ahin puijin ahindel tauvin ahi.
Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, stævnedes Mændene i de Huse, der lå ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne.
23 Amahon ahinphah phat’un, hiti hin ahin hoh’un ahileh, Dan mite chu ahung kileheijun Micah kom’ah chun hitihin ahinseijun ahi, “Ipithu hitam? Ipi dinga amaho pihi nahinpuija neihin delluham”? atiuve.
Da de råbte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til Mika: "Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hjælp?"
24 Micah in adonbutnin, “Ipi nabolnao ham? Ipithu hitam? Ken kakisem kapathen jouse nanghon neilah peh un, kathempupa kisan neipuidoh peh tauvin! Tuahi neichom theng hellu hitalou ham?” ahin ti.
Han svarede: "I har taget min Gud, som jeg havde lavet mig, tillige med Præsten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu tilbage? Hvor kan I spørge mig, hvad der er i Vejen?"
25 Dan miho chun hiti hin ahindonbut’un, “Kichihtheijin mohpao pao hih’in ajole hiche mitehi hung lunghang’un tin nangle nainsung mite chu nathalo diu ahi” atiuve.
Men Daniterne svarede ham: "Lad os ikke høre et Ord mere fra dig, ellers kunde det hænde, at nogle Mænd, som er bitre i Hu, faldt over eder, og at du satte både dit eget og dine Husfolks Liv på Spil!"
26 Hitichun Dan mitechu akijot kit taove. Micah chun amaho chu kisatpi ding angapchat loujeh in ahung kileheijin ain lamma achetai.
Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika så, at de var ham for stærke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus.
27 Hichejou chun Dan mite chun Micah doi holeh athempupa chutoh Laish khopi chu agalhung taove. Amahon achemjam’un asatchap jengun akhopi chu meiyin ahallha taove.
De tog så Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Præst og drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorgløst og trygt, huggede dem ned med Sværdet og stak Ild på Byen,
28 Koimacha amaho huhdoh ding chu anaum tapon ahi, ajeh chu amaho Sidon’a konna gamlatah a chenga ahiuvin koima kitho khompi ding aneipouvin ahi. Hiche thilsoh hi Beth-rehob phaicham kom ahi. Dan phung mite chun khopi chu akisem phat’un hilai munna chun ching taove.
uden at nogen kunde komme den til Hjælp, thi den lå langt fra Zidon, og de havde intet med Aramæerne at gøre. Den ligger i Bet Rehobs Dal. Så byggede de Byen op igen og bosatte sig der;
29 Amahon hiche khopi chu apu apau Israel chapa min alosah un Dan asah taove, ahin ati abulla chu Laish ana kitia ahi.
og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Israels Søn; men før var Byens Navn Lajisj.
30 Hijouchun adoilim chu atungdoh un Mose cha Gershom chapa Jonathan chu thempun apansah taove. Hiche Dan insung mitehi sohchan’na a alut tokah seuhin, amahohi hiche mite thempun anapang peh’un ahi.
Derpå stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonatan, en Søn af Moses's Søn Gersom, og hans Efterkommere var Præster for Daniternes Stamme, indtil Landets Indbyggere førtes i Landflygtighed.
31 Hitichun Pathen ponbuh chu Shiloh-a aumlai sechun Micah doi semchu Dan miten ana houjing’un ahi.
Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo.

< Thutan Vaihom Ho 18 >